TR-Tirsdag: Forhandling og din rolle som TR (Aarhus)

Når du er valgt som tillidsrepræsentant, står du ofte i en situation, hvor du forhandler på dine kollegers vegne – ikke blot løn, men mange andre spørgsmål omkring arbejdsmiljø, personspørgsmål osv. er til forhandling med dig i midten. Hvordan takler du det?

Bibliotekarforbundet inviterer i samarbejde med FAOD, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening, DDD og JA til fælles morgenmøde for tillidsrepræsentanter om kunsten at forhandle.

Når du er valgt som tillidsrepræsentant, har du en særlig rolle ved lønforhandlinger – måske er det oven i købet dig, der sidder med ved bordet og forhandler på dine kollegers vegne. Som tillidsrepræsentant har du derudover en forhandlingsret. Det vil sige, at du som tillidsrepræsentant har krav på, at ledelsen forhandler med dig om lokale problemer - også om personspørgsmål.

På morgenmødet får du en introduktion til, hvordan du som TR kan arbejde strategisk med forhandlingsprocesser og hvordan du kan anvende forhandling og konflikter som innovativ ressource.

Oplægsholder:
Ramus Nielsen er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

Målgruppe: Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter.

Pris: Det er gratis at deltage.

TR-Tirsdag: Forhandling og din rolle som TR (Aarhus)
2. oktober 2018
Kl. 8.30 - 10.30
Forbundet Arkitekter og Designere:
Åboulevarden 23, 2.sal
8000 Århus C
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
1. oktober 2018
218220

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk