Hører borgerservice til på det ideelle bibliotek?

29.08.2012
af Sabrine Mønsted

Perspektiv har spurgt syv forskellige fagpersoner om deres syn på borgerservice på bibliotekerne.

Stadsbibliotekar ved Malmö Stadsbibliotek, Elsebeth Tank:
- Det kommer an på, hvad man forstår ved borgerservice. Min grænse går ved hårde myndighedsopgaver. Et nyt regelsæt betyder for eksempel, at udbetaling af sociale ydelser kommer til at ske fra fem centre, men er borgerne i tvivl, eller vil de klage, skal de komme til borgerservice, og hvis det ligger på biblioteket, vil det påvirke hele stemningen. Alle de aktiviteter, vi tager ind, bidrager til at skabe den stemning og oplevelse, vi giver brugerne, der ikke skelner mellem, hvad der er skranken for borgerservice, og hvad der er bibliotek.

Det er vigtigt som bibliotek at afklare sit ideologiske grundlag for at kunne vælge aktiviteter til eller fra. Vi har takket nej til borgerserviceopgaver fra Malmö Stad, fordi opgavernes karakter, og måden de skulle løses på, ikke kunne integreres i vores måde at arbejde på, men mere var som rådhuset, der flyttede ind på biblioteket. Det ideelle bibliotek findes kun i en lokal sammenhæng, hvor det er bibliotekets opgave at afspejle det samfund, det er en del af.

Vi havde en overgang en gruppe uledsagede flygtningebørn, der kom på biblioteket, og de gav udtryk for, at det vigtigste var, at de ikke behøvede at fortælle, hvem de var. Det er bibliotekets største opgave at skabe relation til de svageste, og hvis vi har plastret hele biblioteket til med noget, der signalerer myndighed og kommune, så mangler der et fristed.

Biblioteksdirektør på ASB Bibliotek, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tove Bang: 
- Set fra samfundets side er det jo praktisk at have ét sted, der næsten altid er åbent, og hvor folk kommer. Så jeg kan godt forstå, at det er en nærliggende tanke at placere borgerservice på folkebiblioteket, men det kunne jo for eksempel lige så godt være på posthuset eller lignende. For fagligt set er det da spild af kompetencer. Det er jo ikke de bibliotekariske kompetencer, der kommer i spil, når bibliotekarerne skal løse rutinemæssige borgerserviceopgaver. Det er ikke derfor, at man har taget en lang uddannelse.

Biblioteket rummer en masse vidensressourcer og faglige kompetencer, og hvis bibliotekerne skal tage nye opgaver ind, bør det da i langt højere grad være opgaver, der understøtter faglig udvikling, innovation, læring og undervisning. Det er det, vi er uddannet til. Det, vi kan. Det andet er rutineopgaver, der dybest set ikke hører hjemme på biblioteket.

Chef for lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune, Britta Bitsch: 
- Det synes jeg, at det gør. Biblioteket er i gang med en transformation til et servicecenter, og fremtidens bibliotek handler om at skabe relationer mellem det offentlige og borgerne, foreningerne, ngo’erne og det lokale erhvervsliv. Når alle døre til det offentlige bliver digitale, vil biblioteket være en god fysisk indgang, og borgerservice hører naturligt til på biblioteket. Vi har altid understøttet borgerne med læring og viden. I gamle dage kom borgerne på biblioteket for at låne en bog med gode råd og vejledning, hvis de skulle skilles. I dag læser de på en hjemmeside, og bliver de forvirrede, kommer de til borgerservice, som jeg med fordel kan se placeret på biblioteket. De hardcore myndighedsopgaver med kørekort og pas, hvor borgerne skal møde op personligt, passer også ind på biblioteket, hvor borgerne også kan finde andre informationer.

Der er nogle steder en selvforståelse af biblioteket som en rendyrket kulturinstitution, men det er vi ikke. Vi er en dannelsesinstitution, og deri ligger også læring og borgerservice. Vi er nødt til at se perspektiverne, for hvad er det for et fremtidigt fysisk bibliotek, vi vil have, når samlingen ikke længere er det centrale?

Biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune, Jørgen Bartholdy:
- Ja, det synes jeg. Det er en klar biblioteksopgave at oplyse borgerne om, hvad de skal gøre for at komme i kontakt med det offentlige, og hvad deres rettigheder er. Det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Hvis nogle vil indvende, at pas og kørekort ikke hører hjemme på biblioteket, så kan man også spørge om, hvorvidt en kopimaskine, hvor folk kopier festsange, hører hjemme på biblioteket? Vi kan ikke komme uden om borgerserviceopgaver i dag.

I gamle dage kom borgerne for at få information om deres rettigheder. Var man blevet enlig, kunne biblioteket hjælpe med at finde informationer om børnebidrag, boligsikring og så videre. I dag er information koblet sammen med handling. Det vil sige, at vi samtidig skal sige: »og du skal klikke her for at ansøge om boligsikring eller udfylde denne blanket«. Hvis vi ikke vil yde den service, så siger vi også farvel til en væsentlig informationsopgave, og så er spørgsmålet, om vi overhovedet har et bibliotek.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost:
Hvis vi med borgerservice mener en integreret skranke, hvor man udsteder pas og kørekort og uddeler høreapparater og skraldeposer på lige fod med kulturformidling, så er svaret nej. Hvis vi derimod taler om, at borgerservice er at hjælpe brugerne til at finde digital information om det offentlige, og de administrative borgerserviceopgaver er en selvstændig ydelse i biblioteksrummet, så er svaret et ja. Det ideelle bibliotek er koncentreret om læring og kulturformidling, som der er et ekstremt behov for i samfundet.

Jeg mener, det tager luften ud af denne dimension af biblioteksarbejdet, hvis grænserne mellem formidling og forvaltning bliver slørede. Som formand for bibliotekarerne ser jeg også på det faglige indhold i opgaverne for medlemmerne og har fokus på, at deres evner og uddannelse bliver brugt bedst muligt. Det er min primære interesse, at bibliotekarerne hele tiden holder deres kompetencer ved lige og udvikler nye, og ud fra de tilbagemelding-er, jeg får fra medlemmerne, er det ikke det, borgerserviceopgaverne gør.

Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Henrik Jochumsen, har forsket i hvordan fremtidens folkebibliotek ser ud:
Jeg har ændret opfattelse af, om borgerservice på biblioteket er en god ide eller ej. I begyndelsen så jeg en fare for, at biblioteket blev en del af det offentlige system, og at et frirum dermed ville gå tabt. Jeg interviewede en biblioteksleder i Texas, der fortalte, at biblioteket var det eneste sted, illegale mexicanske indvandrere kunne komme uden at skulle vise legimitation. Et rum uden kontrol. I dag, hvor idealet er, at vi næsten klarer alt over nettet, er jeg mere åben over for det.

Biblioteket er et af de få steder, hvor man møder en offentligt ansat i lokalområdet, og det skaber tryghed. I den ideelle verden ligger der en glimrende borgerservice ved siden af biblioteket. Men i den virkelighed, vi lever i, hvor biblioteket er meget mere end bøger, og vi kun møder det offentlige på nettet, er det en udmærket ide at placere borgerservice på biblioteket. 

Indehaver af konsulentfirmaet Knudsen Syd, Hanne Marie Knudsen. Har udarbejdet rapporten Bibliotek & Borgerservice for Danmarks Biblioteksforening og vejleder kommunerne omkring sammenlægning af bibliotek og borgerservice:
Ja selvfølgelig, det har jeg sagt i fire år. Det er oplagt, at borgerservice er en del af bibliotekets opgaver, og de nye opgaver er kommet for at blive. Jeg vil appellere til bibliotekerne og bibliotekarerne om at blive en mere strategisk partner for kommunerne. Der er i bibliotekerne en lang tradition for at være optaget af, hvad der sker nationalt, og have fokus på Kulturstyrelsens udmeldinger. Det kan være naturligt, fordi det er der, puljepengene er, men bibliotekerne burde orientere sig mere mod, hvad kommunerne har brug for.

Kommunerne har en kæmpe udfordring i forhold til at gøre borgerne digitale. Det er det, bibliotekarerne kan, og de skal selv spille ind med deres kompetencer. Som de blandt andet har gjort i Horsens, Skanderborg, Slagelse og Vordingborg. Bibliotekerne skal kende deres besøgstid, og det er nu.



Denne artikels emner
Borgerservice
Bibliotekarrollen

Skriv en kommentar