Mørkenettets lyse sider

af Sabrine Mønsted

Stoffer, stjålne data og våben sælges på det såkaldte Dark Web, men det betyder ikke, at muligheden for at være anonym på nettet kun er af det onde. For det gavner også demokratiske rettigheder som privatliv og ytringsfrihed, mener forsker i kryptomarkedet på Københavns Universitet Rasmus Munksgaard.

Foto Simon Klein-Knudsen

Fra sit lille kontor i det, der engang var Københavns Kommunehospital, men i dag huser Sociologisk Institut, sidder Rasmus Munksgaard bag et slidt skrivebord og to computerskærme og forsvinder ind i en verden, der er ukendt for de fleste: Mørkenettet eller kryptomarkedet, som Rasmus Munksgaard helst vil kalde det, fordi det andet er for ladet og næsten lyder uhyggeligt. Kryptomarkedet er det sted på nettet, hvor der åbent handles med stoffer og i stigende grad stjålne data som kreditkort- og identitetsoplysninger suppleret med lidt våben. Det kan lade sig gøre, fordi Tor-browseren tilbyder anonymiseret adgang til nettet.

Selvom den anonyme adgang til nettet gør det til et slaraffenland for kriminelle, så gavner muligheden for at være anonym også demokratiet, mener Rasmus Munksgaard. Hvordan, det vender vi tilbage til. 

Hvad skulle det være?

Rasmus Munksgaard har det sidste halve år arbejdet sammen med professor Jakob Demant på Sociologisk Institut for at kortlægge den danske del af kryptomarkedet, blandt andet hvor stofferne kommer fra, og hvor de sendes hen? Et studie, som Justitsministeriet har givet penge til.

For ignorerer man det faktum, at varerne på kryptomarkedet ikke er brugte møbler eller kaninbure, så ligner og fungerer det på præcis samme måde som eBay – det digitale auktionshus. Der er anbefalinger og billeder af varerne – små gennemsigtige poser med hash, kokain og svampe. Der er anmeldelser af sælgerne, og du lægger dine varer i den virtuelle indkøbskurv, før du går til betalingen.

- Det er nemmere at oprette en profil på kryptomarkedet end på Amazon.com, fordi du i sagens natur ikke skal afgive så mange personoplysninger. Du skal heller ikke have dit kreditkort op af lommen, for der handles med kryptovalutaen bitcoin, siger Rasmus Munksgaard.  

Få sikkerhedshuller

Den åbenlyse kriminelle handel med stoffer på nettet giver masser af data om udbud og efterspørgsel. Data, som man normalt ikke har adgang til. I forskerkredse kaldes det for The Transparency Paradox. Men det er ikke muligt for politiet at spore, hvor sælgerne og køberne befinder sig i verden, når de går via Tor-browseren ind på det sorte marked, der består af tre store kommercielle områder – stoffer, data og børneporno.

Det er kun sket ganske få gange, at politi og myndigheder har formået at finde sikkerhedshuller i Tor-netværket og har kunnet retsforfølge de kriminelle. Udover et enormt ressourceforbrug stiller det også etiske spørgsmål om staters ret til at hacke privatpersoner uden en dommerkendelse først.

I 2015 lykkedes det dog FBI at finde et sikkerhedshul i Tor. De fik kontrol over en hjemmeside, der distribuerede børneporno, og deanonymiserede så brugerne.

- Problemet er, at det kun kan gøres én gang, før hullet i Tor igen bliver lukket, og myndighederne skal starte forfra. Tor er et meget solidt redskab, og det er krævende at bekæmpe kriminalitet på nettet. Men det er noget, som de fleste lande kommer til at prioritere mere og mere, forudser Rasmus Munksgaard. Kryptomarkedet, som omhandler stoffer og i stigende grad stjålne persondata og hackerredskaber, er vokset fra cirka 40.000 dollars om dagen i 2012 til 650.000 dollars i 2014.

I Sverige og Holland forsøger man sig med en ny taktik, der går ud på at skræmme køberne. I 2016 meldte svensk politi ud, at de har navnene på 3.000 købere på kryptomarkedet, som vil blive retsforfulgt. I Holland har politiet åbent lagt lister ud med sælgere og køberes pseudonymer for at vise, at de har deres »navne«, heriblandt én med titlen Most Wanted som i en anden westernfilm.

