Hvad kan få jer unge til at bruge os mere?

af Anette Lerche

KøgeBibliotekerne og Campus Køge har i et projekt inddraget mere end 200 elever for at finde opskriften på, hvordan man får unge til at bruge folkebiblioteket mere. 

Foto Anette Lerche

På en gul post-it har en gruppe skrevet, at biblioteket »ikke passer ind i folks hverdag«. Gruppen, der sidder i et hjørne af biblioteket i Køge, består af fem drenge.

Alexander og Jacob fra Greve, Mads fra Vemmedrup og Simon og Christoffer fra Rødvig. Drengene bor enten i Køge eller i nabokommunerne, og det er begrænset, hvor meget de fem drenge fra Køge Handelsgymnasium overhovedet bruger folkebiblioteket. Men nu har de fået til opgave at svare på, hvordan folkebiblioteket bliver mere relevant for dem som målgruppe, og de gør deres bedste for at løse opgaven.

Drengene og knap 200 andre elever fra Campus Køge skal nemlig hjælpe KøgeBibliotekerne med at skabe et billede af fremtidens bibliotek. Et bibliotek, der understøtter studieforløb, faglig netværksdannelse og livslang læring.

Elevernes ideer

De fem handelsskoledrenge har aldrig hørt om eReolen, og de er dybt forundrede over, at biblioteket stadig afsætter plads til film og musik.

- Fona kunne jo heller ikke overleve. Biblioteket skulle holde sig til bøgerne, siger Mads.

Når de fem bruger biblioteket, er det i forbindelse med opgaver.

- Biblioteket burde være et sted, hvor man kan læse lektier med gode arbejdssteder og hjælp til at finde de rigtige bøger til opgaverne, siger Christoffer.

Jacob er enig.

- Biblioteket kunne spørge skolen, hvilke opgaver vi skal lave, og have bøgerne klar.

Ideen bliver skrevet op på en gul post-it.

Christoffer foreslår, at gruppen ser på en anden udfordring for bibliotekerne:

- Lad os se på det problem, at folk bare henter bøger og så smutter igen. Hvordan får vi dem til at blive?

Simon konstaterer, at selv hvis han fik 100 kroner, ville han ikke komme på biblioteket.

Men Mads foreslår, at biblioteket er et sted, hvor man kan mødes med andre, der har samme interesse som én selv, og hvor biblioteket hjælper med at formidle kontakten.

Christoffer nikker.

- Ja, nu er vi jo for eksempel interesserede i økonomi, og hvis vi – via biblioteket – kunne møde andre med samme interesse eller måske få en vejleder, der var økonom, så ville det da være rigtig godt.

I en anden gruppe sidder Esther, Arman, Mikkel og Christian. Det er kun Esther, der bruger biblioteket flittigt. I den gruppe foreslår eleverne, at biblioteket opretter lektiecaféer, og at der sælges mad og kaffe.

Og i en tredje gruppe foreslår fire piger, at biblioteket skal tilbyde et »shooting room« med professionelt udstyr, hvor man eksempelvis kan lave film til YouTube.

Fire anbefalinger

Tankerne fra denne og andre workshops med elever er samlet i en guide, der kommer med fire anbefalinger til, hvordan biblioteket gør sig relevant for de unge i et samarbejde med lokale ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Guiden og projektet skal præsenteres på en konference den 9. februar.

- Under hver anbefaling er der forslag til, hvordan man kan gribe samarbejdet an. Og især de to første anbefalinger, som handler om samarbejdet med underviserne og kommunikationen med de studerende, er krumtappen i projektet, siger projektleder Anders Kragh Sørensen fra KøgeBibliotekerne.

Undervejs har han erfaret, at samarbejdet med de unge er en positiv oplevelse.

- Hvis man rammer dem rigtigt, får man enormt meget tilbage, selv om deres attitude som udgangspunkt kan være at se ud, som om de er ligeglade med det hele, siger Anders Kragh Sørensen.

Flere medarbejdere fra KøgeBibliotekerne fulgte gruppernes arbejde. Længst til venstre ses projektleder Anders Kragh Sørensen

Og bibliotekarerne kan sagtens få de unges opmærksomhed, viser projektet.

- Vi afholdt eksempelvis en biblioteksorientering for en hel årgang fra HTX (Teknisk Gymnasium), hvor vi viste, hvordan man kan komme foran i forhold til at skrive en god opgave, når man bruger vores vejledning. Der er et konkurrenceelement, som vi godt kan dyrke, siger Anders Kragh Sørensen.

Men projektet har også synliggjort, at der er vanskeligheder ved at satse på et samarbejde med ungdomsuddannelserne. For KøgeBibliotekerne er – som en kommunal institution – sat i verden for at servicere kommunens borgere, men de unge på campus kommer fra mange forskellige kommuner. Anders Kragh Sørensen peger på, at løsningen måske kan findes i, at man nedbryder nogle af de grænser, der er på tværs af kommunerne.

Dialog i stedet for konkurrence

Kim Stamer Harder har som formand for GAEB, der er Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, fulgt projektet i Køge fra sidelinjen.

Han har generelt oplevet en stigende interesse for uddannelsesbibliotekernes område i de seneste år, og det er som udgangspunkt positivt.

- Men vi oplever desværre også, at nogle folkebiblioteker i stedet for at samarbejde prøver at kapre de unge som kunder på bekostning af uddannelsesbiblioteket, siger han. Den udvikling er ikke til gavn for eleverne, siger Kim Stamer Harder, der dog ikke mener, at projektet i Køge er et udtryk for denne tankegang. Han har fuld forståelse for, at man i Køge forsøger at finde nye metoder til at nå de unge.

- En af de ting, der har betydning for, om de unge bruger biblioteket i forbindelse med deres ungdomsuddannelse, er nærhed. Det skal ikke være besværligt, og alene derfor kan folkebiblioteket have svært ved at gøre sig relevant for de unge, siger han.

Markedsfør biblioteket tydeligere på vores uddannelse, lød et bud på, hvordan man får flere unge til at bruge biblioteket.

Kim Stamer Harders oplevelse er også, at det kan være svært for det enkelte folkebibliotek at have den fulde forståelse for, hvilke informationsbehov de unge har, og hvornår de har brug for biblioteket, samt at fastholde fokus på området, fordi ressourcerne ikke er til det.

Hans budskab til folkebibliotekerne er derfor, at dialogen mellem sektorerne er vigtig, og han håber, at konferencen om projektet i Køge kan være et af de steder, hvor dialogen starter.

- Så vi ved, hvad vi hver især er for et tilbud, og hvad vi bør gøre for at give de unge det bedst mulige bibliotekstilbud. Et samarbejde mellem eksempelvis en bibliotekar på en ungdomsuddannelse og folkebiblioteket kan kun være en gevinst for de unge, og vi gør på uddannelsesbibliotekerne meget ud af at pege på de muligheder, der er for at bruge folkebiblioteket, siger Kim Stamer Harder.

Specialisering og bredde

Uddannelsesbibliotekar på Køge Handelsskole Helene Bjerre Jensen ser også positivt på samarbejdet mellem folkebibliotek og uddannelsesbibliotek. Hun har været en del af KøgeBibliotekernes projekt, som fortsætter i 2017, og ser KøgeBibliotekerne som en ekstra ressource, der gør det muligt at styrke uddannelsesbibliotekets position.

- Sammen med KøgeBibliotekerne har vi kunnet tilbyde flere konkrete samarbejder med lærerne om undervisningsforløb, og vi kan tilbyde mere undervisning i informationssøgning, end vi ellers ville være i stand til, og det har eleverne og lærerne taget meget positivt imod.

Helene Bjerre Jensen har altid henvist sine elever til folkebibliotekerne.

- På handelsskolen er vi et bibliotek, der passer til det, eleverne bliver undervist i. Jeg hjælper eleverne med økonomiske nøgletal og erhvervsdatabaser, som man slet ikke har i folkebibliotekerne. Men de har så bredden i samlingen, som eleverne også kan have brug for.

Samarbejdet har båret præg af gensidig respekt, og derfor oplever Helene Bjerre Jensen heller ikke KøgeBibliotekerne som en trussel.

- Kvalificerede tilbud til vores elever kræver kendskab til elevernes informationsbehov og niveau samt den rette materialesamling. Det kan folkebiblioteket ikke forventes at have. Men udvikles tilbuddene i et samarbejde mellem folkebibliotek, undervisere og mig, vil der være tale om en styrkelse af det samlede bibliotekstilbud. For mig at se er det vigtigt, at jeg introducerer eleverne til folkebiblioteket, dels fordi det kan hjælpe dem med den brede viden til opgaver, dels fordi det understøtter hele tanken om livslang læring. 


Projektet, der er støttet af Slots- og kulturstyrelsen, kommer med fire anbefalinger, der alle er til styrelsens Modelprogram for folkebiblioteker.

  • Samarbejde mellem undervisere og biblioteker (for at fange de studerende i den rette sammenhæng er et nært samarbejde med undervisere afgørende).
  • Kommunikation med de studerende (interesse, respekt og inddragelse er vigtige tilgange i kommunikationen med studerende).
  • Studiemiljø (et fysisk sted, der er de studerendes eget, hvor de kan mødes om både faglige og sociale temaer).
  • Netværk og videndeling (samarbejde og studie kræver netværk og deling af viden i forskellige former).

Læs mere på www.koegebib.dk.



Skriv en kommentar