Biblioteker – en ideologisk kamp er startet

24.11.2017
af Tine Segel


Formandens leder

Jeg har skrevet det før på denne plads. Bibliotekernes effekt bør måles på mere og andet end udlån og besøgstal. I min optik bør biblioteker måles ud fra deres formål; at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det står i bibliotekslovens § 1. 

Det handler om, at bibliotekerne er med til skabe læsere, fremme uddannelse og borgernes kritiske refleksion, understøtte aktivt medborgerskab og bidrage til integration – både kulturelt og socialt. Det handler om folkeoplysning i bred forstand, hvilket ikke kan overlades til private aktører, der opererer efter markedsvilkår med et kommercielt sigte. Bibliotekets opgave er at være det modsatte, nemlig uafhængig, uforpligtende og ikkekommerciel – idealet er fri og lige adgang for alle. 

CEPOS indtræder nu i debatten om folkebibliotekerne og har udgivet et arbejdspapir, der med udgangspunkt i diverse udlånsstatistikker konkluderer, at det er uvist, om der overhovedet vil være behov for folkebiblioteker. Arbejdspapiret blev præsenteret ved et debatarrangement i oktober 2017. 

Her blev det tydeligt, at når bibliotekskritikere ser på biblioteksområdet, er det ud fra en meget snæver betragtning omkring bibliotekernes udlån. Samtidig krydres kritikken med eksempler på såkaldt »opgavetyveri« i form af udlån af bageudstyr og værktøj. Eksempler, som jeg på sin vis godt kan forstå vækker undren i forhold til folkebibliotekernes kerneopgaver, men som også er enkeltstående eksempler, der i en kontekst har passet ind i et biblioteks arbejde for at nå en bestemt målgruppe og derfor ikke bør gøres til genstand for en generalisering. Med CEPOS’ indtræden bliver vi introduceret for et liberalt ideologisk opgør med bibliotekstanken, og det er et opgør, vi skal tage alvorligt.

Bibliotekssektoren skal være tydeligere i budskaberne omkring, at bibliotekernes opgave er at fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, så debatten ikke får det snævre fokus om krise med udgangspunkt i faldende udlånstal. Biblioteker og medarbejdernes arbejde er nemlig meget mere end det, og brugernes behov er i høj grad defineret af forskellige behov og livsfaser, om det er som barn, forælder, elev, studerende eller forsker – behov der ikke kun dækkes af folkebiblioteket, men hvor det brede biblioteksbegreb skal tænkes ind.

Så lad os tale visioner for det samarbejdende biblioteksvæsen – på tværs af folke-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker. Det hyldes fra tid til anden, men kan til tider være svært at se på grund af de mange forandringer, der sker strukturelt og organisatorisk.

Når det kommer til den aktuelle debat om folkebibliotekerne, håber jeg, at kommunerne kommer på banen. Jeg møder ofte kommunalpolitikere med en klar forståelse for, hvordan biblioteket er en strategisk løftestang for kommunens opgaver omkring uddannelse, bosætning, kultur- og erhvervsliv. Den betydning, bibliotekerne har i kommunen ser jeg gerne, at politikerne går ud med i de generelle debatter. Så endnu engang herfra en opfordring til, at vi lader debatten om bibliotekerne udspringe af idealerne om oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Skriv en kommentar