Digital dialog skal fremme læselyst

24.11.2017


Udviklingen af et digitalt dialogværktøj, der giver skønlitterære anbefalinger, er godt i gang. Målet er at fremme læselyst.

Illustration Pernille Mühlbach

Kan et digitalt dialogværktøj styrke læselysten ved at give anbefalinger til skønlitteratur, der er lige så gode som de anbefalinger, man får på biblioteket? 

Kan det aktivere hele bagkataloget, spørge ind til, hvilken skønlitteratur du har læst og synes godt om og endda tage højde for, hvor erfaren en læser du er, når det anbefaler dig nye læseoplevelser? 

Ja, mener Sarah Hvidberg fra Hillerød Bibliotekerne, der er projektleder på »Læsekompasset«, hvor Danskernes Digitale Bibliotek, DBC, og en række biblioteker er gået sammen om at udvikle et digitalt dialogværktøj. 

- Hele udgangspunktet for projektet er, at vi vil gøre det allerbedste for brugerne – også dem, der har forladt bibliotekerne – og inddrage al den forskning og alle de brugerundersøgelser, der er på området. Formålet med projektet er ikke at generere lån, men at skabe læselyst, så hvis nogle ender med at købe bogen hos boghandleren, er det også helt fint, siger Sarah Hvidberg. 

Den digitale dialog skal heller ikke erstatte mødet i det fysiske bibliotek, den skal ses som et naturligt supplement til brugerne, når de søger litteratur hjemmefra, hvad enten det er på bibliotekets hjemmeside eller eReolen.

INFORMATIONSBEHOV OG LÆSELYST

I dag fungerer søgefunktionerne på bibliotekernes hjemmesider bedst, hvis man som bruger har et konkret informationsbehov såsom spørgsmål om bøger af en bestemt forfatter eller om et bestemt emne. Men hvis du er på jagt efter skønlitteratur – en bog, der skal være lige så tankevækkende og godt skrevet som den forrige historiske og rørende roman, du har læst – så er det den viden, bibliotekspersonalet har, der gør, at folk får det rigtige med hjem.

- Det stod meget klart for os praktikere, at det var det, vi på en eller anden måde skulle gøre digitalt. For så kan folk også få bibliotekarisk faglig hjælp digitalt, når de hjemmefra går på bibliotekets hjemmeside eller eReolen, siger Sarah Hvidberg. 

Projektet skal derfor munde ud i et digitalt dialogværktøj, der både skal stille spørgsmål til brugerne og udvikle metadata, der gør det muligt at komme med de rette anbefalinger. 

- Hvis man sammenligner med Goodreads, der er en hjemmeside, som også kommer med anbefalinger til skønlitteratur, så skal man som bruger her først indtaste sine tyve favoritværker, før man kan få anbefalinger til nye læseoplevelser. Det kan man hurtigt gå død i, så vi satser i stedet på at spørge til færre værker, men samtidig at gå mere i dybden for at finde ud af, hvad brugeren godt kunne lide ved værket. Var det tonen, var det, at bogen handlede om Anden Verdenskrig og så videre.

UD AF BOBLEN

For at kunne udnytte de informationer, som brugerne kommer med, skal der skabes metadata, der beskriver værkerne oplevelsesorienteret, så søgningerne kan kombineres på tværs af emner og genrer. 

- Værkerne skal beskrives med oplevelsesord, så man kan finde links på tværs af genrer. På den måde undgår vi at skabe et værktøj, der fastholder brugerne i den samme boble, hvor de blot får anbefalinger, der er mere af det, de allerede har læst. Vi vil gerne udfordre dem også. 

Rent praktisk betyder det, at man i projektet har udviklet et vokabular til 400 værker, der skal implementeres i værkernes metadata for at afprøve mulighederne inden for området.

- Og i sådan et arbejde skal vi for eksempel tage højde for, at en bog, du kalder trist, vil jeg måske kalde sørgelig, siger Sarah Hvidberg. 

Et andet tiltag, der skal udvide læsernes horisont handler om at få bagkataloget i spil og gøre brug af personalets evne til at udvælge bestemte værker. 

- Der er så meget god litteratur, der bare står og sander til. Men hvis vi lærer brugerne at kende, vil vi bedre kunne inddrage bagkataloget, så vi får samlingen i spil. Det er jo fedt at få nogen til at læse noget, der er mere end et år gammelt.

Et andet element i Læsekompasset kunne derfor være at tilføje kuraterede værker, så udvalgte værker fremhæves over for brugerne. Også her kommer den viden, bibliotekets personale har bedre i spil digitalt, forklarer Sarah Hvidberg. 

- Det er alle de bibliotekariske kompetencer, der er i spil i det projekt, bare digitalt. Vi arbejder med metadata, indeksering og brugerkontakt.


Baggrund

Baggrunden for projektet er Danmark Læser-kampagnen, hvor man både på Hillerød Bibliotekerne (med projekt »Læsekompasset«) og Rødovre Bibliotekerne (med projekt »BookBrother«) eksperimenterede med at udvikle digitale dialogværktøjer, der kunne skabe læselyst. Tilbagemeldingerne fra brugerne var positive og tydede på, at man kunne udvikle et værktøj til at gøre dialogen mellem bruger og bibliotekspersonale digital. Projektet blev videreudviklet i samarbejde med Gentofte Centralbibliotek og er finansieret af DDB og DBC. Biblioteker fra hele landet og litteratursiden.dk bidrager med medarbejderressourcer og den fortsatte projektudvikling. Følg med: centralbibliotek.dk/laesekompasset


Med på sidelinjen

Sanna Stagaard Gade, materialevalgsansvarlig på Rødovre Bibliotek og deltager i Læsekompas-workshop 

- Jeg har fulgt projektet tæt, fordi Rødovre var med i en forløber for projektet. Det er fascinerende at se, hvor meget der er sket fra de fik en god idé i Hillerød, som vi i Rødovre videreudviklede på til nu. Det her projekt viser, hvad vi kan, når vi løfter i flok. 

Et af de spændende perspektiver er de personlige anbefalinger, der er tilpasset brugerens interesser. Det er et digitalt projekt, men det kommer også til at gøre gavn i det fysiske udlån, fordi vi får en ny måde at tale med brugerne om bøgerne på. Vi får alle spørgsmålet Kan du anbefale en god bog, og her kan mikrotagging med oplevelsesord give os et fælles sprog om læseoplevelser, så vi bedre kan hjælpe brugerne.

- Det er også spændende, at Læsekompasset kan komme til at indeholde eksempelvis en læsedagbog eller en graf over, hvad der er blevet læst i de sidste par måneder. Det vil give brugerne et godt overblik.


Ulla Stangerup, bibliotekar på Egedal Bibliotekerne og deltager i Læsekompas-workshop


- Det er et vildt spændende projekt. Jeg er selv bognørd, så personligt vil jeg da meget gerne have en god »online-anbefaler«. Rent fagligt tiltaler det mig, at anbefaleren ikke bare er en simpel algoritme, men at der er bibliotekarisk arbejde bag, hvor vi laver vokabular og mikrogenrer og bruger andre tags, end man normalt gør. Det vil bringe brugerne ud af filterboblen, at vi fokuserer på læseoplevelsen og det vil betyde, at de kan blive overraskede og navigere på tværs af genrer. 

- Der er mange, der ikke har mulighed for at komme på biblioteket, når vi er der, og nu får de et online værktøj, der kan hjælpe dem. Det vil også være en fordel for den gruppe brugere, der foretrækker at klare sig selv med f.eks. Goodreads eller Amazon som inspirationskilder.



Skriv en kommentar