Den overordnede præmis er helt gal

24.11.2017
af Anette Lerche


Cepos forveksler bibliotekernes mål og middel i et nyt arbejdspapir om folkebibliotekerne, mener Henrik Jochumsen, lektor på Københavns Universitet. Derfor er konklusionen om, at bibliotekernes formål er ved at forsvinde også helt hen i vejret, mener han. 

Grundlæggende viser det stigende besøgstal, at bibliotekerne er en relevant institution, mener Henrik Jochumsen. Foto Simon Klein-Knudsen

I oktober inviterede den borgerligeliberale tænketank Cepos til debat om folkebibliotekerne. Panelet bestod af forskningschef hos Cepos Henrik Christoffersen, biblioteksdebattør Ole Münster og kulturordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen, mens tilhørerne især var ansatte fra bibliotekerne.

Henrik Christoffersen mente blandt andet, at bibliotekerne på grund af et faldende udlånstal har kastet sig over andre opgaver, hvor de konkurrerer unfair med for eksempel aftenskoler, forsamlingshuse og private spillesteder. Alex Ahrendtsen sagde, at bibliotekerne – nu hvor streamingtjenester tilbyder litteratur – kun skal satse på det smalle og på kulturarven. Og Ole Münster mente, at bibliotekernes primære opgave er litteraturen.  

I ugerne efter debatten udgav Cepos et arbejdspapir – en analyse, der grundlæggende konkluderer, at bibliotekernes formål er at udlåne bøger, og at det faldende udlånstal nødvendiggør en diskussion af folkebibliotekernes fremtid. Her kunne tænketanken reelt ikke se nogen.

Arbejdspapirets forfatter, forskningschef  i Cepos, Henrik Christoffersen udtalte sig til Berlingske den 7. oktober i artiklen »Hvad gør åben systue, lån af fiskegrej og babymassage på et bibliotek?« og argumenterede for, at der ikke bør være en bibliotekslov, og at bibliotekernes aktiviteter er konkurrenceforvridende.

Perspektiv har bedt lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, Henrik Jochumsen se nærmere på rapporten. Helt overordnet ser han papiret som et politisk indlæg.


»At man argumenterer for, at et ords betydning fra oldgræsk skal være definerende for, hvilke aktiviteter en institution må have i 2017 er grotesk og giver slet ikke mening.«

- Cepos er en nyliberal lobbyvirksomhed. Det kan man læse meget kraftigt ud af deres arbejdspapir. Der er i forvejen en tendens til en lidt konservativ tilgang til biblioteker i samfundsdebatten, som siger, at de skal være en samling og først og fremmest af bøger. Den holdning tages til gidsel i Cepos’ nyliberale diskurs. Deres udgangspunkt er, at der helst ikke skal være nogen offentlige udgifter til biblioteker, og at biblioteket som institution med en særlig lov ikke skal konkurrere med private udbydere, siger Henrik Jochumsen. I denne artikel kommenterer han på en række af påstande, Cepos fremhæver i arbejdspapiret.

CEPOS PÅSTAND 1: BIBLIOTEKERNES MÅL ER UDLÅN 

I arbejdspapiret står »Loven om folkebiblioteker fastslår, at folkebibliotekerne har til formål at stille bøger og andre egnende materialer til rådighed samt at formidle offentlig information«. 

- Her forveksler Cepos mål og midler, når de skriver, at formålet med bibliotekerne er udlån af bøger. Det er efter min opfattelse ikke målet med biblioteksloven. Det overordnede formål er oplysning og dannelse. Midlet har historisk set været bundet op på udlån af bøger og senere også andre materialer. Bibliotekernes raison d’être er altså oplysning og dannelse. Ikke udlån af bøger. Cepos’ overordnede præmis er helt galt efter min opfattelse, og derfor går det også galt i resten af det arbejdspapir, siger Henrik Jochumsen.

OLDGRÆSK ORD SKAL IKKE DEFINERE 2017 

Cepos har regnet på, hvad det koster at udlåne en bog og er nået frem til, at udgiften pr. bogudlån er stigende. Det er ikke nogen overraskelse, mener Henrik Jochumsen.

- Det er naturligt, at bibliotekerne med et faldende udlån vender blikket andre steder hen for at opfylde sit formål om oplysning og dannelse og i højere grad tænker formidling som det væsentligste, og at formidling tænkes bredt som både formidling af materialer, litteratur og andre aktiviteter, som kan være relevante.

Ulempen for bibliotekerne er desværre, at disse aktiviteter er sværere at måle på end udlån af materialer. Derfor opfordrer Henrik Jochumsen til, at man arbejder for at finde nye måder at måle biblioteksvirksomhed på. Selv har han været med til en række kvalitativt baserede undersøgelser af bibliotekerne, og i disse undersøgelser viser det sig, at der er mange forskellige  måder at bruge biblioteket på, og at den værdi bibliotekerne har i dag som kulturhus ikke kan gøres op i bogudlån alene.

- Så man kan ikke som Cepos konkluderer sige, at når bogudlånet falder, bliver biblioteket som fysisk sted mindre betydningsfuldt.

Henrik Jochumsen undrer sig over, at Cepos trækker den oprindelige betydning af ordet bibliotek – som stammer fra oldgræsk og betyder samling af bogruller – frem, når tænketanken skal argumentere for, at målet med biblioteker er bogudlån.

- At man argumenterer for, at et ords betydning fra oldgræsk skal være definerende for, hvilke aktiviteter en institution må have i 2017 er grotesk og giver slet ikke mening.

CEPOS PÅSTAND 2: BIBLIOTEKERNE ER KONKURRENCEFORVRIDENDE 

Cepos mener, at bibliotekerne med eksempelvis caféer, demokratiske debatter og musikarrangementer er på såkaldt »opgavetyveri«.

Debatten om konkurrenceforvridning havde man også, da bibliotekerne fik sin udbredelse, og forfattere, forlag og boghandlere følte sig truede. Dengang blev det løst ved en kompensation i form af biblioteksafgiften, og i dag er holdningen generelt, at bibliotekerne er vigtige for den kulturelle fødekæde, hvor bibliotekernes formidling betyder generel dannelse, oplysning og stigende læselyst. 

Og den logik kan også overføres til eksempelvis musikken, hvor det, at biblioteket har koncerter med ny dansk musik også har en positiv effekt på den kulturelle fødekæde, mener Henrik Jochumsen.

- Cepos’ eksempler på det, de kalder »opgavetyveri« er absurde. Jeg kender ikke mange biblioteker, der selv driver caféer. Det er private udbydere, der driver caféerne på bibliotekerne. Bibliotekernes demokratiske debatter er heller ikke i konkurrence med politiske partier. Demokratisk debat på bibliotekerne må jo netop styrke interessen for politik.

CEPOS PÅSTAND 3: BIBLIOTEKERNE BØR KUN SATSE PÅ DET SMALLE 

Cepos mener, at bibliotekernes mange aktiviteter er konkurrenceforvridende, og at de derfor kun bør udbyde det, man ikke kan finde på det kommercielle marked. Henrik Jochumsen er lodret uenig.

- Det ville blive institutionens død. Den aktivitet er der et meget lille publikum til. Bibliotekerne har ikke museale forpligtelser. Bibliotekerne skal formidle en levende samling ud fra blandt andet aktualitet, siger han.

CEPOS PÅSTAND 4: DET STIGENDE BESØGSTAL ER USIKKERT 

Cepos peger på, at det er problematisk, at man ikke nøjagtig kan beskrive, hvad det stigende besøgstal på bibliotekerne skyldes. Henrik Jochumsen er enig i, at der er nogen usikkerhed forbundet med besøgstallene, fordi man tæller på forskellige måder på forskellige biblioteker.

- Men grundlæggende viser det stigende besøgstal, at bibliotekerne er en relevant institution. Måske kommer brugerne for andre ting end at låne bøger. De er til arrangementer, de studerer, de møder andre mennesker og så videre, men det gør ikke biblioteket mindre relevant i min optik. Det gør det mere relevant.

CEPOS PÅSTAND 5: BIBLIOTEKERNE SKAL IKKE OG VIL IKKE KOMME TIL AT SPILLE ROLLEN SOM LOKAL FORANKRING AF VIDEN OG UDDANNELSESUNDERSTØTTELSE 

- Jeg kan ikke se logikken i den konklusion. Det er jo netop en opgave, som bibliotekerne virkelig skal tage på sig og også er godt i gang med. Løsningen af den opgave skal ikke kædes sammen med bogudlån, for det kan ske på mange måder, hvilket hele debatten om fake news, hvordan vi agerer på nettet og styrkelsen af vores kildekritik og tilegnelse af information viser. Det er efter min mening netop svaret på, hvad et bibliotek skal i 2017.

CEPOS PÅSTAND 6: BIBLIOTEKERNES FALDENDE UDLÅN BØR BETYDE EN AFSKAFFELSE AF BIBLIOTEKSLOVEN 

Cepos mener, at fordi udlånet falder, og bibliotekerne tilbyder arrangementer, der konkurrerer med private aktører, skal biblioteksloven afskaffes.

- Som oplysnings- og dannelsesinstitution er det naturligt, at der skal være en samlet lov om biblioteksvirksomhed. Men det vil være fornuftigt at debattere, om der brug for en ny lov. Det gode ved den nuværende lov er, at den er så bred. I den optik kan man se en ændring som en fare for reduktion af bibliotekernes manøvrerum eller en risiko for at få brugerbetaling på e-bøger, der så kan føre til mere brugerbetaling på sigt. 

- Omvendt kan en mere markant understregning af bibliotekets nye rolle – i form af en ny lov, som vi har set det i Sverige og Norge – medvirke til at give bibliotekets aktiviteter mere tydelig legitimitet og dermed stille bibliotekerne bedre i forhold til diskussionerne af deres berettigelse.


Du finder Cepos’ arbejdspapir Folkebiblioteker, bøger og andet godt på cepos.dk


Skriv en kommentar