BF inviterer til gå-hjem-møderne: Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier

Hvornår gavner sociale medier dig, og hvornår suger de bare dine energidepoter tørre? BF inviterer til gå-hjem-møder i november måned, hvor du tre steder rundt i landet kan møde social media ekspert, Trine-Maria Kristensen, som holder oplæg.

Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medierTrine-Maria Kristensen er aktuel med bogen "Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier", som udkom på Gyldendal i september 2017. Bogen får dig til at reflektere over, hvornår sociale medier er gavnlige og hjælpsomme. Den giver dig et overblik, så du kan få mere ud af den tid du selv vælger at bruge på sociale medier.

På gå-hjem-møderne lærer du at forstå din egen adfærd - men måske især at forstå, hvorfor andre deler ting, du måske ikke altid synes er relevante. Du lærer også, hvordan du kan eliminere det værste tidsspilde og få mere ud af den tid, du selv bruger på sociale medier - hvad enten det er fritid eller arbejdstid.

Gå-hjem-møderne "Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier" finder sted:

Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne. Der er gratis adgang.

Andre er også velkomne, så længe der er ledige pladser. For ikke-medlemmer koster det 495 kr at deltage.