Kursus: Juridisk informationssøgning (Vejle)

Kursus hvor du får en grundig introduktion til juridisk informationssøgning med særlig fokus på dansk lovgivning og domspraksis samt EU-ret.

På kurset får du en gennemgang af den danske lovgivningsproces, hvor vi ser nærmere på, hvilke dokumenter (forarbejder) og kilder, der knytter sig til lovgivningsprocessens enkelte trin.

Vi kommer også til se nærmere på dokumenternes opbygning, og hvordan du kan bruge den viden til videre søgning.

Herudover giver kurset dig en introduktion til udvalgte kilder til EU-informationssøgning med vægten lagt på søgning af EU’s retsakter og forslag dertil, den danske behandling af EU-sager samt EU-Domstolens afgørelser.

På kurset kommer vi ind på:

  • Lovgivningsprocessen: Hvordan bliver en lov til? Hvad er processen før et lovforslag kommer til Folketinget?
  • Dokumenterne, terminologien: Kend dine dokumenter! Hvad er en lovbekendtgørelse i forhold til en bekendtgørelse, en lov, en ændringslov osv. Hvad er dokumenternes formelle karakteristika, og hvordan kan du bruge den viden i søgemæssig øjemed?
  • Pressen: Hvordan behandler pressen lovstof i medierne. Hvilke fælder er der for informationsspeciaister som os?
  • Kilderne: Gennemgang af de forskellige kilder med vægten på ’gratis-kilderne’ med fokus på lagt på: Folketingets hjemmeside, inkl. Folketingstidende.dk, Retsinformation, Lovtidende og Høringsportalen
  • EU: Kort introduktion til EU’s institutioner, beslutningsproces, kilder. Herunder Eur-Lex og Kommissionens generaldirektoraters forskellige hjemmesider
  • EU og Folketinget: Hvordan behandler Folketinget EU-sager. Introduktion til Folketingets EU-Oplysnings statusblade
  • Domme og afgørelser: Domstolens hjemmesider, herunder hvordan du finder domme fra Højesteret, Sø- og Handelsretten
  • EU-Domstolen: Domstolens hjemmeside, herunder referencer til videnskabelige artikler

Hella Møller Gregersen

Underviser er Hella Møller Gregersen. Hella har gennem de seneste 15 år beskæftiget sig med juridisk informationssøgning. Fra 2002 til 2007 var hun ansat som fuldmægtig i Folketingets EU-Oplysning, herefter fulgte 10 som informationsspecialist hos advokatfirmaerne Bruun & Hjejle samt Kromann Reumert. Hella har siden 2017 været ansat som bibliotekar og fuldmægtig i Folketingets Bibliotek.

Deltagerpriser:

  • For medlemmer af Referencefaggruppen: Gratis
  • For andre medlemmer af BF: 300 kr.
  • For ledige medlemmer og studentermedlemmer: 150 kr
  • For ikke-medlemmer: 2.000 kr

Prisen inkluderer forplejning bestående af kaffe/te, morgenbrød, frokost og eftermiddagkage.

HUSK: For at tilmelde dig til den korrekte medlemspris, skal du være logget ind på bf.dk, når du tilmelder dig!

Medlemmer af Referencefaggruppen og af BF har fortrinsret til deltagerpladserne (maks. 20 deltagere).

Målgruppe: Alle bibliotekarer, biblioteksfolk, informationsspecialister m.fl.

Arrangør: Kurset arrangeres af Referencefaggruppen og BF.

Kursus: Juridisk informationssøgning (Vejle)
28. maj 2018
Kl. 10.00 - 16.30
Vejle Bibliotek:
Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle
BF-Medlem: 300,00
Studerende: Gratis
Ledig: 150,00
Ikke-medlem: 2.000,00
13. maj 2018
218135

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk