Arbejdsgiverne går efter kutymefridage og betalt frokost

af Sabrine Mønsted

De statslige arbejdsgivere har fået smag for at forringe lønmodtagernes vilkår – uden om fagbevægelsen – og det ser ud til, at de slipper afsted med det. SKAT og Social- og Indenrigsministeriet har eksempelvis inddraget kutymefridage og i januar fik de Voldgiftens ord for, at det er helt ok. 

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at arbejdsgivere og lønmodtagere sammen forhandler arbejdets vilkår. Men noget er ved at ske. De statslige arbejdspladser har forringet vilkår, som i årevis har været kutyme på arbejdspladserne, uden at veksle et ord med de faglige organisationer.

SKAT sløjfede i 2013 medarbejdernes betalte fridage, juleaften, nytårsaften, 1. maj og grundlovsdag, og i januar 2017 afgjorde en voldgiftssag, anlagt af Akademikerne, at den fremgangsmåde er ok.

Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Flemming Vinther frygter, at den måde at behandle medarbejderne på vil danne præcedens for andre offentlige arbejdspladser. Social- og Indenrigsministeriet har allerede fulgt trop.

- De har det med at tage ved lære af hinanden, så det kan komme til at ske i kommunerne, regionerne og på flere statslige arbejdspladser, sagde han den 24. januar i P4.

Nok er nok

Afgørelsen kommer kun en måned efter, at samarbejdet mellem CFU og staten nåede et absolut lavpunkt, da Flemming Vinther sendte et åbent brev fra CFU til den nyudnævnte innovationsminister Sophie Løhde. 

»Nok er nok!«, skrev han og henviste til en række punkter, hvor de statsansattes vilkår gennem længere tid er blevet forringet. Det er blandt andet begrænset adgang for tillidsrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser og flytninger, afholdelse af kurser om »low performers«, da ti procent af de ansatte anses for dovne, og angreb på den betalte frokost og fridage.

Konsekvensen var, at CFU stoppede samarbejdsprojekter om psykisk arbejdsmiljø og lokalt samarbejde aftalt ved overenskomsterne 2013 og 2015, med ordene: »Det er uholdbart at rejse landet tyndt sammen med repræsentanter for en modpart, som tydeligvis ønsker at drive benhård arbejdsgiveradfærd, og hvor samarbejde og trivsel kun er ord«.

Lig med lønnedgang

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard er skuffet over voldgiftsafgørelsen, der tillader ministerierne at fjerne kutymefridage uden videre.

- Fjernelsen af de betalte fridage er det samme som at sætte medarbejderne ned i løn. Vi er skuffede over afgørelsen og vil nu nærlæse præmisserne for at få klargjort, hvor vidtrækkende konsekvenserne for den offentlige sektor er, siger Lars Qvistgaard, der mener, at uanset hvilken juridisk status dagene tildeles, så er det en dårlig ide for arbejdsgiverne at afskaffe dem uden forhandlinger.

- Når man fjerner medarbejdernes fridage, opleves det som manglende anerkendelse af det arbejde, de ansatte leverer. De ansatte udviser dagligt udstrakt fleksibilitet og leverer en stor arbejdsindsats, siger han.  

Arbejdsgiverne skal tænke sig om

Voldgiften slår fast, at de betalte fridage ikke er en del af overenskomsten, og derfor kan de statslige arbejdsgivere opsige dem uden videre, men ifølge arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen er lokalaftaler, der har været kutyme i 20-30 år, lige så bindende som en overenskomst.

»Derfor må arbejdsgiverne have kunnet dokumentere over for Voldgiften, at de på et tidspunkt har villet ændre kutymen«, siger han til Politiken den 22. januar.

Han råder de statslige arbejdsgivere til at tænke sig godt om, hvis de vil bevare de rolige forhold på det danske arbejdsmarked.

»Hvis arbejdsgiverne vil amerikanisere forholdene på det danske arbejdsmarked med et frontalt angreb, så bliver der ballade. Det danske arbejdsmarked er netop beundret ude i verden, fordi vi har så rolige arbejdsforhold, hvilket skyldes, at vi har kunnet lave generelle overenskomster og decentrale samarbejdsaftaler«, siger Henning Jørgensen.   

Det er ikke kun i ministerier og styrelser, at der finkæmmes for, hvilke rettigheder de kan tage fra medarbejderne uden at skulle forhandle med de faglige organisationer. I Danmarks Radio afventer sløjfningen af medarbejdernes betalte frokostpause også en voldgiftsafgørelse.

Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen kalder det kritisabelt, at den øverste ledelse i staten udviser en adfærd, der på sigt kan ændre på arbejdspladskulturen.

- Arbejdsgiverne har et ansvar for et godt arbejdsmiljø, og når de fjerner goder, der i mange år har været kutyme, uden en forhandling, så presser de medarbejderne og bidrager kun til et forringet samarbejds- og arbejdsklima, siger Tine Jørgensen, der understreger, at det er afgørende at stå sammen i AC og insistere på rimelige vilkår.

Læs seneste nyt i sagen: »Fagbevægelsen vinder sag om betalt frokost«, bragt på Perspektivs hjemmeside den 15. februar.

 

Skriv en kommentar