Det er blevet for nemt at være på arbejde – konstant

af Jo Brand

Der er alvorlig risiko for, at smartphones og digitale medier ødelægger vores evne til at fokusere. Derfor er der også behov for, at arbejdsgivere, fagforeninger og ikke mindst os selv træder i karakter, mener læge og forfatter til bogen Sluk, Imran Rashid.  

Foto

Glemmer du at lytte efter, hvad dine børn fortæller dig, fordi du lige tjekker telefonen? Har du efterhånden svært ved at huske telefonnumre og ved at finde vej rundt i byen, når du ikke kan bruge din telefon som vejviser? Kigger du på telefonen, når du ser tv?

Dette er, ifølge læge og forfatter til bogen Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden Imran Rashid, virkeligheden for mange af os og samtidig tydelige tegn på, at vi har svært ved at styre vores digitale forbrug.

Men hvad gør vi ved det? Det er jo for eksempel smart, at vi kan arbejde hjemme og lige tjekke mails på vores telefon. Eller hvad?

- Man taler om work-life balance, men det fungerer jo kun, hvis der er reel forskel på »work« og »life«. Og særligt vidensarbejdere, der går med arbejdet i hovedet og kontoret i lommen, har i princippet aldrig fri, med mindre de tager sig fri, siger Imran Rashid og fortæller, at mange af os »træder ind på kontoret« uden at være klar over, at vi gør det.

- Vi er ved at nå et punkt, hvor man gør ting på telefonen, bare fordi man kan. Vi tjekker arbejdsmails, bare fordi vi kan. Det er blevet en impulsdrevet adfærd på linje med det at klø sig i nakken. Og hvis man spørger folk, hvor mange gange de klør sig i nakken i løbet af dagen, ved de det ikke. De gør det bare, siger Imran Rashid og fortsætter:

- Og det samme gælder med brugen af telefonen. Man sidder derhjemme i sofaen, og så er det bare at trykke på en knap. På en måde er det at være på arbejde blevet lige så nemt som at klø sig i nakken – altså det at være tilgængelig og på konstant. Og fordi man ikke er bevidst om, hvor tit man gør det, kan man heller ikke forebygge det. Det betyder, at man mister kontrollen med sin hverdag.

KONKURRENTER TIL FAMILIEN

Ifølge Imran Rashid er problemet ikke kun indskrænket til, at vi sidder og tjekker mails derhjemme. Problemet er langt større. Det handler også om, at vi tjekker Facebook på arbejdet, kigger på Instagram i toget og ser Netflix til langt ud på natten. Og grunden til, at vi har svært ved at stoppe, fortæller han, er, at firmaerne spekulerer i det. De vi have, at vi skal blive.

- Tankegangen er, at vi skal fastholdes. Netflix’s CEO har udpeget søvn som deres største konkurrent. Det er der, vi er i dag. Det er sådan tankegangen er, og derfor kommer Snapchat, Instagram og Facebook til at konkurrere med vores familier, siger Imran Rashid. 

Han forklarer, at hver gang vi tjekker de sociale medier udløser det hormoner, der giver os velvære. Derfor gør vi det igen og igen på arbejdet såvel som i køen i Netto og derhjemme ved spisebordet. Og som med alt andet misbrug har det sine konsekvenser.

- Hvis din hjerne bliver forstyrret hele tiden, vænner du den til, at det er sådan det er. Det bliver normen. Konsekvensen er, at du bliver dårligere og dårligere til at tænke kreativt og fordybe og koncentrere dig.

- En ting som kompleks problemløsning kræver fordybelse, og hvis du har en hjerne, der har vænnet sig til konstant distraktion, så mister du evnen til at tænke i dybden, fordi du er vant til at skøjte hen over tingene og lave få nedslag. Så bliver det meget problematisk, hvis du pludselig skal sidde på dit arbejde og bruge tid på en kedelig rapport.

Det ubevidste og overdrevne digitale forbrug får, ifølge Imran Rashid, også en række andre vidtgående konsekvenser for os.

- Vi bliver dårligere til at udvise egenomsorg. For mange er søvn bare blevet en pause mellem to arbejdsdage og ikke et basalt biologisk behov, der skal prioriteres. Vores empati bliver også ramt. Når det, vi gør, er så impulsdrevet, mister vi evnen til at behovsudsætte og ender som sådan nogle egoister med undulathjerne, siger han.

DET DIGITALE FLUERNES HERRE

Det lyder jo en kende nedslående. Og derfor bør der også gøres noget, mener Imran Rashid, der gerne ser, at arbejdsgiverne træder i karakter. Og det handler ikke kun om at give medarbejderne mulighed for at udvikle sunde digitale vaner. Han mener, at der skal tænkes langt bredere sundhedsmæssigt. For gode vaner avler flere gode vaner.

- Vi ved, at det, der former vores adfærd, er vores omgivelser. Det nytter ikke, at der kun er fokus på ikke at tjekke mails uden for arbejdstiden, hvis medarbejderne for eksempel ikke sover ordentligt. Arbejdsgiverne har et ansvar for, at medarbejdere er i stand til at træffe hensigtsmæssige valg. Hvis der for eksempel altid er kage på bordet, og det er okay, at vi hele tiden forstyrrer hinanden, så vil den kultur være med til at påvirke vores impulsdrevne adfærd. Derfor er man nødt til at være bevidst om kulturen i virksomheden: Hvad er det, vi gerne vil, og hvordan skal vi agere i forhold til hinanden?

- Hvis der ikke er regler, så ender vi med det digitale fluernes herre, hvor alle forstyrrer hinanden, og hvor det er dem, der ikke kan klare mosten, der taber. Vi skal derhen, hvor det, der styrer, er hensynet og indsigten i, hvilke forudsætninger, der skal til for, at en medarbejder kan præstere hensigtsmæssigt, siger han. Ifølge Imran Rashid er det ikke kun arbejdsgiverne, der har en opgave i denne forbindelse. Han ser også gerne, at fagforeningerne kommer på banen.

- Fagforeningerne kan være med til at udbrede en viden om, hvad der skal til for, at medarbejdernes ve og vel tilgodeses. Vi har et arbejdsliv i dag, der er så markant anderledes end tidligere, at vi er nødt til at redefinere forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder, og fagforeningerne er nødt at se på, hvordan denne udfordring kan løses.

Og så er der jo os selv. Hvad gør vi, når vi sidder i sofaen og pludselig finder os selv i gang med at tjekke mails, Facebook og diverse nyhedssites, alt imens fjernsynet kører og børnene prøver at få os i tale?

- Vi er nødt til at tænke over, hvad vi har brug for at fungere som individer. Vi er nødt til at tage noget ind, som vi synes er vigtigere – for eksempel søvn, dybere relationer og nærvær. Og så handler det om at beslutte: Hvem må få adgang til vores hjerne og hvornår? Hvis vi ikke sætter grænser for det, svarer det til, at vi sidder i en bil og lader en andens fod komme ind og trykke på speederen.


Bibliotekerne som mentale økologiske supermarkeder

Alt imens den digitale udvikling ræser derudad, oplever læge og forfatter til bogen Sluk, Imran Rashid, også, at der er en modbølge i gang, der handler om at skabe plads til fordybelse og ro.

- I 1970’erne talte pionererne om økologisk kost, og i dag er vi derhenne, hvor vi taler om, hvad vi propper i hovedet på vores børn, og her er bibliotekerne de »mentale økologiske supermarkeder«.

De kan være drivhuse, hvor der er plads til fordybelse, og hvor man arbejder med det analoge rum, siger han og understreger, at det ikke betyder, at bibliotekerne ikke skal ride med på den digitale bølge – de skal bare være bevidste om, hvad de også kan.

- I dag er det jo kun i kirken og på biblioteket, at man kan slippe væk fra den digitale forurening og finde fred og mulighed for at fordybe sig. I fremtiden vil der i højere og højere grad være brug for oaser, hvor vi kan gøre det.


Få fred sådan

  1. Udnyt mentale pauser, hvor du er 100 procent offline til at få ro i hjernen og træne evnen til at lade tankerne vandre. Det kan du gøre på toilettet, i køen eller i bussen.

  2. Læg bevidst telefonen uden for rækkevidde, så du hverken kan se eller høre den, når du skal arbejde koncentreret med noget. Så bliver det nemmere ikke at lade sig distrahere. 

  3. Slå alle notifikationer på diverse apps fra og nøjes med at tillade beskeder fra de mennesker, du gerne vil have skal kunne kontakte dig. 

  4. Tilpas smartphonens startskærm, så den kun indeholder de fire eller seks værktøjsapps, som du bruger mest. Det skal ikke være dem, der udløser dopamin i hjernen som for eksempel de sociale medier, spilleapps eller nyheder. 

  5. Oplad din telefon uden for soveværelset. 

  6. Tiden på enheden tager tiden fra resten af hverdagen. Lav klare regler og prioritér din tid. 

  7. Smid telefonen i postkassen om aftenen og tag den op igen om morgenen i perioder, hvor du har brug for mere fred.

Skriv en kommentar