Faggrupper

Hver faggruppe har overordnet sit eget faglige emne som omdrejningspunkt. Faggrupperne arrangerer temadage, konferencer, kurser, udgiver faggruppetidsskrifter og fungerer som Bibliotekarforbundets faglige sparringspartnere.

Som medlem af Bibliotekarforbundets netværksgrupper kan du:

  • være med til at udvikle faget
  • udvikle din egen faglige profil
  • fornye dine kontakter med kolleger inden for dine faglige interesseområder
  • få viden og erfaringer
  • udvikle din karriere
  • få gode oplevelser.

Netværksgrupperne er åbne for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Det gælder også studentermedlemmer, som gratis kan blive medlem.

Du melder dig ind i en faggruppe ved at henvende dig direkte til faggruppen.


Oversigt over Bibliotekarforbundets faggrupper

BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde
BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde - arbejder for udvikling af biblioteksbetjening af etniske og sproglige minoriteter i det samlede biblioteksvæsen. Du kan følge BITA på facebook.

BØFA - faggruppen for børnebibliotekarer
BØFA er Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebibliotekarer.BØFA arbejder for at fremme børnebiblioteksarbejdets og børnekulturens placering i det samlede biblioteksvæsen og for at udbygge den faglige kontakt mellem børnebibliotekarer og kontakt til andre, der beskæftiger sig med børn og børnekultur.

Data Science Faggruppen
Data Science faggruppen har til formål at udvikle og understøtte bibliotekarers kompetencer inden for området Data Librarianship. Faggruppen vil skabe og vedligeholde et netværk blandt bibliotekarer og andre med interesse for Data Librarianship og Open Science, primært via afholdelse af workshops, undervisning samt understøttelse af Learning Communities, såsom læsegrupper og videndeling om specifikke værktøjer og metoder.

FaBuLær - Faggruppen for Biblioteksunderstøttet Læring Faggruppen arbejder for, på tværs af sektorer, at arbejde for at synliggøre bibliotekarens rolle som underviser og vejleder, samt for at udbrede og forankre opfattelsen af, at understøttelse af læring er en kerneydelse for bibliotekerne.

Faggruppen Bibliotek & Uddannelse
Faggruppen Bibliotek & Uddannelse er det biblioteksfaglige forum til fremme og udvikling af biblioteker på uddannelsesinstitutioner i Danmark og til støtte for de ansatte bibliotekarer. Find faggruppens tidsskrift på www.uddannelsesbibliotekaren.dk.

Faggrupppen for Medicinsk Information
Bibliotekarforbundets faggruppe for alle bibliotekarer inden for biomedicinske og sundhedsrelaterede områder.

Filibussen - Faggruppen for filial- og bogbusbibliotekarer
FILIBUSSEN er Bibliotekarforbundets faggruppe for filialer, mindre biblioteker og bogbusser. Find nyt fra Filibussen på bloggen www.filibussen.blogspot.com.

IT-faggruppen
IT-faggruppen arbejder for at styrke gensidig erfaringsudveksling gennem inspiration, støtte og udvikling. IT-faggruppen profilerer den biblioteksfaglige IT-medarbejder og bidrager til at styrke medlemmernes muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling.

Kunstfaggruppen
Kunstfagggruppen er for alle bibliotekarer, der arbejder med eller interesserer sig for kunstformidling. I Kunstfaggruppen kan du møde kolleger, der arbejder med og interesserer sig for at skabe plads til samtidskunsten i bibliotekerne.

META, Faggruppen for Metadata
META er en faggruppe under Bibliotekarforbundet, der beskæftiger sig med alle spørgsmål vedrørende metadata, der anvendes i professionelle redskaber til formidling af information og kultur, primært databaser og websider. 

MUFA - faggruppen for musikbibliotekarer
MUFA er Bibliotekarforbundets faggruppe for musikbibliotekarer og dig, som har musikken som en del af dit arbejdsområde. MUFA ønsker at få alle bibliotekshjerter til at banke for musikken.

Referencefaggruppen
Referencefaggruppen arbejder for at skabe kvalitet og udvikling i referencearbejdet, til gavn for både publikum og bibliotekarer. Et forum for debat om referencearbejdet, som kan medvirke til at påvirke de centrale biblioteksinstanser til at yde bibliotekerne den bedst mulige service. 

Bibliotekarforbundets Seniorgruppe
Bibliotekarforbundets Seniorgruppe er for alle pensionistmedlemmer i Bibliotekarforbundet.