Gå-hjem-møde: Lønforhandling kan læres (København)

Mange er nervøse for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om, at skulle sidde foran chefen og argumentere for, hvorfor de er mere værd - og slet ikke i krisetider. Så er det nemmere at lade være.

Passivitet er imidlertid en dårlig strategi, for pengene fordeles i stor grad til dem, der beder om dem. Og det behøver ikke være en dårlig oplevelse at tage en lønforhandling. Forhandling er en slags samtale, hvor der er regler og ritualer, som sagtens kan læres.

Oplægsholder er journalist Solveig Schmidt, lektor og kvalitetschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun vil afdække forhandlingens mysterier og give deltagerne konkrete og praktiske redskaber, som klæder dem på til selv at forberede og gennemføre en forhandling.

Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål. Der vil blive serveret sandwich og vand/kaffe/te.

Målgruppe: Privatansatte, der selv forhandler løn.

Deltagelse er gratis for medlemmer af BF.

Arrangør: BF i samarbejde med Dansk Psykolog Forening

 

Gå-hjem-møde: Lønforhandling kan læres (København)
23. februar 2017
Kl. 17.00 - 20.00
Bibliotekarforbundet, Akademikerhuset:
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
17. februar 2017
217063

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk