Morgenmøde for ledere: Your Big Data Mindset

Identificer dit mindset og gør brug af din viden på nye måder
Big Data er det bedste bolværk, som eksisterende virksomheder har mod disruption, men hvordan bruger man det? Efterårets buzzword, disruption, er et opgør mod de hidtidige ledelsesparadigmer.

Inden du møder op til dette morgenmøde, tilbyder vi, at du kan teste dit eget mindset og dermed få afklaret hvilket mentalt mindset, du helt intuitivt arbejder ud fra.

Når du forstår dit mindset får du et bedre afsæt til at udvikle og transformere din organisation: Det handler om at sikre indsigt og viden om kunder/interessenter gennem indsamling, bearbejdning, videndeling og proaktiv anvendelse gennem brug af Big Data (data) for at sikre vækst og udvikling i din organisation.

På morgenmødet får du konkrete værktøjer, som viser dig hvordan du kan navigere din ledelsesstil ud fra din nye viden om dit eget mentale mindset.

Hvordan transformerer du din ledelse, så den matcher dit mentale mindset bedst muligt?

Per Østergaard JacobsenOplægholder er Per Østergaard Jacobsen, Ekstern lektor & projektleder CBS vil på dette Morgenmøde for ledere give dig større indsigt i, hvordan du bedst muligt navigerer i dette nye ledelsesparadigme.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 9.00.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar.

Deltagergebyr: Det er gratis at deltage (Morgenmødet er kun åbent for medlemmer, som er ledere).

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Arrangørerne bag Morgenmøder for ledere

Møderækken er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog.

 

Morgenmøde for ledere: Your Big Data Mindset
23. januar 2018
Kl. 9.00 - 10.30
Akademikertårnet:
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
8. januar 2018
218028

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk