Morgenmøder for ledere: Inspiration og værktøjer til dig som er leder

Som leder er hverdagen ofte meget travl - og desværre også ofte for travlt til at kunne rive hele dage ud af kalenderen til at få ny viden og inspiration til lederrollen. Men det ændrer ikke ved, at det er vigtigt.

Det har været udgangspunktet for, at Bibliotekarforbundet, sammen med fem andre akademikerorganisationer, udbyder en række kortere morgenmøder for ledere, hvor der er fokus på netop inspiration og værktøjer til dig, som er leder. Det gælder uanset, om du er leder i det offentlige eller i det private, og uanset hvilket felt, du er leder inden for.

Morgenmøder for ledere 

"Tanken er, at du ved at bruge forholdsvis kort tid kan få noget god ny viden og inspiration med hjem - ting, som kan understøtte og/eller udvikle din ledelsesrolle, og hvor der også er mulighed for at netværke med andre ledere", fortæller Niels Bergmann, der er ansvarlig for Bibliotekarforbundets kompetencetilbud.


Morgenmøderne for ledere arrangeres af Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Forbundet Kommunikation og Sprog.. Deltagelse i alle møderne er åben for alle de BF's medlemmer, som har ledelsesansvar, og deltagelsen er gratis.

Arrangørerne bag Morgenmøder for ledere 


Emner for de tidligere Morgenmøder for ledere:

  • Det første morgenmøde for ledere fandt sted onsdag den 13. marts 2013 i København, hvor emnet var "God mødeledelse". Oplægsholder var Kirsten Andersen, konsulent, facilitator m.m.
  • "Lederen som konfliktløser" tirsdag den 14. maj 2013 i København. Oplægsholder var Marianne Munis, underviser og proceskonsulent fra Center for Konfliktløsning.
  • "Følelser i ledelse" torsdag den 19. september 2013 i København. Claus Elmholdt, Cand. Psych., ph.d. og lektor i ledelsespsykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet holdt oplæg.
  • "Få det bedste ud af dit team", den 25. oktober 2013 i Aarhus og den 1. november 2013 i København. Dette morgenmøde kom ind på elementer og faktorer, der sætter dig i stand til at forstå og organisere en bedre gruppe- og teamkultur. Oplægsholder var Jesper Askov Møller Petersen, konsulent i Projectia ApS og underviser med speciale i projekt- og mellemlederens rolle.
  • "God ledelse – det handler om professionalisme", den 18. marts 2014 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Hvad vil det sige at være professionel og gå professionelt til en opgave – både som leder og som medarbejder? Oplægsholder var Thomas Johansen, Chefkonsulent, uddannelsesprogramansvarlig og partner i MacMann Berg.
  • "Følelser i ledelse" den 28. april 2014 i Aarhus, hvor Claus Elmholdt, Cand. Psych., ph.d. og lektor i ledelsespsykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet holdt oplæg.
  • "Ledelse af professionelle ildsjæle" den 2. juni 2014 i København, hvor Tommy Krabbe, foredragsholder og forfatter til "Ildsjælenes bog", holdt oplæg.
  • "Ledelse på distancen – en udfordring?" den 17. september 2014 i København og fredag den 19. september 2014 i Aarhus. Oplægsholder var Hanne V. Moltke, cand. mag, manager og konsulent i Rambøll Management Consulting, Attractor. 
  • "Social kapital - ledelse gennem samarbejde, tillid og retfærdighed" den 5. november 2014 i København. Erik Vestergård, adjunkt på University College Sjælland, holdt oplæg. 
  • "Ledelse med passion" den 25. marts 2015 i København. Pia Torreck, Uption, holdt oplæg.
  • "Håndtering af din mellemlederposition" den 17. april 2015 i Aarhus. Oplægsholdere var Suzanne Hyldahl og Tina Yttesen, begge privatpraktiserende psykoterapeuter. 
  • "Personaleledelsens ABC" fredag den 24. april 2015 i København. Oplægsholder var Henrik Holt Larsen, professor, dr.merc. ved Institut for Organisation, CBS. 
  • "Det gode virtuelle møde" onsdag den 13. maj 2015 i København. Oplægsholder var Lisa Ott fra firmaet Perspectiv.
  • "Afmonter stressbomben inden den går af" tirsdag den 8. september 2015 i København og tirsdag den 17. november 2015 i Aarhus. Oplægsholder var cand.scient.pol Pernille Steen Pedersen.
  • "Have a nice conflict" den 31. marts 2016 i Aarhus og den 14. april 2016 i København. Oplægsholder var Henrik Skovdal, Promentum.
  • "Feedback som ledelsesværktøj", Webinar for ledere den 20. april 2016. Oplægsholder var Jan Bredvig, IBC.
  • "Hvordan håndterer du mellemlederrollen anno 2016?" den 11. maj 2016 i København. Oplægsholder var Marianne Løwe, ledelsesrådgiver og erhvervspsykolog.
  • "Ledelse af primadonnaer" den 27. september 2016 i København. Oplægsholder var Helle Hein, cand.merc. og ph.d.
  • "Nyt liv i MUS-samtalen!" den 4. oktober 2016 Aarhus og den 10. oktober 2016 i København. Oplægsholdere var Bent Gringer og Louise Gaardhøje, Kompetencesekretariatet