Stigende uro på bibliotekerne

af Anette Lerche

En rundspørge blandt Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter viser, at uroen på folkebibliotekerne er stigende. Både i den bemandede og ubemandede åbningstid.

Arkivfoto Jakob Boserup

»Unge i flok går samlet på toilettet, brækker røgalarmen ned fra loftet og ryger.«
»Der ristes og ryges hash på toilettet.«
»Drukfester i den selvbetjente åbningstid.«
»Andre biblioteksbrugere føler sig utrygge og vil ikke bruge biblioteket, når der ikke er bemanding eller kun i følgeskab med andre.«

Ovenstående citater stammer fra BF’s rundspørge om uroproblemer på folkebibliotekerne og er eksempler på den uro og de konflikter, der kan udspille sig i biblioteksrummet.

73 tillidsrepræsentanter har besvaret undersøgelsen. 44 procent fortæller, at der er sket en stigning i antallet af konfliktfyldte episoder på biblioteket i den bemandede åbningstid, og 36 procent oplever en stigning i antallet af episoder på biblioteker i den ubemandede åbningstid. Altså et samlet billede af stigende uroproblemer, der omfatter alt fra hærværk, ildspåsættelse, trusler og voldelig adfærd.

OMFANGET OVERRASKER

- Vi vidste godt, at der var problemer med uro på bibliotekerne. Men jeg er overrasket over, at der er så voldsomme episoder, siger Lone Rosendal, specialkonsulent i BF med fokus på blandt andet arbejdsmiljøsager. Hun har nærlæst undersøgelsen og fremhæver især de mange kommentarer fra tillidsrepræsentanter, der beskriver konkrete episoder.

- Det er jo ikke nyt, at vi oplever udadreagerende unge, hjemløse eller psykisk syge på bibliotekerne. Men når man læser de mange beskrivelser af episoder i både den bemandede og ubemandede åbningstid, er det ord som hærværk, ildspåsættelse, trusler, konflikt, hash og porno, der står tilbage. Nogle af episoderne er voldsomme, og det gør stort indtryk på mig, at det er noget, vores medlemmer risikerer at blive udsat for på deres arbejdsplads, siger Lone Rosendal.

BEREDSKABET ER VIGTIGT

I undersøgelsen er der ikke spurgt ind til, om medarbejderne føler sig mere utrygge end tidligere.

- Og helt generelt har vi ikke oplevet, at vi har flere henvendelser fra medlemmer på grund af uro og konflikter. Mit indtryk er, at man kun henvender sig til BF, når det er virkelig slemt. Men vi kan ud fra undersøgelsen konstatere, at uro og  konflikter er en del af arbejdsrummet, og der har ledelsen på bibliotekerne et stort ansvar, siger Lone Rosendal.

Det er vigtigt, at arbejdspladsen har et beredskab i form af handleplaner og uropolitikker, også selv om man ikke har uroproblemer, for de kan pludselig opstå, siger hun. Det er en opgave for arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalgene. Der er nemlig krav om, at det offentlige skal udarbejde retningslinjer for at forebygge, identificere og håndtere vold og chikane på arbejdspladserne.


»Låner klager over, at de hjemløse fester i biblioteket«
Kommentar fra undersøgelsen

Lone Rosendal bemærker derfor, at 22 procent af tillidsrepræsentanterne har svaret, at de ikke mener, at bibliotekets beredskab på området er tilstrækkeligt.

Besvarelserne viser samtidig, at mange biblioteker har indført overvågning eller vagtordninger for at komme problemerne til livs. Og netop vagter eller samarbejde med eksempelvis SSP har visse steder ført til et fald i antallet af episoder ifølge kommentarerne i undersøgelsen.

VIGTIGT AT HAVE FOKUS PÅ MEDARBEJDERNE

- Helt generelt ser vi et stigende arbejdspres på bibliotekerne på grund af besparelser og øgede krav til nye aktiviteter, siger Lone Rosendal.

- Her kan en episode med en konflikt i forhold til for eksempel udadreagerende drenge være dråben, der får bægeret til at flyde over hos den enkelte, der måske er på kanten af en stresssygemelding. At man har  videoovervågning er jo ikke nødvendigvis tryghedsskabende, når man står midt i konflikten, eller skal gå hjem alene efter en konflikt. Det kan også være utrygt at komme på arbejde mandag morgen og ikke vide, hvad man kommer ind til, efter at biblioteket har været åbent uden bemanding, siger Lone Rosendal, der har en række gode råd til, hvad man kan gøre på arbejdspladserne for at håndtere uro og konflikter. 

Det kan eksempelvis være en god idé at skrive episoderne ned, at tale om episoderne og vigtigst af alt at være opmærksom på, at medarbejdernes grænser og hvordan de reagerer på konflikter, kan være meget forskellige, hvilket er helt legitimt. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke kommer til at opleve, at det bliver et individuelt spørgsmål om at være »hårdfør« nok.

MEDARBEJDERNE SKAL IKKE VÆRE SOCIALMEDARBEJDERE

Bibliotekschef i Kolding og formand for Bibliotekschefforeningen Pia Henriette Friis har ikke oplevet en stigning i antallet af episoder med uro og konflikter.

- Og det er ikke noget, vi har drøftet i Bibliotekschefforeningen, siden jeg blev formand i februar, siger hun. Derfor har hun ikke et billede af stigende uro.

- I Kolding kan der godt være lidt flere konflikter i løbet af sommerperioden, eksempelvis på vores selvbetjente bibliotek  på en skole, hvor der pludselig er lidt mere frit spil, men generelt er billedet ikke, at der er en stigning.

Men konflikter og uro er naturligvis en del af bibliotekerne i Kolding. Blandt andet hovedbiblioteket, der ligger lige over for banegården. Derfor er der også en vagtordning tilknyttet, fortæller Pia Henriette Friis.


»Trusler mod ansatte, som har bedt uromagere om at forlade biblioteket«
Kommentar fra undersøgelsen

- Vi samarbejder med alle aktører på det sociale felt fra SSP, ungdomsskoler, skoler og politi, og det netværk skal hele tiden udbygges, så vi er flere parter om at tage hånd om problemerne, så både borgere og medarbejdere kan være trygge.

I Kolding er Pia Henriette Friis’ holdning klar. Det er ikke medarbejderne, der skal gå i clinch med de borgere, der skaber konflikter.

- Så skal de tilkalde en vagt eller politiet. Vi skal ikke være socialmedarbejdere, siger hun.

POLITISK FOKUS PÅ URO

BF’s formand Tine Segel er tilfreds med at få konkret viden om, hvordan det står til med antallet af episoder med uro og konflikter på bibliotekerne.

- Det er noget, jeg som formand tager meget alvorligt, og det gør stort indtryk på mig, at jeg i kommentarerne i undersøgelsen kan læse, at man eksempelvis et sted beskriver hærværk, utryghed og tyveri som noget, der er i småtingsafdelingen. Det siger noget om problemets omfang.

For Tine Segel er det vigtigt at få politikerne i kommunerne til at anerkende uroproblemerne.

- Bibliotekerne er et sted for mennesker og afspejler samfundet. Når der sker besparelser på andre områder, og der eksempelvis nedlægges sengepladser i psykiatrien, lukkes et herberg til hjemløse eller sløjfes tilbud til de unge, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig bare, siger Tine Segel.

Og et af stederne, man kan søge hen, hvis man er hjemløs og ikke har et sted at sove, eller hvis man er ung og ikke har et sted at hænge ud med sine venner, er biblioteket.

- Det er positivt, at bibliotekerne er et sted for alle. Det skal vi værne om. Problemet opstår først, hvis der er brugergrupper, der opfører sig på en sådan måde, at andre brugere ikke længere er trygge ved at komme på biblioteket. Så er bibliotekerne ikke længere for alle.


»Pushere som gemmer deres stoffer/ knive rundt om i biblioteksrummet«
Kommentar fra undersøgelsen
Tine Segel mener, at politikerne skal erkende, at det kræver ressourcer at indføre eksempelvis ubemandet åbningstid.

- Det er ikke gratis at indføre den selvbetjente åbningstid, og det nytter ikke, at bibliotekerne skal finansiere ekstra rengøring, vagter og overvågning ud af de i forvejen meget små budgetter. Så går det ud over bibliotekets andre vigtige opgaver såsom at skabe læselyst og give børn og unge informationskompetencer.

Samtidig er hun også opmærksom på, at de stramme budgetter i bibliotekerne betyder, at man nogle steder er alene på vagt i ydertimerne. Spørgsmålet er, om det er sikkert nok?

- Vi skal huske, at medarbejderne på et bibliotek ikke er socialarbejdere.


Om rapporten

Bibliotekarforbundet har foretaget en rundspørge blandt forbundets tillidsrepræsentanter, og rapporten bygger på 73 besvarelser. Besvarelserne omhandler perioden august 2016 til august 2017.

Beredskab

52 % svarer ja til, at bibliotekets beredskab er tilstrækkeligt, 22 % svarer nej. 71 % svarer, at biblioteket har en handlingsplan for medarbejdere, der er blevet berørt af udadreagerende, truende borgere.

Uro, konflikter og trusler

70 % af bibliotekerne har oplevet uro, konflikter eller trusler i perioden. Heraf har 79 % haft 1-10 episoder, 6 % har haft 16-20 episoder og 10 % har haft flere (det højeste antal episoder placerer sig på mellem 250 til 300).

Bemandet åbningstid

44 % har oplevet en stigning af uro og konflikter. 42 % har oplevet et tilsvarende niveau i forhold til tidligere år. 8 % har oplevet et fald.

Ubemandet åbningstid

68 % oplever hærværk eller uro i den ubemandede åbningstid. Heraf har 36 % oplevet en sigtning i antallet af episoder. 51 % har oplevet et tilsvarende niveau i forhold til tidligere år. 6 % har oplevet et fald.


Sverige oplever også en stigning 

Svenske DIK, der organiserer bibliotekarer, har flere gange set på arbejdsmiljøet på bibliotekerne og kan konstatere, at den sociale uro, som findes i resten af samfundet, også rykker ind på bibliotekerne. 73 procent svarer i den svenske undersøgelse, at man har oplevet social uro på biblioteket i de seneste to år, og det er en stigning på syv procent i forhold til tidligere svenske undersøgelser.

- På grund af den demokratiske funktion er det vigtigt ikke at begrænse bibliotekernes tilgængelighed, mener DIK, der konkluderer, at det også gør bibliotekerne meget udsatte. Forbundet mener derfor, at der er brug for flere ressourcer, så man eksempelvis undgår, at bibliotekarer er alene på vagt i biblioteksrummet, og at det ikke er bibliotekarens ansvar at håndtere konflikter.


Læs også:

Trusler mod personalet i Randers

København begrænser den selvbetjente åbningstid

Frederikssund har stort fokus på forebyggelse

Skriv en kommentar