Onlinekursus: Revolutionér din jobsøgning!

Er du jobsøgende, og kan du svare ja til et eller flere af følgende spørgsmål?

Vil du gerne:
- Have 4 uger med masser af nye idéer til din jobsøgning?
- Vide alt hvad der skal til for at lande dit næste job?
- Guides gennem din jobsøgningsproces?
- Have samme effekt som ved et fysisk kursus blot uden at skulle møde op?
- Selv planlægge hvornår du vil på kursus?
- Have videoer & guidebøger der giver dig opskriften på andres succeser med jobsøgning?
- Have god samvittighed med din jobsøgning?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er det her det rigtige kursus for dig. Det eneste krav til dig er, at du i gennemsnit kan afsætte en til to timer hver dag de næste 4 uger, hvor du ser videoerne og løser opgaver fra guidebøgerne, for på den måde at få det optimale ud af kurset.

Onlinekurset indeholder 6 kapitler hver med video og tilhørende guidebog, hvor du lærer at:

- Ringe på stillingsopslaget og stille de rigtige spørgsmål uden at spilde nogens tid
- Skrive en fremadrettet ansøgning, der viser din motivation og får dig til samtale
- Skrive et målrettet CV med resultater, der fanger læseren på under 10 sekunder
- Udfylde din profil, vælge den rigtige strategi og lande dit næste job via LinkedIn
- Netværke dig til et job, uanset om du er introvert eller ekstrovert
- Vise gennemslagskraft og personlighed til jobsamtalen, som får ansættelsesudvalget til at vælge dig

Onlinekurset tager udgangspunkt i, hvordan andre har haft succes i deres jobsøgning, hvad markedet efterspørger af en jobsøger, og hvordan jobsøgningen ser ud gennem rekrutteringspersonens øjne. Du vil gennem konkrete opgaver finde din egen vej til en succesfuld
jobsøgningsproces, og via effektive værktøjer og simple strategier være i stand til at føre den ud i livet.

Kurset er udviklet af jobsøgningsekspert Ricki Nielsen, som løbende indsamler viden gennem sit store rekrutteringsnetværk og de tusindvis af jobsøgende, han møder hvert år.

For at hjælpe dig med at bevare motivationen, og for at sikre, at du kommer godt igennem hele kurset, har du mulighed for at tilvælge en emailserie, hvor du modtager en mail 4 gange om ugen de næste 4 uger med dagens opgaver. Du kan selvfølgelig tage kurset lige som du har lyst til, så emailserien er kun tænkt som en hjælp, og du kan altid afmelde dig.

Du kan se onlinekurset på alle telefoner, tablets og computere. Du kan også lytte til materialet i form af lydfiler, der indeholder samme lydspor som videoerne. Det giver mening, hvis du er på farten. Du har adgang til kurset i 4 uger, og kan i denne periode se kurset lige så mange gange du har lyst til.

Onlinekurset er baseret på Ricki Nielsens fysiske workshop: ‘Revolutionér din Jobsøgning’. Vi opfordret alle som bor i nærheden af København til at deltage i den fysiske workshop.

Deltagerpris: Det er gratis at deltage i onlinekurset

Onlinekursus: Revolutionér din jobsøgning!
4. november 2019
Kl.
:
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
30. oktober 2019
219102

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk