Morgenmøde for ledere: Motivation på formel - lederens 7 trins skala (Aarhus)

Mange arbejdspladser har fokus på målsætninger, resultater og performance samt på at få alle medarbejdere til at forstå disse mål. Det er helt rigtigt at sætte sig høje mål. Men den store forskel kommer ikke af målsætningen i sig selv – den kommer af at tale om daglige indsatser, vedvarende motivation og fokus på en arbejdsdag i trivsel. På dette Morgenmøde for ledere giver vi dig opskriften på at skabe mere motiverede medarbejdere.

I mange år har man brugt analogier mellem elitesport og erhvervslivet. Det har man gjort, fordi der er mange paralleller, hvor man kan sammenligne en sportsudøver eller et hold med en leder eller en hel virksomhed eller organisation.

Ulrik Lynge arbejder til dagligt med nogle af de dygtigste sportsfolk herhjemme, lige fra nogle af vores forskellige landshold til fodboldhold og til individuelle atleter der skal præstere på højeste niveau. Samtidig inspirerer han en lang række af landets virksomheder, hvor fokus er rettet mod at skabe størst mulig motivation og overskud i det daglige, med bedst mulige indsatser, både for ledere og medarbejdere.

Ulrik Lynge arbejder med at sætte ”motivationen på formel" for at optimere indsatsen på en række motivationsparametre på netop din arbejdsplads. På morgenmødet får du et enestående indblik i, hvad der skaber motivation både hos dig som leder, hos dine kolleger og medarbejdere og helt generelt som mennesker.

Kom og hør et motiverende oplæg, med garanteret værdi. Det starter hos ledelsen og mærkes hos medarbejderne!

Ulrik Lynge

Oplægsholder er motivationsekspert Ulrik Lynge, anerkendt foredragsholder, personaleudvikler og mentaltræner, som har sat hele sit arbejdsliv ind på at bringe mennesker i fremdrift. Han har en bred erfaringsmæssig baggrund - se mere på ulriklynge.dk.

Dørene bliver åbnet kl. 8.30, hvor der serveres kaffe/te og en croissant, inden selve morgenmødet starter kl. 9.00.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar.

Deltagergebyr: Det er gratis at deltage (Morgenmødet er kun åbent for medlemmer, som er ledere).

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Arrangørerne bag Morgenmøder for ledere

Møderækken er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog.


Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig morgenmødet.


Morgenmøde for ledere: Motivation på formel - lederens 7 trins skala (Aarhus)
18. september 2019
Kl. 9.00 - 11.00
Akademikerhuset:
Åboulevarden 23, 2. sal
8000 Århus C
BF-Medlem: Gratis
Ikke-medlem: Kun for medlemmer
3. september 2019
219142

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk