Webinar: Introduktion til GDPR for informationsspecialister

Persondataforordningen, også kaldet GDPR, er trådt i kraft i maj 2018 og forankret i en ny dansk persondatalov. På dette webinar får du en overordnet forståelse af GDPR og den nye persondatalov og de krav, som skal efterleves og dokumenteres. Vi kommer også ind på de opgaver, hvor du som informationsspecialist helt oplagt kan påtage dig en rolle.

Persondataloven gældende fra 25. maj 2018 har blandt andet krav om, hvordan virksomheder og myndigheder skal opbevare og behandle persondatadata. For at efterleve kravene er det nødvendigt at se på persondata i et livscyklusperspektiv og ud fra principper og metoder, som vi som informationsspecialister og records managers er vant til at arbejde med.

På webinaret tager vi fat på emner som:

  • Hvad persondata grundlæggende er, og hvad den nye persondatalov indeholder
  • Begreber som dataansvarlig, databehandler og dataminimering
  • Persondata i et livscyklusperspektiv
  • Hvor kan vi som informationsspecialister gøre en forskel, når opgaverne skal løses?

Oplægsholder er Tine Weirsøe fra Scandinavian Information Audit, som har mere end 30 års erfaring med records og information management fra offentlige og private virksomheder. Tine er ekstern lektor ved Master i Informationsforvaltning og Records Management, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Tine Weirsøe er også underviser på BF's "Records Manager"-miniuddannelse.

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Bibliotekarforbundet.

Målgruppe: Webinaret er åbent for alle medlemmer af BF. Det er gratis at deltage.

Arrangør: Webinaret er arrangeret af Bibliotekarforbundet.



Sådan deltager du i webinaret:
Du kan deltage via din computer eller via en tablet eller smartphone med Adobe Connect app installeret.

Deltager du via PC eller Mac, skal du bare have webadgang via en browser.

Deltager du via tablet eller smartphone, skal du før webinaret have downloadet Adobe Connect Mobile via App Store eller Google Play.

Kort før webinaret starter, sender vi dig på den mailadresse, som du har angivet ved din tilmelding, et link til møderummet.

Du kan gå ind i møderummet ca. 30 minutter før, webinaret starter. Vi anbefaler, du er inde senest 10 minutter før, så du kan nå at sikre dig, at du har god lyd.

Du kan deltage aktivt i webinaret ved at være med på chatten undervejs. Her kan du skrive kommentarer, spørgsmål og videndele med de andre webinardeltagere.

Webinaret, inkl. chatten, bliver optaget, så du og andre medlemmer kan se og høre det efterfølgende.


Hvad er et webinar?
Et webinar hos BF er et live oplæg, hvor du møder en underviser/oplægsholder og andre webinar-deltagere på nettet via din computer, tablet eller smartphone. Du hører underviseren og ser slides og evt. video. Undervejs kan du chatte med de andre deltagere og stille spørgsmål til underviseren og dermed deltage aktivt og påvirke, hvad I kommer ind på. Du behøver blot en computer, tablet eller smartphone, et par højtalere eller måske endnu bedre et par høretelefoner og endelig en nogenlunde god internetadgang, så kan du være med.

Webinar: Introduktion til GDPR for informationsspecialister
12. september 2018
Kl. 9.00 - 10.00
:
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
9. september 2018
218185

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk