Fælles national strategi efterlyses

28.04.2015

Bibliotekschefer fra hele landet mødtes i februar med det hovedformål at tage de første skridt i retning af en fælles 2020-strategi for folkebibliotekerne. Der er behov for at stå sammen, så folkebibliotekerne ikke ender som kommunal skraldespand, men i stedet kan udfolde sig som den schweizerkniv af et kulturelt frirum, vi er.

I dag står landets folkebiblioteker midt i et paradigmeskift, hvor man bevæger sig fra samlingsorientering til brugerorientering. Trods udfordringer i forhold til bibliotekernes mere klassiske ydelser er besøgstallene i de fysiske rum uforandret højt – mere end 36 millioner besøg årligt – og over halvdelen af de besøgende kommer for andre ting end at låne bøger.

Folkebibliotekerne er et kulturelt vidensrum, og selv om bøger og litteraturformidling stadig står som en central kerne, har vi andre ting at byde på. Bibliotekerne eksisterer ikke for bøgernes skyld, men for borgernes, og vi skal også være et hus for dem, der foretrækker andre kulturelle udtryksformer end lige bogen.

Folkebiblioteket skal være en del af den lokale kontekst – og biblioteket skal manifestere sig som en del af den lokale dagsorden. Lokalt ses biblioteket som en vigtig dynamo for byudviklingen og ofte i partnerskaber med andre institutioner.

Mange steder i Danmark er folkebiblioteket det eneste frit tilgængelige mødested og kulturelle fristed. Dermed har biblioteket også placeret sig helt centralt i den lokale demokratiudvikling. Borgernes krav om tilgængelighed understøttes af de åbne biblioteker, hvor en del af åbningstiden er selvbetjent. Her inviteres den enkelte til at bruge sit lokale bibliotek fra tidlig morgen til sen aften.

Udviklingen peger således på en stadig større lokal forankring af biblioteket i de enkelte kommuner, hvilket gør det muligt at udvikle stadig nye bibliotekskoncepter sammen med borgerne.

Men der er parallelt med denne udvikling behov for en samlet national strategi, der kan forbinde den lokale indsats med den nationale.

Folkebibliotekerne må ikke blive et servicerum, hvor kommunerne placerer mere eller mindre tilfældige opgaver, fordi de ikke ved, hvor de ellers skal gøre af dem.

Skal en opgave løses på folkebiblioteket, skal det netop være, fordi biblioteket kan løfte den i kraft af sine særlige kompetencer og nære kontakt til borgerne. Den lange åbningstid er ikke i sig selv et tilstrækkeligt argument for at placere en ny opgave på biblioteket.

Fremadrettet er kerneopgaven at fremme borgernes muligheder og evner for at magte og mestre deres liv i et samfund, der bliver mere digitalt, komplekst, informationstungt, hektisk og kaotisk. Bibliotekerne er fortsat folkeoplysning og livsduelighed – nogle vil kalde det empowerment.

Det er vigtigt at styrke og inspirere den enkeltes læselyst. 

En digital verden består fortsat af bogstaver og ord. Vi er sat i verden for at skabe folkeoplysning, og det er opgaven at nå ud til alle dem, der vil nås. Dette skal naturligvis forankres lokalt og i samarbejde med andre kultur- og læringsinstitutioner, for vi skal forsøge at få læsningen ud til nogle nye grupper og i nogle nye sammenhænge. Også i 2020 skal borgerne kunne stole på deres bibliotek.

Folkebiblioteket er en overskudsforretning overalt, både i kroner og ører og som kulturel og social kapital. Det er et lokalt aktiv, der skal løfte lokale behov – i nært og inspirerende samarbejde på tværs af kommunerne. Derfor skal der formuleres en ny fælles national strategi for folkebibliotekerne.

SYNSPUNKT AF FORMANDEN FOR BIBLIOTEKSCHEFFORENINGEN MOGENS VESTERGAARD.

Denne artikels emner
Folkebiblioteker

Skriv en kommentar