Netværk for læring og undervisning

BF-netværk på tværsBF tilbyder dig et professionelt netværk på tværs af arbejdspladser, sektorer, opgaver og kompetencer, styret af en professionel facilitator og hele vejen igennem understøttet af BF.

Det nye ”Netværk for læring og undervisning” udbydes både i øst med base i København og vest med base i Aarhus, hvor I mødes til 7 møder fra oktober 2018 til april 2019.

Sådan fungerer netværket:
Netværket mødes i alt syv gange over en periode på 7 måneder. Første gang til en hel dags kickoff, mens øvrige møder er af en halv dags varighed.

  • Se datoer og klokkeslæt i kalenderen, når du tilmelder dig!

De fire første møder faciliteres af en professionel facilitator, som sikrer, at I er klædt på til selv at køre netværket videre på de resterende tre møder – og måske også, når forløbet er slut.

Netværket består af 10 til 18 deltagere ansat i offentlige eller private virksomheder. Det er målet, at netværket bliver bredt sammensat med deltagere på tværs af arbejdspladser, sektorer, opgaver og kompetencer, så viden og synergi kan udnyttes optimalt.

BF har booket lokale til de første to netværksmøder, hvor vi også sørger for forplejningen. Tid og sted er sat for de næste fem netværksmøder, så du skal bare sætte kryds i kalenderen. Men hér tager netværksgruppen på besøg hos hinanden og mødes forskellige steder og sørger selv for forplejningen.

Ved at deltage i netværket får du:

  • værdi til dig selv og din arbejdsplads
  • kollegial sparring på tværs af sektorer, arbejdspladser og arbejdsområder
  • tid til reflektion over din praksis i forhold til læring og undervisning
  • en professionel facilitator, som også er ekspert i læring
  • træning i at facilitere grupper og diskusssioner
  • et stærkt netværk, du kan trække på fremover i dit arbejde
  • et fortroligt forum hvor du kan prøve ideer af og få professionel sparring.

Hvad arbejder I med i netværket?
I netværket vil I komme til at arbejde med:

  • erfaringsudveksling
  • videndeling
  • sparring på personlige og faglige udfordringer
  • …eller noget helt andet inden for emnet, som du synes er vigtigt.

Det er jer, som deltager i netværket, der bestemmer de konkrete temaer og emner, og som sætter dagsordenen for møderne. Temaerne kan besluttes inden for en bred definition af læring og undervisning. Det kunne f.eks. være temaer som:

  • Hvordan laver jeg et godt undervisningsforløb for nye brugere?
  • Hvordan sikrer jeg, at vi deler viden bedre og bliver klogere sammen, hurtigere?
  • Hvordan formidler jeg bedst og mest effektivt til en bred målgruppe på kort tid?
  • Hvad er læring - og hvad kan være barrierer og boostere for læring?

Formen på netværksmøderne kan også besluttes ud fra en bred vifte af muligheder. Det kunne f.eks. være:

  • En aktuel udfordring hos netværksdeltager, der vendes i gruppen gennem en fokuseret gruppesparring.
  • Oplæg fra facilitator eller evt. en ekstern ressource om et bestemt emne med efterfølgende drøftelse af indhold og anvendelse.
  • Case-oplæg fra netværksdeltager: ”Sådan gør vi...”.
  • Fælles drøftelse og bud på konkrete organisatoriske, strategiske eller politiske problemstillinger inden for læring.

Hvad koster det at være med i et netværket?
Som en introduktionspris koster det kun 1.000 kr, som inkluderer 7 netværksmøder med forplejning de to første gange, understøttelse af professionel facilitator ved de første fire møder og bistand fra BF hele vejen gennem netværksforløbet. Medlemsskabet af netværket er personligt og kan således ikke videregives til en kollega.

Hvad forpligter du dig til?
Du forpligter dig til at deltage i det første og andet møde i netværket samt til at kunne deltage i minimum fem af de syv møder, som forløbet består af. Hvis du med andre ord melder afbud for tredje gang til et netværksmøde, er det ensbetydende med, at du melder dig ud af netværket.

Som deltager i netværket har du stor indflydelse på, hvad netværksmøderne skal handle om, og hvordan de skal foregå. På det første møde aftales agenda for de kommende møder med hjælp fra netværkets facilitator.

Facilitators rolle:
Facilitatorens rolle er at sikre:

  • Et godt mødedesign for de fire første møder.
  • Kvalitet og fremdrift i forhold til dagsordenen på de fire første møder.
  • Et trygt og inspirerende rum, hvor alle involveres og føler sig beriget og hørt.

Desuden er det facilitatorens rolle at sikre, at netværksdeltagerne er klædt på til selv at organisere og facilitere møderne ud over de fire første møder.

Netværket er målrettet:
Alle BF-medlemmer med en baggrund som bibliotekar, cand.scient.bibl., informationsspecialist, kulturformidler osv., som arbejder med en eller anden form for læring og undervisning og som derfor er i stand til at kunne bidrage fagligt til netværket.

Facilitator for netværk er Jesper Mathisen, underviser, Kaospilot & HD(O). Jesper har bl.a. tidligere arbejdet for Mannaz og som chefkonsulent i KL med fokus på bl.a. ledernetværk, projektledelse og uddannelse af interne konsulenter som proceskonsulenter. Jesper har stor erfaring som facilitator af netværk for bl.a. Udenrigsministeret. Han har som professionel facilitator, ekspert inden for læring, underviser og projektleder opbygget en stor værktøjskasse af øvelser, læringsmetoder og personlige kompetencer, som han med entusiasme deler ud af.

Har du spørgsmål...
...til "BF-netværk på tværs", så kontakt Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i BF, på nb@bf.dk eller tlf. 38 38 06 32, eller Lone Rosendal, specialkonsulent i BF, på lr@bf.dk eller tlf. 38 38 06 15.

Netværk for læring og undervisning udbydes og afholdes af BF.
BF