Ribe domkirke og kunstmuseum

Seniorgruppen inviterer til besøg og rundvisning i Ribe Domkirke, Danmarks ældste domkirke, og til rundvisning på Ribe Kunstmuseum.

Dato: Torsdag den 30. marts 2017 kl.11

Mødested:
Vi mødes kl. kl.11 ved sydindgangen til tårnkapellet ved Ribe Domkirke. I Ribe åbner flere kulturinstitutioner først kl. 11.00. i vinterhalvåret. For bilister kan vi henvise til P-pladsen ’Centrum Nord’, ved Saltgade 30, der har mere end 4 timers begrænsning. Derfra er der ca. 15 minutters gang til Domkirken. I det ældre Ribe findes kun gamle brostensbelagte gader, så kom i velegnet fodtøj.

Program

Kl. 11.00-12.00
Ribe Domkirke er Danmarks ældste domkirke. Byggeriet af domkirken blev påbegyndt ca. 1150 i granit og siden i sandsten, tufsten og teglsten. Under nuværende kirke formoder man, at Ansgars kirke fra ca. 860 ligger. Efter tilføjelse af sidekapellerne er kirken blevet den eneste fem-skibede i Nordeuropa. Der er bestilt omvisning, som betales af Seniorgruppen.

Kl.12.30-13.30
Frokosten kl. 12.30 indtager vi i restaurant Sælhunden, Skibbroen 13, ca. 10 minutters gang fra Domkirken. Der er bestilt en platte til 140 kr. Dertil kommer drikkevarer. Kl. 13.30 går vi til Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10.

Kl. 14.00-16.00
Entré per person 60 kr. (Grupperabat)
Ribe Kunstmuseum er et fint lille kunstmuseum indviet i 1891. Museet kaldes lokalt for "slottet”. I 1864 havde den lokale bomuldsfabrikant Balthazar Gjørtz ladet opføre en pragtvilla i hollandsk renæssance. I 1880 gik han fallit, efter en brand havde ødelagt et af hans væverier. Ti år senere indrettede den nystartede kunstforening så huset til kunstmuseum. I marts vil der være en særudstilling med bysbarnet fotografen Jacob A. Riis.

Efter rundvisningen, som betales af Seniorgruppen, går vi kl.14.45 til museumscaféen, hvor der serveres kaffe/te og kage til 60 kr. per person. Når kaffepausen er forbi, er man velkommen til at gå rundt i samlingerne på egen hånd. Vær opmærksom på, at museet lukker kl. 16.00.

OBS: Da grupperabatten ydes ved samlet afregning, bedes deltagerne medbringe aftalte kontanter på 120 kr. til entré og kaffe/te.

For yderligere information om Ribe Domkirke og Ribe Kunstmuseum:

Bindende tilmelding senest torsdag den 23. marts 2017 til: Leif Dehnits, dehnits@yahoo.dk eller mobiltlf. 2141 4415.

Målgruppe: Medlemmer af Bibliotekarforbundets Seniorgruppe.

Arrangør: Bibliotekarforbundets Seniorgruppe.

 

Ribe domkirke og kunstmuseum
30. marts 2017
Kl. 11.00
:
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
23. marts 2017
217096

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk