Projektleder i praksis - Miniuddannelse (Maj-juni 2019 i København)

På denne miniuddannelse får du styrket din viden om de grundlæggende elementer og værktøjer i projektledelse. Du får samtidig mulighed for at øve brugen af værktøjerne og for at arbejde med din rolle som projektleder i praksis.

Projektleder i praksis - miniuddannelse

Måske har du arbejdet med projekter før og har brug for at få sparring og træning i det at være projektleder? På uddannelsen kommer du undervejs til at skulle reflektere over og anvende værktøjerne på dine egne projekter. Måske skal du i gang med at være projektleder og har derfor brug for at få styr på begreberne og værktøjerne.

Med kun 12 deltagerpladser på holdet giver det dig god plads til indlevelse og indlæring i tæt samspil med dine medstuderende på uddannelsen.

Kursusforløbet på "Projektleder i praksis":

Kursusforløbet på Projektleder i praksis - Miniuddannelse

Kursusdage:

  • Modul 1: Tirsdag den 7. maj 2019 kl. 9.30 – 16.30
  • Modul 2: Mandag den 3. juni 2019 kl. 9.30 – 16.30 og tirsdag den 4. juni 2019 kl. 9.00 – 16.00

Alle kursusdage afholdes i Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2 på Frederiksberg

Læs mere om indholdet på modulerne og om den individuelle hjemmeopgave i uddannelsesprogrammet (PDF-fil).


Om uddannelsen:
Det overordnede formål med uddannelsen er at øge træfsikkerheden og mindske frustrationerne i dine forskellige projekter ved at udvide og skærpe din praktiske projektværktøjskasse.

Du har måske allerede en vis erfaring med at arbejde i projekter og har oplevet udfordringerne med at få styr på alle delene på en proaktiv og effektiv måde.

På denne uddannelse får du helt konkrete tips og metoder til at håndtere forskellige typer af udfordringer undervejs i dit projekt. Fra målformuleringen til evaluering, fra analyse af risici til håndtering af ændringer.

Læringsmål:
Efter du har gennemført miniuddannelsen, har du:

  • Et overblik over projekttyper, måder at organisere og tilrettelægge projekter
  • En solid forståelse af projektlederens roller, ansvar og opgaver.
  • En grundig forståelse af grundlæggende projektledelsesværktøjer og vil som projektleder kunne sikre
    • en klar og meningsfuld målformulering
    • en kreativ ide-udviklingsproces
    • en robust og fleksibel plan
    • en effektiv og slagkraftig organisation
    • en proaktiv tilgang til interessenter og risici i projektet.
  • Fået skriftlig feedback på din individuelle opgave, som viser din forståelse for emnet og værktøjerne.
  • Fået feedback på anvendelsen af værktøjerne i praksis fra din gruppe som del af selve undervisningen.

Målgruppe:
Miniuddannelsen er både målrettet dig, som er ny eller kommende projektleder, og dig som allerede har en del projektledererfaring.

Er du ny i rollen vil få en grundlæggende introduktion til projektledelse. Er du mere erfaren, vil du ud over klarhed over metoder og værktøjer også kunne få gode konkrete tips til at forbedre og professionalisere den måde, du kører projekter på.

Undervisningsform:
Undervisningsformen veksler mellem oplæg, diskussioner, gruppearbejde samt øvelser.

Der vil være forberedelse til hver undervisningsgang.

Underviser på uddannelsen:
Jesper MathisenJesper Mathisen, Kaospilot og HD(O). Jesper har over 15 års erfaring som underviser og projektleder. Han har designet og gennemført projektlederuddannelser for bl.a. Røde kors Asyl, Udenrigsministeriet, Københavns Universitet og Rudersdal Kommune.

Jesper er certificeret projektleder fra bl.a. Prince 2 ™ og har alsidig projektledererfaring fra kampagner og events til komplekse IT- og organisationsudviklingsprojekter. Han er en engageret og effektiv underviser med fokus på at skabe værdi for den enkelte i hverdagen.


Deltagerpris:

Pris for hele miniuddannelsen bestående af to moduler over tre kursusdage, to online tests samt feedback på individuel opgave.

  • Pris for medlemmer af BF: 4.995 kr
    - Klik på "Tilmeld" nedenfor!
  • Pris for ledige medlemmer samt studentermedlemmer: 1.295 kr
    (kun 2 deltagerpladser)
    Tildeles efter ansøgning: send din ansøgning om at deltage til nb@bf.dk - du får besked om du er optaget på holdet cirka tre uger før første kursusdag.)
  • Pris for ikke-medlemmer: 9.995 kr
    - Klik på "Tilmeld" nedenfor!

Der er plads til 12 deltagere på uddannelsen.

Medlemmer af BF har fortrinsret til pladserne.

Priserne inkluderer:

  • Forplejning bestående af morgenbrød, frokostbuffet med en vand, kage samt kaffe, te samt isvand.
  • Adgang til kursusmaterialer via BF’s Learning Management System på learn.bf.dk.
  • Skriftlig og personlig feedback på din individuelle opgave.
  • Adgang til at gennemføre de to tests, som giver dig diplom, hvis du består begge.

Når du deltager i miniuddannelsen, bliver du oprettet som bruger på learn.bf.dk for at kunne få adgang til kursusmaterialer og online tests. På learn.bf.dk bliver du oprettet med navn og emailadresse.

Sted:
Undervisningen foregår hos BF i Akademikertårnet på Lindevangs Allé 2 på Frederiksberg. (Frokosten indtages i Akademikerhuset, få minutters gå-afstand fra kursusstedet).

Har du spørgsmål...
...til miniuddannelsen, så kontakt Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Bibliotekarforbundet, på nb@bf.dk eller tlf. 38 38 06 32.

Arrangør:
Miniuddannelsen ’Projektleder i praksis’ er udviklet af Bibliotekarforbundet (BF) i tæt samarbejde med underviseren.

Projektleder i praksis - Miniuddannelse (Maj-juni 2019 i København)
7. maj. - 4. juni 2019
Kl. 9.30 - 16.30
Akademikertårnet:
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
BF-Medlem: 4.995,00
Ikke-medlem: 9.995,00
11. april 2019
219031

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk