Morgenmøde for ledere: At løse det uløselige problem (Aarhus)

Hvordan løser man et ledelsesmæssigt problem, som tilsyneladende virker uløseligt? Bliv præsenteret for en enkel og innovativ metode til problemløsning, baseret på den nyeste kognitive forskning.

I forbindelse med sin Ph.D. udviklede Claus Springborg en metode til at løse ledelsesmæssige problemstillinger, som ledere selv opfatter som uløselige. Kernen i metoden er at arbejde med den måde, man som leder ubevidst strukturerer sin opfattelse af en problemstilling. Ved at se problemerne som analoge til fysiske oplevelser som f.eks. at flytte noget, der giver modstand, at bære noget eller at få noget til at bevæge sig i en bestemt retning.

Metoden er baseret på nyere kognitionsforskning, der viser, at vi netop grounder mere abstrakte tanker i den slags fysiske anologier.

  • I oplægget får vi præsenteret metoden gennem en række konkrete eksempler på, hvordan ledere fik løst problemer, som de i flere år havde ansat for at være uløselige.
  • Dernæst får deltagerne mulighed for at afprøve metoden på en egen og helt konkret problemstilling, som man ikke ved, hvordan man skal tackle. Gennem et par enkelte øvelser kommer deltagerne til at undersøge, hvilke fysiske oplevelser, de ser deres egen problemstilling som parallel til.

Der bliver også plads til diskussion af metoden og til videndeling omkring ledelsesmæssige problemstillinger.

Claus SpringborgOplægsholder er Claus Springborg, Ph.D. fra Cranfield School of Management. Han er ekstern lektor ved CBS, og han er blevet inviteret som ekspert til bl.a. IEDC Bled School of Management i Slovenien og Dauphine University i Paris. Han er forfatter til bogen Sensory Templates and Manager Cognition", som udkommer foråret 2018 på forlaget Palgrave Macmillan.

Dørene åbnes kl. 8.30, hvor der bliver serveret kaffe/te og en croissant, inden selve morgenmødet starter kl. 9.00.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar.

Deltagergebyr: Det er gratis at deltage (Morgenmødet er kun åbent for medlemmer, som er ledere).

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Arrangørerne bag Morgenmøder for ledere

Møderækken er arrangeret af BF i samarbejde med DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog.


Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig morgenmødet.


Morgenmøde for ledere: At løse det uløselige problem (Aarhus)
6. marts 2019
Kl. 9.00 - 11.00
Akademikerhuset:
Åboulevarden 23, 2. sal
8000 Århus C
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
19. februar 2019
219069

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk