Digital litteratur kan udvikle biblioteket

Mens e-bøgerne for længst har fundet vej til bibliotekerne, er der langt mellem den digitale litteratur, der kommer som apps, sms-fortællinger eller på sociale medier. Nu skal et Advisory Board gøre det nemmere at tænke de digitale formater ind i bibliotekernes formidling. 

Tekst Anne Steen Himmelstrup

Digital litteratur udkommer sjældent på et forlag. Man kan ikke købe den i boghandelen, og der er langt mellem anmeldelserne i aviserne, så hvis den digitale litteratur skal være synlig på bibliotekerne, er bibliotekernes litteraturformidling nødt til at tage højde for de forandringer, der er sket i det litterære kredsløb, mener litteraturkonsulent ved Aarhus Kommunes Biblioteker Lise Kloster Gram, der sammen med kolleger fra Roskilde, Albertslund, Herning, Silkeborg og Litteratursiden.dk har arbejdet med formidling af den digitale litteratur.

 - Digital litteratur ligger ofte frit tilgængeligt på nettet og er derfor i princippet allerede til rådighed for alle, men virkeligheden er bare, at kun ganske få kender til den og ved, hvor og hvordan de skal finde den. Hvis ikke bibliotekerne formidler den digitale litteratur ved at pege på de gode værker, er den reelt usynlig for størstedelen af litteraturbrugerne, siger Lise Kloster Gram, der definerer digital litteratur som litteratur, der gør brug af det digitale medies muligheder. Det kan være hypertekst, flash-digte eller litteratur i apps, sms-fortællinger og på sociale medier. Derved adskiller den digitale litteratur sig fra de fleste e-bøger, som lige så godt kan læses i en papirudgave.

- Litteraturen uden omslag er ofte hyperaktuel, og samtidig er der mange formidlings- og interaktionsmuligheder med den digitale litteratur. Vores opgave er at få de digitale værker ind i et kredsløb, så det bliver nemmere for biblioteksmedarbejdere og brugere at navigere i de mange tilbud inden for digital litteratur, siger Lise Kloster Gram.

Derfor har Aarhus, Helsingør, Roskilde, Herning, Albertslund og Litteratursiden.dk sammen nedsat et Advisory Board for digital litteratur. Formålet er blandt andet at udvikle lektørlignende udtalelser på digital litteratur, som bibliotekspersonalet kan bruge som pejlemærke i deres arbejde.

Desuden har Aarhus Kommunes Biblioteker i samarbejde med bibliotekerne i Silkeborg og Herning udviklet nye formidlingsformater for den digitale litteratur, blandt andet med projektet DIGIrum, som har præsenteret en række udstillinger med digital litteratur. Det er blandt andet erfaringerne herfra, som bibliotekerne tager med sig i det nyligt nedsatte Advisory Board. På sigt vil Advisory Board’et nedsætte et ambassadørkorps, som skal udbrede kendskabet til den digitale litteratur i bibliotekerne.

Besværlig formidling er sund

Det giver god mening at arbejde mere målrettet med formidlingen af den digitale litteratur, mener Søren Pold, lektor på Digital Design og Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet.
- Jeg plejer at sige, at bibliotekerne kan bruge digital litteratur til at udvikle sig, siger Søren Pold.
- Der er meget, der gør formidlingen af digital litteratur besværlig, men det er måske nogle besværligheder, som biblioteket har brug for for at kunne udvikle sig. Vi befinder os i en virkelighed, hvor bogen ikke er forsvundet, men hvor biblioteket heller ikke bare handler om at smide bøger over disken. Den digitale litteratur giver nogle udfordringer, som er sunde.

Arbejdet med at formidle den digitale litteratur i bibliotekerne startede for alvor med projektet Litteraturen finder sted fra 2011, hvor bibliotekerne i Aarhus og Roskilde gik sammen om at undersøge og udvikle nye måder at præsentere den performative og digitale litteratur. I samarbejde med Roskilde Bibliotekerne og forfatter Peter-Clement Woetmann var Søren Pold og CAVI (Centre for Advanced Visualization and Interaction) på Aarhus Universitet med til at udvikle Poesimaskinen, som er en interaktiv installation, hvor man som bruger både præsenteres for litteraturapps og selv kan være med til at skrive et digt. I dag findes Poesimaskinen i fem eksemplarer, som kan lånes af Roskilde Centralbibliotek.

Biblioteket er ikke et museum

Søren Pold har løbende fulgt bibliotekernes arbejde med digital litteratur. Han fortæller, at arbejdet med den digitale litteratur i bibliotekerne i høj grad handler om, hvordan de digitale værker bliver udstillet, og hvilke rammer de indgår i.

- Med projektet DIGIrum er vi blevet meget opmærksomme på, hvordan biblioteket er et anderledes rum end et galleri og et kunstmuseum. Som formidler er man nødt til at møde folk på en anden måde, fordi brugerne ikke nødvendigvis er indstillet på den form for oplevelse, når de kommer ind i et bibliotek og egentlig bare skulle låne en krimi. Det er jo sjovt, men også en udfordring, for der er en tærskel, brugerne skal over, før de selv begynder at gå på opdagelse i en udstilling, siger Søren Pold.

En anden udfordring ved at udstille i biblioteksrummet er, at den digitale litteratur i modsætning til papirbøgerne godt kan finde på at larme.

- Noget af det, vi har kæmpet med, er de lyde, som udstillingerne laver, for lyd er typisk et irritationsmoment på et bibliotek, siger Søren Pold.

Digital litteratur kan udvikle biblioteket

- Det er selvfølgelig et spørgsmål om, at biblioteket udvikler sit rum til også at være et sted, hvor man kan opleve installationer, og hvor der ind imellem måske endda larmer. Man opdager alle begrænsningerne i rummet, når man begynder at udstille digital litteratur, siger Søren Pold og nævner samtidig udfordringen ved at skabe gode rammer for den mere krævende digitale litteratur, som fordrer flere timers opmærksomhed.

Lise Kloster Gram understreger, at netop fordi publikum ikke regner med at støde på en udstilling med digital litteratur på biblioteket, er det nødvendigt at vise, hvordan man kan interagere med installationerne.
- I stedet for at forsøge at udstille som et museum skal vi koble vores inspiration fra museerne med vores stærke identitet som bibliotek. Man kan for eksempel tydeliggøre, at digital litteratur netop er litteratur og inddrage den som en naturlig del af læsekredse eller bogcaféer og koble udstillingen af den digitale litteratur med papirbøger, siger hun. Temaet for en af udstillingerne i DIGIrum var klimaet, og foruden udstillingerne med digitale litterære værker havde man også arrangementer om klimalitteratur med helt almindelige papirbøger, og i Herning var en iglo med til at iscenesætte værkerne og fremhæve temaet.

Formidling af digital litteratur er langt fra kun udstillinger – det handler for Lise Kloster Gram at se lige så meget om at pege på nogle værker, så brugerne får øje på den digitale litteratur. Det kan man for eksempel gøre via artikler eller ved at katalogisere noget af den digitale litteratur. Ifølge Søren Pold vil det på sigt være interessant for biblioteket at udvikle rollen som medproducent for digital litteratur, for eksempel som lab for forfattere og læsere, som workshop for uddannelser og læsekredse og som eksperimentarium for nye læser- og forfatterroller.

Digital dannelse og litteratur

For Søren Pold kan litteraturen bidrage med perspektiver til diskussioner om digitalisering og digital dannelse.

- Bibliotekerne har en opgave i forhold til borgernes digitale dannelse bredt, og derfor laver man makerspaces og Coding Pirates. Det er alt sammen vældig fint, men jeg synes, den digitale litteratur kan noget andet. Den kan bringe bibliotekerne som litteratursteder i dialog med det digitale, så det digitale ikke kun er noget med at lære at programmere og sætte ting sammen, men også har med litteraturen at gøre, siger Søren Pold og fortæller, at som del af projektet DIGIrum har man lavet forløb med gymnasieklasser. Her var både elever og lærere begejstrede for at opleve, at litteratur ikke bare er et Strunge-digt, men også noget, der er i bevægelse og i dialog med digitale medier.

Ifølge Lise Kloster Gram kan arbejdet med for eksempel Facebooklitteratur være et supplement til den klassiske litteraturanalyse i gymnasierne.

- Ligesom litteraturen får os til at forholde os til sproget, så giver den digitale litteratur anledning til at reflektere over det digitale mere generelt. Facebooklitteratur kan åbne for nogle refleksioner over eksempelvis modtager- og afsenderforholdet på Facebook og på den måde bidrage til elevernes digitale dannelse, siger Lise Kloster Gram.

Digital litteratur handler nemlig ikke bare om elektroniske tekster, hvis man spørger Søren Pold.

- Det handler også om, at bibliotekerne skal være med til at rejse diskussioner om, hvad der sker med teksten, læsningen og litteraturen – og dybest set også, hvad der sker med biblioteket. Her kan digital litteratur spille en vigtig rolle, fordi det er noget af det, den digitale litteratur tematiserer, understreger han.

Information om ambassadørnetværket: https://helsbib.dk/node/1850

Skriv en kommentar