Workshop for nye ledere: Tag ejerskab over dit nye lederskab

Når du rykker op for enden af bordet, ser verden anderledes ud. Det ved du som ny leder sikkert allerede. Men hvor mange muligheder har du for at reflektere, dele erfaringer, få input og finde vej i ledelsesmæssige dilemmaer? Det får du i hvert fald her! Og det hele handler om dit personlige lederskab.

På workshoppen mødes du med andre, der også er nye i deres lederjob.

Vi sætter fokus på to temaer:

  • Hvordan manøvrerer du i det krydspres, du som ny leder (også) er i:
    Forholdet til sideordnede ledere, som både er dine konkurrenter og kolleger, forholdet til dine medarbejdere – måske endda medarbejdere, som før var dine kolleger, og forholdet til dine chefer – hvordan kan du (vej)lede dem?
  • Dit personlige lederskab – nu og på sigt:
    Hvis ikke du sætter mål og grænser i din lederrolle, kan du risikere at blive kørt over. Det er afgørende, at du ved, hvad du vil og ikke bare leder andre, men også dig selv. Med afsæt i din vision for dit lederskab, arbejder vi med de gode råd, opmærksomhedspunkter og det, du bør undgå.

Der findes ikke en korrekt måde at være leder på; workshoppen er en mulighed for at definere, hvad der er det rigtige for dig.

Undervejs bliver der serveret en sandwich og en vand samt kaffe/te.

Vi slutter af med plads til networking over et glas vin og snacks.


Ved tilmeldingen skal du medsende svar på dette:

”Beskriv med én sætning visionen for dit lederskab”

Skriv dit svar ind under "Bemærkninger", når du tilmelder dig!


Målgruppe: Nyudnævnte ledere med op til 2 år som leder bag sig og som har personaleansvar.

Det er gratis at deltage for medlemmer. Der er begrænset antal deltagerpladser.


Møderækken er arrangeret af Bibliotekarforbundet, DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening,  JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Forbundet Kommunikation og Sprog.

Workshoppen er arrangeret af DM (Dansk Magisterforening), Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Bibliotekarforbundet.

Workshop for nye ledere: Tag ejerskab over dit nye lederskab
8. juni 2017
Kl. 16.00 - 19.30
Forbundet Kommunikation og Sprog:
Hauser Plads 20, 3. sal
1121 København K
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Gratis
30. maj 2017
217116

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk