Porten til det gode indhold på nettet

24.11.2017


Hvordan falder man over alt det gode indhold på nettet, som man ikke ved findes? Det spørgsmål har Vejle, København, Slagelse, Køge, Roskilde, Greve og Ballerup Biblioteker sat sig for at løse, fortæller projektleder Arendse Ørding fra Ballerup Bibliotek.

Illustration Pernille Mühlbach

En Content Discovery App – eller fordansket – en indholdsopdagelsestjeneste. Det er på tegnebrættet i et samarbejde mellem en række biblioteker med Ballerup og Roskilde Bibliotekerne i spidsen som projektledere.

Tanken bag initiativet er at skabe en tjeneste, hvor man som bruger kan finde det gode indhold såsom blogs, podcasts, e-magasiner og Youtube-videoer, som man ikke lige kan google sig til. 

- Jeg tror, alle har oplevet, at nogen fortæller om noget fantastisk fra nettet, som man aldrig selv er stødt på. Virkeligheden er, at folk sidder med hver deres telefon, og de har svært ved at dele det gode indhold med hinanden, siger Arendse Ørding, der er digital udvikler på Ballerup Bibliotek.


»I opbygningen af databasen bag tjenesten er ønsket også at sikre, at indholdet aldrig snævres ind og skaber filterbobler.«

Hun sammenligner den måde, brugerne i dag skal finde frem til det gode indhold på nettet på med et gammeldags bibliotek med en skranke, hvor borgerne kom og bad om en bestemt bog eller materialer om et særligt emne, og så gik bibliotekaren ind bagved og hentede det ønskede til dem. De begrænsninger, der lå i, at brugeren på forhånd skulle formulere et ønske om at få indhold uden at se mangfoldigheden i indholdet, kan sidestilles med brugernes oplevelser på nettet i dag.

- Gatekeeper-funktionen på det fysiske bibliotek forsvandt, da bibliotekerne fik åbne reoler, hvor borgerne kunne græsse, og hvor begrebet serendipitet opstod. Det er det, vi vil overføre til det digitale; at man kan falde over noget overraskende, som man ikke vidste, at man gerne ville vide noget om. For reelt set er nettet, som det fungerer i dag, faktisk ret lukket.

INDHOLD TIL VENTEVÆRELSET

Indtil videre er projektet udformet som et såkaldt »Proof of concept«, en test, der viser, at tankerne om en indholdsopdagelsestjeneste kan lade sig gøre og vil give mening for borgerne. At udvikle selve tjenesten vil først ske senere.

- Min tanke er, at det er en tjeneste, som folk kan bruge, når de venter hos lægen, eller når de pendler. Dér sidder folk med telefonen, og når de har tjekket Facebook og nyheder, hvad skal de så med deres telefoner? Der opstår en rastløshed, fordi folk gerne vil bruge tiden på noget fedt indhold, men de ved ikke, hvor de finder det. Det er altså ikke en tjeneste, du skal bruge i timevis, men noget, du kan bruge, når du er på farten.

Rent praktisk vil tjenesten fungere lidt ligesom infoskærme med en præsentation af seks til otte emner, eksempelvis om Roskilde Festivalen, Avantegarde Jazz eller Nordic Cooking. Hvis ingen af emnerne interesserer dig, kan du scrolle, og så kommer der seks eller otte nye emner. Er et emne noget for dig, trykker du og kommer så til en artikel, en lydfil eller en video, og i alt er tre artikler koblet til et bestemt emne. Herefter ender man som bruger igen i emneoversigten. 

- Indholdet er nøje kurateret, så indholdskvaliteten er høj. Vi har testet det på 40 brugere og 82,5 procent var meget positive og ser tjenesten som noget, de mangler. De roser, at der hverken er login, reklamer eller clickbaits, samt at man bliver præsenteret for emner, man ikke kendte eller selv søgte efter.

KUNSTIG INTELLIGENS

I processen har det vist sig, at der er stor forskel på at udvælge indhold fra nettet i forhold til det fysiske materialevalg, for hvordan finder man de gode bloggere, der har indsigt i eksempelvis russisk politik eller fiskekvoter? Det kræver kompetenceudvikling af bibliotekets ansatte i forhold til digitalt materialevalg, og det er meget tidskrævende at udvælge indholdet. 

- Vi skal udvikle noget, vi har råd til i bibliotekssektoren. Hvis indholdet udelukkende er menneskeligt kurateret, vil det blive meget driftstungt og dyrt. Derfor skal vi se på, hvordan kunstig intelligens kan automatisere dele af processen og arbejde sammen med bibliotekarer. 

Netop i samspillet mellem kunstig intelligens og den menneskelige kuratering regner Arendse Ørding med at undgå, at udvælgelsen af indholdet trækker i retning af egne interesser og holdninger og skaber bias. 

- I opbygningen af databasen bag tjenesten er ønsket også at sikre, at indholdet aldrig snævres ind og skaber filterbobler. Formålet er at udvide brugerens horisont. Samtidig skal de forskellige artikler inden for et givent emne opleves som relevante for brugeren. Derfor bliver databasen ikke hierarkisk opdelt, hvor hovedkategorien eksempelvis kunne være et køretøj, som herefter havde underkategorier såsom traktorer, biler, bilmærker med mere. I stedet skal databasen være en grafdatabase, hvor grupperne dannes omkring emneordene, der så danner emnets overskrift, siger hun. 

DIGITAL KOMPETENCEUDVIKLING

I projektet er det blevet tydeligt, at det langtfra er alle biblioteker, der er lige vidt med et digitalt mindset. I Ballerup er man langt, men generelt er billedet, at bibliotekerne er meget siloopdelte, og at den digitale udvikling ikke sker i sammenhæng med den øvrige biblioteksdrift. Derfor er der også meget viden og perspektiv for hele sektoren i at deltage i de digitale projekter, mener Arendse Ørding.

- Hvis vi ser på vores ønske om at træne en kunstig intelligens, så vil vi i det udviklingsarbejde få en masse erfaring, som kan bruges bredt i sektoren, for eksempel i forhold til Brønden og BPI’en, hvor den analoge emne-tagging kræver uanede medarbejderresurser i dag.

Skriv en kommentar