Biblioteket blev min port ind til Danmark

26.02.2016
af Diana Ebba Ø. B. Pedersen

Forfatter Ahmad Mahmoud fandt sin vej ind til det danske samfund gennem Greve Bibliotek. Bøgerne, bibliotekarerne og det neutrale sted blev hans redning væk fra et ghetto-liv fyldt med vold og undertrykkelse.

Ahmad Mahmoud kender Greve Bibliotek som sin egen bukselomme. Han er kommet her gennem hele sin barndom og ungdom som låner, men også som frivillig, hvor han har hjulpet flygtninge i en lektiecafé, og som medarbejder, hvor han har afholdt game-konkurrencer og -turneringer for børn og unge. Foto: Jakob Boserup

Det er år 2000. En 12-årig Ahmad Mahmoud går målrettet hen mod bibliotekaren, han har talt med så mange gange før på Greve Bibliotek. I går var det fantasy og sorte huller, som den lille, runde dreng fra ghettoen i Askerød måtte opholde hende med. I dag har han en anden mission: Han vil gerne låne en bog om, hvordan man lærer at spise med pinde.

- På det tidspunkt havde jeg aldrig været i et andet land, aldrig besøgt en kinesisk restaurant eller spist fremmedartet mad derhjemme. Og så tænkte jeg, at hvis ikke jeg kan komme til at spise med pinde i virkeligheden, så må jeg kunne læse om, hvordan man gør, fortæller den i dag 28-årige Ahmad Mahmoud og bryder ud i et kæmpe grin.

- Jeg lærte at spise med pinde på Greve Bibliotek. Hvor sjovt er det lige? gentager han og slår sig selv på lårene – dels af grin og dels af forargelse over, hvor indskrænket og lukket den ghetto-kultur, han kommer fra, er.

- Men det viser jo bare hvor vidunderligt et sted, biblioteket er. Hvis du bliver begrænset i at udfolde dig og prøve livet af, så kan biblioteket give dig en smagsprøve på det, der findes derude og åbne dine øjne.

Ahmad Mahmoud debutterede i 2015 med bogen Sort land – fortællinger fra ghettoen, som han har skrevet som et opråb til andre unge fra ghettoen om at følge hans eksempel. Foto: Jakob Boserup

For 16 år siden sad han i game-hjørnet omringet af bøger og spil. I dag er forfatter og maskinmester Ahmad Mahmoud vendt tilbage til Portalen 2 i Greve, hvor biblioteket holder til. Et sted, der skulle vise sig at blive en ghetto-drengs øjenåbner for Danmark, for verden og for livet.

Ahmad Mahmoud er født og opvokset i Askerød i et lejlighedskompleks, hvor vold og undertrykkelse var en del af hans hverdag. Som den næstyngste i en søskendeflok på syv var han vidne til en kultur, hvor bander, arrangerede ægteskaber og folk på kontanthjælp herskede. En kultur, han gennem hele sin barndom valgte at flygte fra så mange timer om dagen, han kunne.

- Biblioteket blev min redning. Her kunne jeg snakke med en voksen, der talte til mig og ikke ned til mig. Det var her, jeg var, når jeg ikke var i skole eller sov. Det var mit andet hjem, siger Ahmad Mahmoud, der fortæller om sin opvækst i bogen Sort land – fortællinger fra ghettoen, som han debuterede med i efteråret 2015.

Udover at biblioteket i starten mest var et helle, så blev hans nysgerrighed over for verden også vakt på biblioteket.

- Jeg læste alle slags bøger. Ikke at jeg læste alle bøger fra ende til anden. Nogle gange kiggede jeg bare i dem. Det var de små ting, der udvidede min verden. For det, at en 12-årig ghetto-dreng tager en bog ned fra hylden, betyder noget. Den vil sætte spor i ham og kan være nok til at gøre en forskel i hans liv, siger Ahmad Mahmoud.

Foto: Jakob Boserup

Biblioteket – et neutralt sted

For Ahmad Mahmoud satte bøgerne og bibliotekarerne ikke bare spor i hans liv. De blev årsagen til, at han blev integreret i det danske samfund og er nået dertil, hvor han er i dag med et godt job, en ejerlejlighed i Valby og en bred og farverig vennekreds. Som barn løb han nærmest hen på biblioteket efter skole og meldte sig til alle de arrangementer, som biblioteket afholdt. For var han hjemme bag de nedrullede gardiner i ghettoen, ville han bare smelte ned i madrassen og ellers blive råbt ad, hvis han vovede sig uden for sit værelse.

- På biblioteket var vi alle på neutral grund og kom fra forskellige steder, skoler og kår. Det gav naturligvis sammenstød, for vi blev jo konstant udfordret. Men det var med til at udvikle os, forklarer Ahmad Mahmoud og standser et kort øjeblik.

- Når man møder andre inden for neutrale rammer, hvor alle er lige meget værd og har lige meget at skulle have sagt, så er det, at den mest effektive integration opstår.

Ahmad Mahmoud mener, at man derfor i langt højere grad bør styrke bibliotekerne i stedet for at sætte penge af til særlige integrationsprojekter.

- Bibliotekerne kan noget helt særligt i form af deres neutralitet. Det er et sted, alle kulturer kommer, og der er fri adgang til viden.

Retfærdighedssansen skal aktiveres

Det er en halvgrå vinterdag i 2002. En 15-årig Ahmad Mahmoud sidder med våde sokker til fredagsbøn i Islamisk Trossamfund i Nordvestkvarteret i København. Han er alene af sted, og fødderne er efterhånden blevet kolde. »I må ikke lade jer friste af de danske vantro hunde. Må de brænde op i helvede. De drikker, de horer, og de er hverken i besiddelse af moral, etik eller værdighed,« lyder det fra den højtstående imam til de mange mænd, der er mødt op. Kvinderne sidder i et lokale ved siden af og lytter via en højtaler. Efter bønnen går mikrofonen på omgang blandt de fremmødte, der spørger om alt fra tørklæder til alkohol. Da mikrofonen kommer til Ahmad Mahmoud, spørger han:

»Hvis du synes, det land, hvor du hæver din kontanthjælp, er så fordærvet af vantro hunde, hvorfor i alverden tager du så ikke tilbage til dit oprindelige land?« Ahmad Mahmoud husker den pludselige stilhed i lokalet. Imamen svarer ikke, men stirrer vredt på den unge Ahmad, der kort efter bliver omringet af fire voksne mænd og ført ud af salen. Tilfreds og lettet forlader den unge ghetto-dreng Islamisk Trossamfund i Nordvest og er ikke et sekund i tvivl om, at han har gjort det rigtige.

Ahmad Mahmoud har en ukuelig retfærdighedssans. Føler han, at nogen tramper på dem, han holder af, eller fordrejer virkeligheden, kan han ikke holde sin mund. Sådan var Ahmad Mahmoud som teenager, og sådan er han i dag. Selv mener han ikke, han er modig. For ham handler det om retfærdighed.

- Vi har alle en retfærdighedssans. Det er bare ikke hos alle, den er aktiveret. Og min retfærdighedssans blev tændt på biblioteket, siger han og ryster på hovedet over de utallige gange, han har set folk fra sin kultur sluge imamernes ord ukritisk, fordi de ikke havde kendskab til det land, de boede i.

Biblioteket blev Ahmad Mahmouds startknap. Det var her, han begyndte at se verden i farver. Det var her, han fik viden og blev mødt af mennesker i øjenhøjde.

- Med oplysning giver vi folk muligheden for at være selvstændige individer, der kan tænke selv. Det blev min redning, forklarer Ahmad Mahmoud og kigger sig omkring, inden han forlader Greve Bibliotek.

- Åh, jeg bliver så varm om hjertet, når jeg er her. Selvom Askerød ikke ligger langt herfra, og jeg har mange dårlige minder derfra, så sker der noget, når jeg træder ind på det her bibliotek. Jeg føler mig hjemme, siger han og smiler bag sit sorte skæg.

Foto: Jakob Boserup

Om Ahmad Mahmoud

Født i 1987

Maskinmester hos Novo Nordisk

Søn af palæstinensiske flygtninge

Har boet det meste af sin barndom og ungdom i en lejlighed i Askerød sammen med sine forældre og seks søskende.

Bor i dag i Valby

Sort land

Bogen er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud giver et rystende billede af ghetto-livet med koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst.

Denne artikels emner
Integration
Bibliotekarrollen

Kommentarer (1)

25. februar 2016 kl. 11:11
Husk at Ahmad Mahmoud kan opleves live til Temadag om Flygtninge og Folkebiblioteker på Gentofte Bibliotek onsdag d.2.marts. - Der er stadig ledige pladser:
http://centralbibliotek.dk/temadag/flygtninge-og-folkebiblioteker

Skriv en kommentar