Kursus: GDPR for informationsspecialister - persondataforordningen i praksis (København)

Persondataforordningen/GDPR trådte i kraft i maj 2018, og efter en implementeringsperiode er den daglige drift og håndtering af persondata nu i fuld gang. Der er nye opgaver og arbejdsgange for både brugerne og for DPO (Data Protection Officer), ja for alle i organisationen. Kurset giver en introduktion til og et overblik over de opgaver, du som informationsspecialist helt oplagt kan påtage dig og dermed tage ansvar for.

På kurset arbejder vi med, hvordan du kan hjælpe virksomheden/organisationen med at tage skridtet fra formel regelforståelse til praktisk implementering og drift af GDPR.

Indhold på kurset

  • Dagligdagen med GDPR
  • Overblik over løbende persondataopgaver i forbindelse med dokumenthåndtering, records management, virksomhedsarkiver, historiske arkiver osv.
  • Opgaver ved brud på datasikkerheden
  • Auditering og monitorering af persondatahåndtering
  • Organisering og samarbejde om persondatahåndtering

Kurset vil være baseret på oplæg og på workshops, så du også får mulighed for at arbejde med værktøjerne i praksis.

Alle deltagere får kursusbevis efter kurset.

Underviser på kurset: Tine Weirsøe fra Scandinavian Information Audit. Tine har mere end 30 års erfaring med erfaring records og information management fra offentlige og private virksomheder i de nordiske lande, USA, Schweiz, Holland og Italien samt fra ansættelser i Novo Nordisk, på Børsen og i Industrifagene (nu DI). Hun er desuden ekstern lektor ved Master i Informationsforvaltning og Records Management, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Tine Weirsøe er også underviser på BF's "Records Manager"-miniuddannelse.

Målgruppe: Alle BF-medlemmer, informationsspecialister, Document Controllers, Document Managers, arkivarer og andre, der arbejder med ESDH og dokumenthåndtering i offentlige eller private virksomheder, biblioteker osv. Eller dig som gerne vil i gang med at arbejde med håndtering af persondataforordningen/GDPR.

Kurset er åbent for alle interesserede.

Deltagerpriser:

  • Pris for medlemmer af Bibliotekarforbundet: 1.295 kr.
  • Pris for ledige medlemmer og studentermedlemmer af Bibliotekarforbundet: 395 kr. (begrænset antal pladser)
  • Pris for ikke-medlemmer: 2.595 kr.

Der er foreløbig reserveret op til 6 deltagerpladser til ledige medlemmer og BF-studentermedlemmer, som kan deltage til særlig rabatpris.

Priserne inkluderer hel dags undervisning. adgang til kursusmaterialer via BF’s Learning Management System på learn.bf.dk samt forplejning bestående af morgenbrød, frokostbuffet med en vand, kage samt kaffe, te samt isvand.

Når du deltager i kurset, bliver du oprettet som bruger på learn.bf.dk for at kunne få online adgang til kursusmaterialer. På learn.bf.dk bliver du oprettet med navn og emailadresse.

Din tilmelding er bindende, når tilmeldingsfristen er nået.

OBS!
Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til medlemspris. Hvis du er offentligt ansat, skal du oplyse EAN-nummer ved tilmeldingen - ellers faktureres deltagergebyret til din privatadresse.

Arrangør: Kurset afholdes af Bibliotekarforbundet i samarbejde med Scandinavian Information Audit.

Kursus: GDPR for informationsspecialister - persondataforordningen i praksis (København)
25. oktober 2018
Kl. 9.30 - 16.30
Akademikertårnet:
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
BF-Medlem: 1.295,00
Studerende: 395,00
Ledig: 395,00
Ikke-medlem: 2.595,00
10. oktober 2018
218184

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk