Biblioteket i byudvikling

21.10.2010
af Henrik Jochumsen
af Casper Hvenegaard Rasmussen
af Dorte Skot-Hansen

Tre forskere fra IVA vil udvide det traditionelle syn på biblioteksudvikling. I et nyt forskningsprojekt vil de vende tingene på hovedet og i stedet se et nyt bibliotek som et led i en overordnet byudvikling. Forskningsprojektet blev indledt med en studietur til USA i sommer.

Fra venstre er det Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen, som alle er forskere ved Det Informationsvidenskabelige Akademi
Foto: Jakob Boserup

I den amerikanske by Seattle er den hollandske arkitekt Rem Koolhaus’ biblioteksbygning blevet et arkitektonisk ikon. Den er med til at sætte byen på verdenskortet og er et absolut must-see for både arkitekter, byplanlæggere og biblioteksfolk. Biblioteket har ifølge en rapport fra 2005 bidraget til byens økonomiske vækst, dens image og dens attraktionsværdi – intet mindre!
Det var blandt andet på grund af dette biblioteks helt særlige status, at tre forskere fra Det Infomationsvidenskabelige Akademi tog til USA i sommer. Rundturen i USA bød også på stop i Salt Lake City og Vancouver.
Salt Lake City er et godt eksempel på, hvordan mange amerikanske storbyers bymidte er drænet for liv. I Salt Lake City har man derfor valgt at placere biblioteket i den triste bymidte i håbet om, at et nyt biblioteket vil fungere som en »placemaker«, der kan skabe liv og byrum omkring sig. Biblioteket er tegnet af den canadiske arkitekt Moshe Safdie, og det er en videreudvikling af hans markante biblioteksbygning i Vancouver, hvor bibliotekets samspil med byen ligeledes er i højsædet. Begge biblioteker er bygget sammen med en arkade med caféer, små special-butikker og lokale frivillige-projekter, der fortsætter ud i et åbent, udendørs byrum. På den måde bliver der etableret en transzone mellem by og bibliotek, som på én gang udvider bibliotekets rum og skaber nye, attraktive byrum.
Det interessante i denne forbindelse er, at alle tre biblioteker er udsprunget af en overordnet byplan, der ser biblioteket som en væsentlig og dynamisk faktor i byudviklingen. Og sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling er netop det, som er i fokus i forskningsprojektet Biblioteket i byudviklingen – kreativitet, innovation og oplevelse.

En anden vinkel
I dette projekt ser vi på folkebiblioteker ud fra en lidt anden vinkel end den vanlige. Bibliotekarer og biblioteksforskere rejser som oftest ud for at få ideer og inspiration til nye måder at bygge og indrette biblioteker på, og på denne måde spreder ideerne sig som steppebrande gennem den internationale biblioteksverden. Alle låner af det internationalt mest nyskabende og trendsættende inden for biblioteksverdenen, og denne isomorfi, som det hedder på organisationssprog, gør, at biblioteker verden over i stigende grad ligner hinanden. Det handler om biblioteksudvikling med bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling i centrum. 
I forskningsprojektet Biblioteket i byudviklingen vender vi problemstillingen 180 grader således, at det først og fremmest handler om byudvikling. Det vil sige, at vi ser nærmere på, hvordan bibliotekerne indgår i byplanlægningen, og hvordan de kan bidrage til byers kreativitet, innovation og oplevelse. I denne forbindelse går vi tæt på en række udvalgte biblioteker i ind- og udland med følgende forskningsfokus:
Ÿ Hvordan kan biblioteket fungere som en katalysator for forandring og byudvikling?
Ÿ Hvordan kan biblioteket styrke den kreative og innovative by som et rum for oplevelser og nye møder?
Ÿ Hvordan kan biblioteket bidrage til synergi, koblinger og transformationer gennem nye kreative alliancer?
 
Byer i konkurrence
Byer står over for store udfordringer i disse år. Konkurrencen om at tiltrække og fastholde turister, virksomheder og borgere er hård i den globaliserede økonomi. Det drejer sig i stigende grad om synlighed, branding og iscenesættelse af byer, og her har højtprofilerede kultur- og kunstinstitutioner som kulturhuse, operaer og især kunstmuseer længe været et konkurrenceparameter. Kulturens betydning bliver vejet og målt i forhold til dens økonomiske virkning, det som i dag hedder Guggenheim-effekten efter den virkning Frank Gehrys spektakulære kunstmuseum har haft på Bilbao’s økonomiske optur. Tendensen er som nævnt ikke ny, men skruen har fået en ekstra drejning med oplevelsesøkonomiens indtog. Samtidig ses kunst- og kulturinstitutioner som en væsentlig faktor i en mere omfattende kulturel byudvikling, hvor kunst og kultur bliver et omdrejningspunktet i forhold til at skabe en levende, innovativ og kreativ by eller bydel. Hvor kultur før kun var glasur på lagkagen, ses den nu som en integreret og uomgængelig del af byplanlægningen.
Inden for de seneste år, hvor konturerne af det såkaldte videns- og oplevelsessamfund er blevet tydelige, bliver også folkebiblioteker betragtet som en betydningsfuld faktor i byplanlægning og -udvikling.  Det sker med nye, markante biblioteksbyggerier i byer som Alexandria og Seattle, hvor bibliotekerne kan ses som et ikon for hele byen. Og det sker der, hvor nye biblioteker indgår som en aktiv faktor i forhold til udvikling af helt nye bydele som for eksempel Openbare Bibliotheek i Amsterdam. Her skal biblioteket både fungere som en placemaker i det nye Oesterdok-kvarter og som en scene og et trendy mødested i byen gennem sine højt profilerede kunstneriske og kulturelle arrangementer. Også i Danmark er der tendenser til, at biblioteker skal fungere som dynamo for byudviklingen, som for eksempel de nye hovedbiblioteker i Århus og Helsingør, der begge skal bidrage til at genskabe livet i tidligere industrihavne. Endelig indgår nye biblioteksbyggerier som en aktiv faktor i genopretning af bykvarterer præget af sociale og økonomiske problemer. Det er for eksempel er tilfældet med de såkaldte Idea Stores i London, hvor bibliotekstilbuddet især skal appellere til nye brugergrupper.
 
Biblioteker i konkurrence
Men også bibliotekerne i sig selv har fået kamp til stregen. Kultur- og oplevelsestilbuddene bliver flere og flere i takt med, at alle virksomheder nu medtænker oplevelser i deres produktudvikling og -lancering, og udviklingen af nye virtuelle tjenester stiller spørgsmål ved det fysiske biblioteks berettigelse. Disse forandringer i bibliotekets omverden har aktualiseret behovet for at gentænke det fysiske bibliotek som et dynamisk kulturhus og et engagerende mødested. Udformningen af selve biblioteksrummet og optimeringen af kulturelle og kunstneriske tilbud og kreative udfoldelsesmuligheder bliver derfor en væsentlig udfordring for bibliotekerne i fremtiden.

Nye opsigtsvækkende biblioteker som The Experience Library i Cerritos i Californien, der sætter brugernes oplevelsesbehov i centrum, og Library 10 i Helsinki, der danner ramme om vækstlagenes kreative produktion, er eksempler på nytænkning af såvel rammer som indhold. Her er bibliotekerne tænkt som ramme om meningsfyldte oplevelser, samtidig med, at de fungerer som et uformelt mødested og omdrejningspunkt for byernes dynamiske udvikling. Et andet spændende eksempel er biblioteket Garagen i Malmø, der er indrettet med »loppefund« i en tidligere industribygning. Her skal bibliotekets ikke-institutionelle præg gøre stedet til lokalsamfundets dagligstue, hvor områdets beboere kan komme og gå, som de har lyst til, men til gengæld også selv må fylde rammerne ud. Alle tre eksempler her handler om brugerorientering og brugerdreven innovation, eller med andre ord, at brugernes behov og kreative udfoldelser tages alvorligt. 

Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen er alle forskere ved Det Informationsvidenskabelige Akademi

 

Denne artikels emner
Byggeri
Biblioteker
Forskning
Om forskerne
Dorte Skot-Hansen er leder af Center for Kulturpolitiske studier ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Casper Hvenegaard er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi
Henrik Jochumsen er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Skriv en kommentar