Svækkede nationalbiblioteker

af Sabrine Mønsted

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket skal hver levere en besparelse på et tocifret millionbeløb over de næste fire år – regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag.

Den Sorte Diamant. Foto: Jakob Boserup

600 millioner kroner skal Kulturministeriets institutioner spare i alt – samlet set vil otte procent af hele kulturområdets budget være væk i 2019. For Det Kongelige Bibliotek betyder det, at de skal finde 26-30 millioner kroner de næste fire år. Opgaven for direktionen og medarbejderne er i de kommende måneder at fylde siderne i et sparekatalog, så snittene kan lægges mest effektivt.

- Vi har givet medarbejderne håndslag på, at vi ikke bruger salamimetoden. Det er ikke forsvarligt med så store besparelser, siger vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek og nationalbibliotekschef Pernille Drost.

- Det kræver, at vi fagligt tager stilling til konkrete opgaver og områder, som vi må tage helt væk eller skære ned på, siger hun.

Direktør for Statsbiblioteket Svend Larsen er overrasket over, hvor meget bibliotekerne skal spare.

- Jeg vidste, at økonomien ville blive stram, men en årlig nedskæring på to procent havde jeg ikke set komme, siger han. 

Svend Larsen. Foto: Martin Dam Kristensen

For Statsbiblioteket betyder det ifølge direktøren, at ti procent af dets budget er forsvundet i 2019, fordi en række puljemidler fra Kulturministeriet til ministeriets forskningsbiblioteker også forsvinder. Ligesom folkebibliotekernes Udviklingspulje tømmes for 30 procent af midlerne, og Statsbiblioteket har med penge fra netop den pulje løbende haft samarbejdsprojekter med folkebibliotekerne om eksempelvis nye former for biblioteksservice.

Personale og materiale

»Regeringens håb er jo, at vi ikke mister noget,« siger kulturminister Bertel Haarder i et interview i Politiken den 4. september, men han lægger ikke selv skjul på, at det kan være et meget svært ønske at opfylde.

- Det er umuligt. Besparelserne vil berøre kerneopgaverne, selvom vi selvfølgelig vil gøre alt, hvad vi kan for at mindske de negative konsekvenser, siger direktør Svend Larsen, der allerede nu kan se, at både personale- og materialekontoen kommer til at stå for skud.

- Vi kan ikke give adgang til samme mængde materialer som hidtil og dermed ikke i samme omfang understøtte studerende og forskere på Aarhus Universitet, siger Svend Larsen. Besparelserne vil også ramme brugere af folkebiblioteket, som i høj grad også trækker på Statsbibliotekets materialebestand, der altså vil skrumpe de kommende år.

Konsekvensen af at svække biblioteksvæsenet er, at Danmark stækker sig selv som uddannelsesnation, mener Svend Larsen.

Statsbiblioteket. Foto: Martin Dam Kristensen

Kulturminister Bertel Haarder mener, at en del af besparelserne på kulturområdet kan hentes ved effektiviseringer og peger blandt andet på digitalisering og for dårlige aftaler på området. Hvordan ser den udlægning ud, hvis man spørger de to statslige biblioteker?

- Digitaliseringensgevinsten ved for eksempel at være overgået til e-tidsskrifter er høstet for længst, siger Svend Larsen. Han medgiver, at bibliotekerne står med dyre licensaftaler, men det er ikke noget, der vil ændre sig på kort sigt.

- Det er ikke lykkedes noget sted i Europa at forhandle bedre priser med forlagene, der på flere områder har monopol. Vi gør allerede i dag, hvad vi kan for at presse priserne ved at samarbejde med Tyskland, England, Norge, Sverige og så videre, siger han. 

For medarbejderne vil besparelserne kunne mærkes konkret. Både som direkte fyringer og generelt ved, at smørret skal smøres tyndere ud for eksempel i forhold til kompetenceudvikling. Statsbiblioteket har lavet et overslag på, at op mod 26 stillinger vil blive ledige på grund af eksempelvis efterløn og pension frem til udgangen af 2018, men det vil ikke være nok, siger Svend Larsen. Hvor mange flere stillinger, der skal skæres, kan han dog ikke sige på nuværende tidspunkt. 

Død samling uden formidling

Regeringens store besparelser på landets kulturinstitutioner kom ikke bag på nationalbibliotekschef Pernille Drost: "Det er store dele af den offentlig sektor, der har fået besparelser, og det er svært for alle. På kulturområdet kan det godt, opleves som om, vi er ved at af afvikle det rige kulturliv, som kom med udviklingen af velfærdsstaten i 1970’erne og 80’erne". Foto: Polfoto

For vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek og nationalbibliotekschef Pernille Drost er det for tidligt at pege på de konkrete konsekvenser af besparelserne, men hun konstaterer, at der skal træffes både store og vanskelige beslutninger, da det er de største besparelser på Det Kongelige Bibliotek i mange år. Det kommer til at handle om bibliotekets indhold.

- Når store kulturinstitutioner som vores rammes af besparelser, så er det jo ikke to procent af vores samlede budget. Det er to procent af vores »frie midler«. Næsten halvdelen af vores budget er bundet op på bygninger. Vi kan ikke flytte ud af Den Sorte Diamant, ligesom der er en række lovkrav, vi skal opfylde om pligtaflevering, opmagasinering, bevarelse af kulturarv og så videre, siger Pernille Drost. For hende er det helt afgørende, at formidlingsdelen af Det Kongelige Biblioteks arbejde ikke lider overlast på grund af besparelserne.

I et åbent samråd i Kulturudvalget den 7. oktober på Christiansborg definerede kulturministeren institutionernes kerneopgaver som de opgaver, de er forpligtet til ifølge lovgivningen, og de skal for så vidt muligt friholdes for besparelserne, sagde han.

Nok er pligtaflevering, opmagasinering og kulturarvsbevarelse de lovpligtige kerneopgaver for Det Kongelige Bibliotek. Men der bør også være råd til ambitionen om at formidle kulturarven, mener Pernille Drost.

- Det vil være trist, hvis Det Kongelige Bibliotek ender som et driftsmagasin engang ude i fremtiden. Ambitionen må være, at vi stadig kan formidle samlingerne; lave fysiske og digitale udstillinger og bringe samlingen ind i en nutidig kontekst. Vi skal kunne lave retrodigitaliseringsprojekter af interessante materialer og faglig formidling af specialsamlingerne, ellers har vi bare døde arkiver, magasiner og bøger på hylderne, siger Pernille Drost, der vil bruge 2016 på at gå Nationalbibliotekets arbejdsopgaver efter i sømmene i håbet om, at en del af besparelserne kan hentes i optimering af arbejdsopgaverne. Samtidig er hun klar over, at Det Kongelige Bibliotek ikke kan rationalisere sig til så store besparelser.

- Vi er nødt til at skære regulære projekter, opgaver eller områder væk, siger nationalbibliotekschefen.


Omprioriteringsbidrag

Regeringen vil med omprioriteringsbidraget blandt andet frigøre penge til sygehuse, ældre og skattelettelser. Alle statens områder skal levere et omprioriteringsbidrag på to procent om året indtil 2019.


Åbent samråd i Kulturudvalg

Tre spørgsmål til kulturminister Bertel Haarder (V) fra Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen den 7. oktober 2015:

Hvilke konsekvenser ser ministeren ved besparelserne på kulturområdet?  

»Alle statens driftsområder skal spare to procent i alle fire år. Det er set før, men tidligere fik man ofte nogle af pengene igen på eksempelvis folkehøjskolerne, universitetsbibliotekerne og de kunstneriske uddannelser, hvor omprioriteringsbidraget blev anvendt inden for samme område igen. Det sker ikke denne gang, så der er ingen tvivl om, at det er skrappere krav denne gang og vanskeligere at leve op til sparekravene på institutionerne«.

Ministeren har sagt, at det ikke skal gå ud over kerneaktiviteter. Hvordan definerer ministeren dem?

»Det er de opgaver, som institutioner er pålagt ifølge lovgivningen. I dag kan der være opgaver, de løser, som ligger på kanten af de hovedopgaver, som de er sat til at løse«.

Hvorfor har Venstre ikke meldt noget ud før valget om, at de ville spare på kulturområdet?

»Før valget talte vi om udgiftsstop i det offentlige, så det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi dækker huller i statens budget og finansierer stigende udgifter på sundhedsområder ved at finde pengene andre steder i den offentlige drift«.

--------------------------------------------------------

Europa sparer på kulturen

»Mange europæiske lande sparer i disse år på kulturen. Holland, Storbritannien og Italien har skåret mellem 10 og 30 procent af kulturbudgettet, og i Grækenland har tallet været oppe på 50 procent,« fortæller historieprofessor Uffe Østergård i Kristeligt Dagblad.

Det velrenommerede engelske bibliotek British Library har oplevet markante besparelser de senest år, hvilket Det Kongelige Bibliotek kan mærke i sit samarbejde med biblioteket.

- British Library har ikke længere den samme økonomi til at deltage i de store internationale forskningsprojekter, som er afgørende blandt andet for udvikling af digital bevaring. Og det bider sig selv i halen, fordi de så heller ikke kommer med i nye ansøgninger om projekter og dermed mister både viden og penge, sige nationalbibliotekschef Pernille Drost.


Folkebibliotekerne

  • Rammes direkte gennem nedskæring af Udviklingspuljen
  • De to statslige biblioteker skærer, så den samlede bestand bliver mindre til udlån
  • Kommunernes omprioriteringsbidrag er sat til én procent, hvilket kan få konsekvenser for de kommunale institutioner, herunder folkebibliotekerne 


Denne artikels emner
Besparelser
Kulturpolitik

Skriv en kommentar