Biblioteket som lokal skriveinspiration

22.11.2017

Hvad sker der, hvis man ansætter en forfatter på et folkebibliotek for at understøtte lokale skribenter? Det har bibliotekerne i Esbjerg, Hillerød og Odense gjort i Forfatternes Forhal. Forfatter Jo Hermann har som konsulent fulgt og evalueret projektet og skriver om mødet mellem forfattere og biblioteker i denne artikel.

Forfatterværksted i Esbjerg. På billedet ses Teddy Vork og Pia Holch Hansen.

- Min ambition er, at man skal kunne gå til skrivning på biblioteket, ligesom man kan deltage i en læsekreds, siger bibliotekar og litteraturkonsulent Michael Linde Larsen fra Odense Centralbibliotek.  

- Der skal være et miljø om det at skrive, man skal kunne knytte kontakter til ligesindede, for bibliotekerne kan samle interesserede, som måske ikke i forvejen er en del af et litterært miljø.

Med inspiration fra blandt andet Litteraturhuset i Oslo var han initiativtager til udviklingsprojektet Forfatternes Forhal, hvor tre biblioteker ansatte en forfatter i tre til seks måneder mellem september 2016 og april 2017. Bibliotekerne greb projektet an på hver deres måde, men alle tre steder blev forfatterne bedt om at give respons på deltagernes tekster.

TEKSTEN OG MENNESKET BAG

- Noget af det, man kan, når man er uddannet tekstlæser, er at finde ud af, hvordan man kan lægge det kritiske snit, uden at det enten bliver til rygklapperi eller kritik, der ødelægger et andet menneskes selvværd, siger forfatteren Peder Frederik Jensen, der blev ansat på hovedbiblioteket i Hillerød. For ham var det vigtigste at gøre deltagerne til mere bevidste læsere og dermed klogere på, hvilke virkemidler en skribent kan arbejde med.

På biblioteket fik han frie hænder til at tilrettelægge master classes, hvor kendte forfattere delte ud af deres erfaringer til en udvalgt gruppe af skrivende, efter at de først havde deltaget i et mere traditionelt forfatterarrangement, som var åbent for alle.

Spørgsmålet om udvælgelse er netop et af de punkter, hvor forfattere og bibliotekarer ser forskelligt på tingene.  Forfatterne forholder sig først og fremmest til tekstens litterære kvalitet, mens bibliotekarerne fokuserer på at gøre litteraturen tilgængelig for flere og inddrage nye brugergrupper. I Hillerød var søgningen så stor, at løsningen blev at lave to grupper: et intensivt forløb for en udvalgt gruppe, der mødtes med Peder Frederik Jensen, og en åben gruppe med en anden forfatter, som kørte ved siden af projektet. Begge grupper blev inviteret med til de fire master classes.

For Thorbjørn Zeuthen Tirsted kom netværksdannelse hurtigt til at stå i centrum for projektet: netværk mellem forfatterne og deres læsere, mellem forfatterne indbyrdes og bibliotekerne imellem. I forlængelse af projektet har Hillerød Bibliotekerne taget initiativ til et samarbejde med bibliotekerne i det tidligere Frederiksborg Amt. Her er det blandt andet tanken, at bibliotekerne skal støtte det lokale forfattermiljø ved at skabe en lokalt forankret litteraturformidling. 

I et pilotprojekt for samarbejdet opretter bibliotekerne en læsekreds, der læser lokale forfattere, hvor forfatteren også inviteres med. Andre skitser til samarbejde involverer en kortlægning af den nordsjællandske litteratur og etablering af faste cafémøder for både professionelle forfattere og det skrivende vækstlag.

ORDENES MAGT

I Esbjerg havde biblioteket mulighed for at indrette en stue til Forfatternes Forhal med sofagruppe og skrivepladser i retrostil. Men biblioteket løb ind i en uventet sproglig barriere. Selv om der var et stort banner på bygningen og pjecer i receptionen, som inviterede alle skrivende indenfor, viste det sig, at ord som forfatterspire og tekstlæsning i sig selv afholdt flere fra at deltage. 

I begyndelsen var der også uklarhed om, hvilken rolle Bjørn Themsen, der blev ansat som såkaldt forfatterkonsulent, skulle spille. For hvad er en konsulent egentlig? Er det en rådgiver eller en underviser eller noget helt tredje? Ordet er en nydannelse, som Michael Linde Larsen skrev ind i projektansøgningen, fordi der ikke findes nogen stillingsbetegnelse for en forfatter, der er ansat på et bibliotek til at hjælpe og vejlede andre skrivende.

Esbjergs fortolkning blev dels at tilbyde skriveværksteder og dels at invitere til arrangementer om udgivelsesprocessen. Det kunne lade sig gøre, fordi Bjørn Themsen ikke kun har erfaring med at undervise i at skrive, men også med at udgive bøger. Samtidig blev en række lokale forfattere inviteret til at fortælle om deres arbejdsproces.

- Vi ændrede formatet fra at være elitært til at være mere jordnært, fortæller Kiera Conboy, der var lokal projektleder. Der kom stadig ikke nær så mange deltagere som i Hillerød, men til gengæld var flere af dem meget dedikerede, og skrivegruppen fortsætter nu med frivillige som drivkraft, hvor biblioteket er tovholder på det praktiske.

FORFATTEREN SOM KONTAKTPUNKT

Odense gik en helt tredje vej: Rasmus Dahlberg blev ansat som forfatterkonsulent og fik fast træffetid på biblioteket med eget skrivebord. Her kunne folk komme ind fra gaden og få respons på en tekst og gode råd til at komme videre. Han stod samtidig for en række aftenarrangementer og et par skriveworkshops.

Rasmus Dahlberg mener selv, at bibliotekerne får mest ud af sådan et tilbud, hvis det kombineres med andre.

- Jeg ser meget forfatterkonsulentens rolle som et point of contact – at være det der punkt, hvor folk kommer hen og får noget rådgivning, men så skal de også gå videre. De kan ikke blive hos mig.

 En af dem sendte han direkte videre til et forlag, der udgav debutromanen i foråret og har endnu en bog af samme forfatter under udgivelse.

ET UUDNYTTET POTENTIALE

Forfatternes Forhal har gjort det tydeligere, at bibliotekarer og forfattere kommer med hver deres faglighed. Forfatterne ønsker at hjælpe andre til at skrive de bedst mulige tekster. Bibliotekarerne fokuserer derimod på de mennesker, der deltager. Men disse to forskellige perspektiver kan godt forenes, for som Michael Linde Larsen siger: Det, der virkelig tænder folk er at få feedback på deres tekster, hvad enten det sker som sparring med en konsulent eller i tekstlæsningsgrupper.

Alt i alt ser der ud til at være et uudnyttet potentiale i forholdet mellem forfattere og biblioteker. Thorbjørn Zeuthen Tirsted siger:

- Jeg har haft interessen i at se, hvordan jeg selv kunne udvikle mig, ved at der var en forfatter ansat. Det har jeg så også set som et formål hos mine medborgere. Når vi har haft læsegruppe med Peder, har jeg især været opmærksom på, om de andre fik god feedback på deres tekster. Jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg ser, at de bliver dygtigere, men det, der er vigtigt for mig er ikke, om nogen skriver noget af værdi, men om de har det godt og kan bruge hinanden.

Evalueringerne viser, at den ambition er indfriet. Fra den yngste på 17 år til den ældste på over 70 år lyder der nærmest kun ros. En af deltagerne har sammenfattet det i disse få ord: »Inspiration. Mere viden. Gode bekendtskaber.« 

Mere info her.


- Min ambition er, at man skal kunne gå til skrivning på biblioteket, ligesom man kan deltage i en læsekreds, siger bibliotekar og litteraturkonsulent Michael Linde Larsen fra Odense Centralbibliotek.
- Min ambition er, at man skal kunne gå til skrivning på biblioteket, ligesom man kan deltage i en læsekreds, siger bibliotekar og litteraturkonsulent Michael Linde Larsen fra Odense Centralbibliotek.
- Min ambition er, at man skal kunne gå til skrivning på biblioteket, ligesom man kan deltage i en læsekreds, siger bibliotekar og litteraturkonsulent Michael Linde Larsen fra Odense Centralbibliotek.

Skriv en kommentar