Dansk kryptohandel

Rasmus Munksgaard har ikke tal på, hvor mange timer han har opholdt sig i den mørke del af nettet, der står i kontrast til det lille kontors bare, hvide vægge.

Den 23. januar fremlagde de resultaterne om den danske handel med stoffer for Justitsministeriet. En tese har blandt andet været, at når man kunne købe stoffer direkte fra produktionslandene, så kunne det undergrave den organiserede smugling af stoffer. Men det er ikke det, vi ser, fordi de fleste stoffer på Kryptomarkedet sælges fra det land, hvor de også forbruges.

Sammenliget med resten af Skandinavien er der færre, men større sælgere i Danmark, og overraskende sælger de i højere grad end deres skandinaviske kolleger stoffer videre internationalt, siger Rasmus Munksgaard.

Gavnligt for demokratiet

Rasmus Munksgaards interesse for de ukendte sider af nettet startede under studietiden, hvor han skrev speciale om kryptomarkedet. Han så gerne, at langt flere brugte de anonyme indgange til nettet som for eksempel Tor, fordi det styrker demokratiet, særligt i de dele af verden, hvor befolkningen kæmper for demokratiske rettigheder.

- Kriminelle er gode til at tage ny teknologi til sig, og det er derfor, vi kommer til at opfatte de anonymiserende netværk som en gråzone, men reelt er det en fordel for os som borgere og forbrugere, og det styrker demokratiet. For danskere handler det mest om følelsen af at være privat, ikke om liv og død, som det kan gøre i lande som Kina eller Rusland, hvor blogs, tweets og søgninger kan være livsfarlige. Hver gang, du bruger Tor-browseren, støtter du dissidenter i Kina eller politiske modstandere i diktaturstater, for jo flere i verden, der bruger netværket, jo mere anonyme er alle, forklarer Rasmus Munksgaard. 

Ti minutters privatliv

Også i Danmark oplever Rasmus Munksgaard en voksende bevidsthed om, at vi bliver overvåget på nettet, og at alt, hvad vi gør, registreres, gemmes og bruges.

- Det handler ikke om at tage en sølvpapirshat på, men der kan være søgninger, man ikke har lyst til at have knyttet til sin Google-profil og »sende« til databrokere. Det kunne være en søgning om symptomer på sygdomme. Der er selvfølgelig masser af ting, man kan gøre på The Clear Web, såsom at fjerne cookies eller slette sin søgehistorik, men det er lettere at gå gennem Tor og få ti minutters privatliv på nettet, hvor ingen aner, hvad du søger på, siger Rasmus Munksgaard. 

Hvad finder man ellers?   

Der er en snert af opdagelsesrejse ved at begive sig ind i de ukendte dele af nettet.

- Store dele af nettet er ikke indekseret, og vi ved reelt meget lidt om, hvad der foregår på de skjulte dele af nettet, siger Rasmus Munksgaard.

Men man finder for eksempel sitet Sci-Hub, der låser licensbaserede forskningsartikler op og gør dem til »open access«. Det er ulovligt, da det krænker ophavsretten, men forklaringen fra den russiske forsker bag lyder, at det kan være den eneste mulighed for forskere på universiteter, hvor der ikke er råd til de dyre forskningsartikler eller måske ligefrem er forbud mod dem.

Man finder også frit tilgængelige arkiver med e-bøger, sociale netværk, blogs og sikre steder at lække dokumenter som SecureDrop, oprettet af Freedom of the Press Foundation. Både dagbladet Politiken og Radio24syv har også sikre dropbokse gennem Tor-netværket. Og så er det måske værd at tjekke det litterære magasin The Torist ud – ingen vil opdage, at du læser det...

 

Clear web 
– det almindeligt tilgængelige internet

Deep web 
– de sider, man ikke kan få adgang til gennem Google-søgninger, for eksempel virksomheders intranet

Dark web 
– de anonymiserede dele af nettet, blandt andet tilgængelige gennem Tor-browseren

Mørkenettet
De sider på nettet, der er skjult via anonymiseringsnetværk som Tor eller i2p. På Tor kaldes de sider hiddenservices# eller onion-services. Det er sider, hvor ip-adressen og dermed brugeren er anonymiseret.

Kryptomarkedet
Markeder på mørkenettet, hvor der primært sælges stoffer, for eksempel Alphabay, Silkroad og Agora.

 

Skriv en kommentar