Musikbibliotekskonferencen 2017: Magi og Best practice!

Lad os samles for at dele viden om det, der virker! Det er omdrejningspunktet og baggrunden for, at vi endnu en gang inviterer til Musikbibliotekskonferencen i Aarhus, hvor du samtidig får chancen for at høre noget af det nyeste på musikscenen på årets SPOT Festival.

Musikbibliotekskonferencen 2017

Musikbibliotekerne står lige som det øvrige biblioteksvæsen og samfundet som helhed midt i en brydningstid på baggrund af den digitale udvikling. Der er derfor til stadighed behov for, at vi deler og udbreder viden om, hvordan vi arbejder med, og hvordan vi formidler musikken på bibliotekerne.

På årets konference lægger vi op til endnu mere videndeling omkring best practice – videndeling mellem musikbibliotekarer og musikformidlere på tværs af biblioteker fra hele landet.

Vi samler op på Den nationale indsats på musikområdet for folkebiblioteker. Gennem praksiseksempler sætter vi fokus på et par af musikbibliotekarens væsentlige arbejdsområder. Vi stiller spørgsmålet: ”Hvordan gør I i praksis?” til en række musikbibliotekarer og musikformidlere og spiller derefter bolden videre til dig og dine kolleger, så vi sammen kan bygge mere viden oven på.

Men vi starter konferencen med at blive mindet om, hvor vigtige bibliotekerne og deres musikformidling er, også i en digital tidsalder. Husk: Vi har (stadig) brug for en levende guide til musikken!

Efter konferencen er du klar til at kaste dig over SPOT Festivalens overflødighedshorn af koncerter.

Musikbibliotekskonferencen for dig, der arbejder med eller blot interesser dig for musik og formidling på bibliotekerne - og for alle andre musikinteresserede.


Deltagerpris og billetkøb:

Billetterne til konferencen købes via SPOT Festval hos Safeticket, hvor du kan vælge mellem disse to billettyper:

FREDAGS-BILLET:
Konference og musik på SPOT Festival fredag den 5.5.2017: 495 kr

PARTOUT-BILLET:
Konference og musik på SPOT Festival fredag den 5.5. + lørdag den 6.5.2017: 695 kr

Køb din billet på billet.spotfestival.dk

  • Tryk på den grønne "Køb billet"-knap
  • Under "Rabatkode" skal du indtaste koden bib2017 og dernæst klikke på "Bekræft rabatkode"
  • Herefter kommer de to billettyper ved "Musikbibliotekskonferencen 2017" frem
  • Foretag derefter dit billetkøb (der tillægges et gebyr på 6 kr pr. transaktion).

Husk at medbringe din billet, som skal fremvises ved indskrivningen på konferencen!


STUD-BILLET:
Konference og musik på SPOT Festival fredag den 5.5.2017: 195 kr
(Rabatpris kun for studentermedlemmer af BF)

  • Køb din "STUD-BILLET" direkte hos Bibliotekarforbundet/BF:
    For at deltage til særprisen for studentermedlemmer af Bibliotekarforbundet skal du tilmelde dig direkte til BF på email: arrangementer@bf.dk. Skriv dit navn, adresse og din emailadresse - og selvfølgelig at du gerne vil deltage i Musikbibliotekskonferencen 2017.

Priserne inkluderer deltagelse i konferencen, morgenbrød, frokost, kaffe/te samt adgang til koncerter på SPOT Festival fredag og evt. lørdag, alt efter billettype.

Tilmeldingsfrist: Tilmeld dig senest søndag den 23. april 2017.

Der er et begrænset antal deltagerpladser på årets konference.


Konferencen er arrangeret af SPOT Festivalen i Aarhus, Bibzoom, DMBF - Dansk Musikbiblioteksforening, MUFA - Musikfaggruppen og Bibliotekarforbundet.

Arrangørerne af Musikbibliotekskonferencen 2017


 

Musikbibliotekskonferencen 2017: Magi og Best practice!
5. maj 2017
Kl. 10.00 - 16.00
Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus:
Margrethepladsen 1
8000 Århus C
BF-Medlem: 495,00
Ikke-medlem: 495,00
217099

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk