Luk døren

25.11.2014
af Sabrine Mønsted

Tag ikke uvedkommende opgaver ind på biblioteket – heller ikke for at overleve. Bibliotekarer har én kerneopgave – at sikre og formidle information og viden til borgerne, siger bibliotekschef på Trenton Free Public Library i New Jersey, Kimberly Matthews.

- Vi har selv været med til at skubbe grænserne for, hvad biblioteket skal tilbyde. Det begyndte i desperation for at få folk tilbage på biblioteket, da internettet og digitaliseringen gjorde det muligt at få informationer og bøger udenom biblioteket. Men nu er vi endt med en vifte af opgaver og services, som gør det let for politikerne at presse grænserne endnu mere og sige: »Når I nu alligevel gør det der, kunne I så ikke også gøre det her? Vi bliver en skraldespand for opgaver, og så er det, at det går galt, siger Kimberly Matthews, bibliotekschef på Trenton Free Public Library i staten New Jersey. Senest er hun blevet spurgt, om hendes bibliotek ikke også kunne tage imod parkeringsbøder og dele frokost ud til skolebørn. »Nej«, svarede hun. »Det kan vi ikke«.

MUDRET FORMÅL
For jo flere irrelevante opgaver bibliotekerne siger ja til, jo mere mudret bliver formålet, og så følger diskussionen af bibliotekernes eksistensberettigelse, hvor spørgsmålet lyder: Hvad skal bibliotekerne i takt med digitaliseringen?

I Danmark er der nedsat en tænketank om fremtidens biblioteker, og der bliver modelprogrammet for det »gode« bibliotek udarbejdet. For Kimberly Matthews er svaret ret simpelt. Det handler om at få skrallet alt det uvedkommende væk og komme tilbage til bibliotekets virkelige formål – at sikre borgerne fri og lige adgang til information og viden og formidle det på alle tænkelige måder og platforme.

- Vi er nødt til at få lukket døren for alt det, der er uvedkommende. Fokusere på kerneopgaven og gøre det godt. Det er den eneste måde, bibliotekerne kan overleve på, siger hun.

DET KOSTER AT STÅ FAST
Kimberly Matthews erkender, at det er bibliotekscheferne, der har nøglen og ansvaret for at lægge en strategi og vision for biblioteket og stå fast, som da hun sagde nej til parkeringsbøder og skolemad. Men den enkelte bibliotekar har også et ansvar, understreger hun.

- De skal hele tiden sætte ord på, hvad de oplever og på deres frustration. Vi mangler som profession at få gjort argumenterne helt klart for, hvorfor vi ikke vil have opgaver ind, der mudrer vores formål og ikke har noget med kernemissionen at gøre.

Og ja, det kan have konsekvenser at stå fast og sige nej, men det er det værd – sat på spidsen, også hvis det betyder fyringer, nedskæringer eller sågar bibliotekslukninger, mener Kimberly Matthews, hvis eget biblioteksbudget på seks år er gået fra fire til to millioner dollars i kølvandet på finanskrisen. Det har blandt andet betydet, at hun har måttet lukke fire filialer og koncentrere servicen på hovedbiblioteket.

- Det er en realitet, at der er færre penge i samfundet – også til bibliotekerne, men det betyder ikke, at vi skal opgive vores integritet. Jeg vil hellere have et mindre budget og fokus på det biblioteksfaglige, for tager vi andre services ind, kan det ikke undgås at smitte af på biblioteksrummet. Biblioteket skal være et åbent, trygt og fordomsfrit sted. Det er farligt, hvis det fristed bliver forurenet, siger Kimberly Matthews.

GENNEMTRÆK
I Danmark er det ikke en overdrivelse at påstå, at døren har stået på vid gab i forhold til for eksempel borgerservice. To tredjedele af alle danske biblioteker tilbyder i dag pas og kørekort på biblioteket med bibliotekarer i varierende grad bag skranken. En beslutning, der mange steder er taget i byrådssalen, og som for mange bibliotekschefer er blevet et vilkår, de ikke oplever, de kan ændre på, men som de i stedet må få det bedste ud af.

FAGFORENINGER SKAL GÅ FORAN
Det er ikke let at være bibliotekschef i krydsfeltet mellem faglige idealer, budgetter, politikere og samfundshensyn. Så derfor er det afgørende, at biblioteksorganisationer og bibliotekarernes fagforening står fast på idealerne og er det fyrtårn, bibliotekschefer og bibliotekarer kan følge, så godt vi nu formår, siger Kimberly Matthews.

- Selv om det for bibliotekschefer eller medarbejdere kan være nødvendigt at være kompromissøgende, så er fagforeningen nødt til at være sort/hvid. Det er langt sværere for mig som bibliotekschef at styre fri af og argumentere imod pas, kørekort, parkeringsbøder, maduddeling og brug af frivillige på bibliotekerne, hvis min fagforening ikke kæmper og står fast. Hvorfor skulle politikerne så høre på mig som bibliotekschef?, siger Kimberly Matthews, der langer ud efter American Library Association (ALA).

- Jeg oplever, at de politisk har meldt sig ud af kampen med det argument, at der er så mange forskellige holdninger blandt bibliotekscheferne, at de ikke kan indtage én position. Men det er den lette vej ud. Det er deres opgave at gå foran og sætte ord på vores berettigelse og formål på et tidspunkt, hvor vi reelt føler, at vores eksistens er på spil. Det er ikke nok, at en faglig organisation tilbyder kurser og sætte fokus på temaer som ny teknologi. De skal være en motiverende kraft i biblioteksvæsenet og have som mål, at bibliotekerne to år fra nu står i en bedre position end i dag.

VÆR SKRAP PÅ DIN ROLLE
For Kimberly Matthews er bibliotekarrollen klar og afgrænset af opgaven med at formidle information og viden, men mange bibliotekarer oplever også et socialt aspekt af deres arbejde. På Bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde i oktober, hvor Kimberly Matthews holdt oplæg for mere end 400 bibliotekarer,nævnte en deltager, at bibliotekaren til tider er en slags »socialarbejder«, men ikke altid anerkendes for den rolle, de spiller, for eksempel i forhold til integration og udsatte grupper i samfundet. Kimberly Matthews mener ikke, at det er en rolle, bibliotekarerne skal dyrke.

- Vores menneskelighed gør, at vi har svært ved ikke at hjælpe folk, der har det svært, men det er en ekstra opgave, vi påtager os. Vores professionelle, biblioteksfaglige job er at give alle og især udsatte grupper adgang til information som aviser eller internet. Vi har igen selv udvisket vores faglige grænser på det punkt. I USA har nogle biblioteker ansat socialarbejdere, der tager sig af eksempelvis hjemløse, hvilket jeg ser som et interessant partnerskab, for det er ikke vores opgave. Til gengæld er det vores opgave, at information, viden og ideer deles og kommer i spil, for eksempel gennem kulturelle arrangementer, lektiecafeer og debatter, og i det hele taget at facilitere fællesskaber og skabe rum til at mødes og tale sammen.

FRIVILLIGE MED MÅDE
Det betyder også plads til frivillige. For eksempel som undervisere i en lektiecafe på biblioteket. Men de faglige linjer skal igen trækkes skrapt op, mener Kimberly Matthews.

– Frivillige kan være skønne at have, men de skal kun udføre opgaver, vi ellers ikke ville have gjort. Det må ikke have en snert af biblioteksfagligt arbejde – heller ikke at sætte bøger på hylderne. Nogle amerikanske biblioteker bruger eksempelvis frivillige værter, som kan guide brugerne til printeren, toilettet, børnebiblioteket eller til bibliotekaren, fortæller Kimberly Matthews, der mener, at det er en farlig glidebane at holde åbent med hjælp af frivillige eller indføre selvbetjent åbningstid.

- Det ville jeg aldrig støtte. Hvis jeg ikke kan holde åbent med en professionel medarbejder, ønsker jeg ikke at holde åbent. Det er uacceptabelt.


Spørg folk på gaden, hvad skattekontoret eller motorkontoret laver. Det ved de godt, men de ved ikke, hvad et bibliotek laver. Svaret lyder måske: Der kan du låne bøger eller lytte til højtlæsning. Ting, der lyder som luksusting og ikke noget, der får samfundet til at fungere. Vi skal have folk til at forstå, at bibliotekernes og bibliotekarernes opgave er at sikre dem fri og lige adgang til information og viden.



Skil tingene ad
Kimberly Matthews ser den fysiske indretning som en løsning, hvis biblioteket er nødt til at tage andre kommunale services ind.

- Var jeg tvunget til at tage passervice eller parkeringsbøder ind, ville jeg skabe flere fysiske rum, så jeg kunne bevare det rene biblioteksmiljø. Er der ikke råd til at drive et bibliotek alene i en bygning, så kunne man tænke kommunalservices som et »shopping mall«, hvor de bor side om side, men har hvert deres fysiske domæne. For mig er det den rene biblioteksservice og ikke biblioteksbygningen, der er det afgørende.

Find Kimberly Matthews blog på www.21stcenturylibrary.com.



Kommentarer (1)

25. november 2014 kl. 16:02
Lige præcis!

Skriv en kommentar