Morgenmøde for ledere: Ledelse når uforudsigeligheden hersker

Kom og hør, hvorfor en række gammelkendte metoder og opfattelser inden for ledelse ofte slår fejl, når kompleksiteten og uforudsigeligheden stiger. Få konkrete input til at styrke udviklingskraften, resultatskabelsen og ledelsen på kompleksitetens præmisser.

Flere og flere undersøgelser viser, at ledere oplever et clash mellem den nuværende praksis i deres organisation og de krav, den tiltagende foranderlighed i verden stiller til måden, de leder og udvikler organisationer på.

Analyser af eksisterende data kan ikke give os svaret på, hvad vi skal gøre fremadrettet. Komplek-siteten er stigende, og det er ikke blot er blevet vanskeligere at finde svaret i mængden, for spørgs-målet er, om der overhovedet er et svar. Med andre ord: Uforudsigeligheden hersker. Det kan virke skræmmende og apati-vækkende, men det behøver det ikke være.

I denne workshop får du en grundlæggende præsentation af begrebet kompleksitet som en art linse til at se og forstå problemstillinger igennem. Du kommer til at arbejde konkret med kompleksitet med udgangspunkt i din og de andre deltageres egen arbejdsmæssige hverdag, og dermed får du for alvor en føling med begrebet. Og allervigtigst: Du får input til, hvordan du helt konkret kan styrke f.eks. udviklingskraften, resultatskabelsen og ledelsen i egen organisation ved at håndtere dem på kompleksitetens præmisser.

Oplægsholder: Jacob Christoffer Pedersen er partner og direktør i konsulenthuset Incento A/S og har tidligere været personaleleder på nordisk plan i kommunikationsbranchen. Med en baggrund fra humaniora har han igennem hele sin arbejdskarriere haft særligt fokus på, hvordan man kan bryde med traditionelle former for ledelse for at sikre større effektivitet og tilfredshed. Han blogger og skriver artikler om sine erfaringer med den nye lederrolle i diverse medier.

Vi åbner dørene kl. 8.00 og serverer kaffe/te og en croissant, inden morgenmødet starter kl. 8.30.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar.

Deltagergebyr: Det er gratis at deltage (Morgenmødet er kun åbent for medlemmer, som er ledere).

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Møderækken er arrangeret af Bibliotekarforbundet, DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening,  JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Forbundet Kommunikation og Sprog.

Møderækken er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Forbundet Kommunikation og Sprog.

 

Morgenmøde for ledere: Ledelse når uforudsigeligheden hersker
28. marts 2017
Kl. 8.30 - 10.30
Bibliotekarforbundet, Akademikerhuset:
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
20. marts 2017
217074

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk