Skæv selvopfattelse skader arbejdslivet

af Laura Kjestrup Nielsen

En del introverte og velbegavede mennesker er tilbøjelige til at undervurdere egne præstationer og frygter at blive afsløret som inkompetente, selvom de reelt er det stik modsatte. Impostor-fænomenet kaldes det, og det kan have store konsekvenser for både den enkelte og for arbejdspladsen.


Illustration Pernille Mühlbach

Har du svært ved at sætte ord på dine resultater på jobbet? Tænker du ofte, at du kunne have gjort det bedre? Og har du svært ved at byde ind med spørgsmål og ideer, fordi du frygter, at kollegaerne opdager, hvor inkompetent du i virkeligheden er?
Hvis du er ramt af impostor-fænomenet, sidder du formentlig lige nu og nikker ja til et eller flere af spørgsmålene. 

Impostor-fænomenet blev for første gang beskrevet og navngivet i USA i 1970’erne af professorerne Pauline Clance og Suzanne Imes. Og fænomenet er stadig relevant i dag, vurderer Ann C. Schødt, der arbejder som forandringskonsulent i virksomheden Potentialefabrikken. Det har nemlig vist sig at have stor betydning for gruppen af højt begavede og særligt sensitive mennesker, som Ann C. Schødt arbejder med i sin rådgivning.

- Impostor-fænomenet rammer især de introverte og velbegavede og især kvinder. Det kan eksempelvis være dygtige kvindelige studerende, der bliver ramt af præstationsangst og eksamensangst, selvom de får det ene 12-tal efter det andet, fortæller hun.

Bibliotekarer negligerer sig selv

Det handler grundlæggende om, at personer, der er ramt af impostor-fænomenet, har en skæv selvopfattelse. Når noget går godt, føler de, at de har snydt eller blot været heldige, og de undervurderer derfor let egne præstationer, men har tendens til at overvurdere andres.

- De ramte har en tendens til kun at sammenligne sig med de allerbedste og er grundlæggende bange for, at andre skal finde ud af, hvor lidt de ved – også selvom det slet ikke har hold i virkeligheden, forklarer Ann C. Schødt.

Tendensen til ikke at anerkende sin egen værdi og sine resultater på arbejdspladsen kender Ricki Nielsen alt for godt. Som karriererådgiver i Bibliotekarforbundet møder han medlemmer på stribe, der har meget svært ved at se og anerkende deres egne gode resultater.

- De negligerer sig selv og har meget svært ved at tage credit for en succes. »Jeg gjorde jo bare mit arbejde«, siger de, selvom de måske har stablet det mest utrolige arrangement med flere hundrede deltagere på benene.

Ricki Nielsen vurderer, at en stor del af de bibliotekarer, han møder i sin rådgivning, er ydmyge og introverte mennesker. Og selvom der bestemt ikke er noget galt i at være hverken ydmyg eller introvert, så kan det blive en stor hæmsko i kombination med impostor-fænomenet. For eksempel i forbindelse med jobsøgning, hvor det er ekstremt vigtigt at kunne sætte ord på sine resultater i CV’et.

- Samtidig er det vigtigt i selve ansøgningen at sætte ord på og komme med ideer til, hvordan man vil løse opgaverne på sin forhåbentlig fremtidige arbejdsplads. Og her oplever jeg, at mange bibliotekarer er alt for bange for at skyde ved siden af, fortæller Ricki Nielsen.

Men hvis man sidder og brænder inde med alle sine gode ideer – både i forbindelse med jobsøgning og ude på arbejdspladserne – så er risikoen, at man nemt bliver overset. Både i bunken af ansøgninger og når der skal stables spændende projekter på benene.

Vigtigt at byde ind

Men det er ikke kun for den enkelte, men også for arbejdspladsen som sådan, at impostor-fænomenet kan have store konsekvenser.

- Arbejdspladsen kan gå glip af et stort potentiale i form af innovation og udvikling, når medarbejderne ikke kommer på banen med alt det, de faktisk kan og ved. De velbegavede og introverte medarbejdere har ofte evnerne til at overskue komplicerede problemstillinger eller til at tænke meget kreativt, men de kommer ikke nok på banen med det, fordi de er bange for at blive afsløret som inkompetente, forklarer Ann C. Schødt.

Der findes ingen quick fixes, hvis man er hårdt ramt af impostor-fænomenet, for det er en lang proces at få skabt et mere realistisk selvbillede, hvor der er bedre overensstemmelse mellem ens selvopfattelse og ens faktiske kompetencer og resultater.

Men det er vigtigt, at bibliotekarer som sådan bliver bedre til at byde ind med ideer og tanker, mener Ricki Nielsen:

- Bibliotekarer skal passe på ikke at blive overhalet af andre faggrupper, der er bedre til at byde ind med ideer ude på arbejdspladserne. Hvis man ikke tager ejerskab og ansvar for sine ideer og resultater, så risikerer man at stå forrest i køen, når der skal fyres.

Ricki Nielsens råd er at øve sig på at formulere sine ideer hjemme i stuen foran ægtefællen eller tage dem op med en nær kollega på forhånd:

- Det er lettere at byde ind på et møde med 10-15 mennesker, hvis man på forhånd har drøftet sin ide med en god kollega og dermed har fået en større tiltro til, at man har noget relevant at bidrage med.

Få det på skrift

Ann C. Schødt har også forskellige bud på, hvordan man kan slå ned på impostor-fænomenet, så det ikke sluger al arbejdsglæden:

- Du kan give dig selv en lille udfordring hver dag – for eksempel i forhold til at synliggøre din viden på arbejdspladsen. Derudover er det en rigtig god ide at få skriftlig feedback fra nogen, du godt kan lide.

Det kan være alt fra kollegaer og tidligere kollegaer til venner og familiemedlemmer, og du kan eksempelvis bede dem om at skrive tre ord, de forbinder med dig, eller om at svare på spørgsmålet »er der noget, som jeg er god til, men som jeg ikke viser?«.

- Det at have det på skrift kan være en god støtte i forhold til at danne sig et mere realistisk selvbillede og en bedre tro på egne evner. For det er simpelthen nødvendigt at vide, hvad man kan. Det er brandærgerligt at gå glip af gode job- og udviklingsmuligheder, fordi en skæv selvopfattelse spænder ben for dig, siger hun.


Impostor-fænomenet på dansk

Impostor betyder svindler eller bedrager. Begrebet henviser til, at personer ramt af impostor-fænomenet ofte føler, at de har snydt, hvis noget går nemt eller godt. De har ikke et realistisk billede af egne (gode) evner og præstationer og er derfor bange for at blive afsløret som inkompetente »bedragere«.


Om Ann C. Schødt

Med baggrund i sine erfaringer som Human Resource Manager og med mere end 15 års professionelt arbejde med tests samt en HD i Organisation & ledelse arbejder Ann C. Schødt som forandringskonsulent i virksomheden Potentialefabrikken, der har til mål at udvikle potentialet hos de ti procent bedst begavede og/eller særligt sensitive. Hun er desuden foredragsholder og forfatter til bogen Behovsbestemt HR-ledelse – virksomhedens behov & de menneskelige ressourcer, Dansk Psykologisk Forlag, 2010.
På hjemmesiden www.potentialefabrikken.dk kan du gratis prøve den originale impostor-fænomen-test.


Om Ricki Nielsen

Bibliotekarforbundets karriererådgiver har en idrætspsykologisk universitetsuddannelse i bagagen og har specialiseret sig i menneskers udvikling set i forhold til deres karriere. Han rådgiver om jobsøgning og karrierespørgsmål og afholder en mængde workshops og foredrag om emnet.
Læs mere om muligheden for at booke en samtale med Ricki Nielsen på www.bf.dk/JobOgKarriere/Karriereraadgivning

 

Skriv en kommentar