Gå-hjem-møde: Nye måder at være bibliotek på (Kolding)

I løbet af de seneste 10 år har fokus på folkebibliotekerne flyttet sig fra den fysiske samling til at eksperimentere med nye måder at være bibliotek på. Den udvikling skaber behov for en fælles reflektion over, hvad bibliotekets nye identitet skal være, og hvad det betyder for de ansatte.

BF inviterer til gå-hjem-møde, hvor vi sætter gang i samtalen om nye måder at være bibliotek på og nye måder at være bibliotekar på.

Her præsenterer Elsebeth Tank hovedbudskaberne i sin nye bog og lægger op til debat om blandt andet disse emner og spørgsmål:

  • Identitetsbegrebet – dets betydninger og potentiale som en vej mod en velfungerende organisation.
  • Hvordan påvirker nye tiltag og nye opgaver, nogle af dem fjernt fra bibliotekslovens ramme, bibliotekets identitet?
  • Hvilken vision, værdigrund og etik forbinder bibliotekerne sig til – og hvilke kvaliteter stræber de efter at levere?
  • Hvad gør det ved vores vilkår og handlemuligheder som fagprofessionelle, når bibliotekerne forandrer sig?
  • Hvad vil være hjælpsomt i udviklingen af en relevant og stærk professionalisme, som forbinder sig til de kvaliteter, bibliotekerne har forpligtet sig på at levere til samfundet?

Elsebeth Tank (foto: Jakob Boserup)

Oplægsholder er Elsebeth Tank, som arbejder som udviklingspartner for biblioteker i Norden. Hun har tidligere været stadsbibliotekar i Malmø, direktør for Nota, Kultur- og bibliotekschef i Køge Kommune samt formand for Bibliotekarforbundet. Se mere på etank.nu.

Nye måder at være biblioteket på - af Elsebeth TankI 2017 udgav Elsebeth bogen "Nye måder at være bibliotek på" på eget forlag.

Vi serverer kaffe/te og kage fra kl. 15.30, hvorefter selve arrangementet går i gang kl. 16.00. Undervejs serverer vi en sandwich.

Målgruppe: Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne. Det er gratis at deltage.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Gå-hjem-møde: Nye måder at være bibliotek på (Kolding)
25. april 2018
Kl. 16.00 - 19.00
Kolding Bibliotek:
Slotsøvejen 4
6000 Kolding
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
17. april 2018
218078

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk