Kursus: Records Manager - videregående

Records management er et område i rivende udvikling. Inden for det sidste års tid er records management for alvor kommet i fokus i mange offentlige og private virksomheder blandt andet med baggrund i GDPR, hvor mange vælger at integrere persondatahåndtering og records management. Der er desuden publiceret flere helt nye standarder i ISO 30300-serien, mens andre standarder er blevet opdateret.

På denne kursusdag bliver du opdateret omkring de sidste nye tiltag inden for ISO 30300-serien, og vi gennemgår ny praksis og trends for de kommende år inden for records management.

Program for kursusdagen:

  • Session 1: Records management status år 2019
  • Session 2: ISO 30300-serien nye og opdaterede standarder – hvordan og hvornår kan vi bruge dem?
  • Session 3: Workshop
  • Session 4: Trends og et bud på records management 2020 til 2022

Kurset vil være baseret på oplæg, dialog og workshop.

Alle deltagere får kursusbevis efter kurset.

Underviser på kurset: Tine Weirsøe fra Scandinavian Information Audit. Tine har mere end 30 års erfaring med erfaring records og information management fra offentlige og private virksomheder i de nordiske lande, USA, Schweiz, Holland og Italien samt fra ansættelser i Novo Nordisk, på Børsen og i Industrifagene (nu DI). Hun var formand for det danske nationale udvalg bag ISO 15489-familien fra 2000 til 2009 og var fagansvarlig for records management på Master i Informationsforvaltning og Records Management (MIR), Aalborg Universitet og Københavns Universitet, 2012-2018. Tine Weirsøe er også underviser på BF's "Records Manager"-miniuddannelse.

Målgruppe: Kursusdagen er målrettet dig, som tidligere har deltaget i BF's "Records Manager"-miniuddannelse, samt dig, som arbejder professionelt med records-/document management og har brug for faglig opdatering.

Kurset er åbent for alle interesserede.

Deltagerpriser:

  • Pris for medlemmer af Bibliotekarforbundet: 1.495 kr.
  • Pris for ledige medlemmer og studentermedlemmer af Bibliotekarforbundet: 495 kr. (begrænset antal pladser)
  • Pris for ikke-medlemmer: 2.995 kr.

Der er foreløbig reserveret op til 6 deltagerpladser til ledige medlemmer og BF-studentermedlemmer, som kan deltage til særlig rabatpris.

Priserne inkluderer hel dags undervisning. adgang til kursusmaterialer via BF’s Learning Management System på learn.bf.dk samt forplejning bestående af morgenbrød, frokostbuffet med en vand, kage samt kaffe, te samt isvand.

Når du deltager i kurset, bliver du oprettet som bruger på learn.bf.dk for at kunne få online adgang til kursusmaterialer. På learn.bf.dk bliver du oprettet med navn og emailadresse.

Din tilmelding er bindende, når tilmeldingsfristen er nået.

OBS!
Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til medlemspris. Hvis du er offentligt ansat, skal du oplyse EAN-nummer ved tilmeldingen - ellers faktureres deltagergebyret til din privatadresse.

Arrangør: Kurset er arrangeret af BF i samarbejde med Scandinavian Information Audit.

Kursus: Records Manager - videregående
2. oktober 2019
Kl. 9.30 - 16.30
Akademikertårnet:
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
BF-Medlem: 1.495,00
Studerende: 495,00
Ledig: 495,00
Ikke-medlem: 2.995,00
17. september 2019
219149

Tilmeldinger modtages efter tilmeldingsfristens udløb såfremt der stadig er ledige pladser. Kontakt Bibliotekarforbundets arrangementsafdeling på arrangementer@bf.dk