Er der brug for en ny bibliotekslov?

af Anette Lerche

Lovens brede rammer og gratisprincippet. Det er nogle af argumenterne for at beholde den nuværende bibliotekslov. For stort fokus på materialerne er blandt argumenterne for at ændre den. 

Foto Anette Lerche

Med røde eller blå balloner kunne bibliotekscheferne på deres årsmøde i Vejle den 10. februar markere, om de mente, at der er brug for en ny bibliotekslov.

Flertallet af cheferne viste med blå balloner, at de er tilfredse med den nuværende lov, mens et stort mindretal mente, at der er brug for en ny.

Kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen Tine Vind var en af de talere, der kom ind på, hvad konsekvenserne ved en ny bibliotekslov kan blive:

- Gratisprincippet er en af hovedhjørnestenene i loven, og det princip var der uenighed om, sidst politikerne vedtog loven. Den uenighed vil sikkert stadig være der, sagde hun.

Sagt med andre ord kan gratisprincippet ryge i en ny bibliotekslov, og det var der flere, der mente ville være en for stor risiko at tage.

Afgående formand for Bibliotekschefforeningen, Mogens Vestergaard, mente også, at det var unødvendigt med en ny lov. Han pegede på, at forandringerne i dag sker med så stor hastighed, at en lov aldrig vil kunne pege fremad og tage højde for alt.

- Men den nuværende lov giver plads til fortolkning, hvilket betyder, at der er meget højt til loftet i forhold til, hvad vi kan udfylde den med på bibliotekerne, sagde han.

Blandt fortalerne for, at biblioteksloven skal ændres, var bibliotekschef i Allerød Annette Godt, der godt kunne tænke sig et større fokus på folkeoplysningsopgaven.

- Det er ærgerligt med så stort et fokus på at stille materialer til rådighed i biblioteksloven. Med den nuværende lov kan politikerne ikke lukke kommunens bibliotek, men hvis de fokuserer på, at bibliotekets opgave blot er at stille materialer til rådighed, så kan de argumentere for, at et bibliotek blot skal bestå af et par hylder.


Nedslag i beretningen

E-bøger og eReolen: Med EU-dommen om e-medier ser det ud til at, der endelig kan komme et gennembrud, så alle forlag deltager. Bibliotekschefforeningen er parat til at acceptere rimelige friktioner, men vil samtidig også gøre opmærksom på, at der ikke eksisterer noget marked af synderligt omfang uden for bibliotekerne. Det skyldes ikke bibliotekerne. Tværtimod er bibliotekernes indsats med til at modne et privat marked, selvom det ikke er hovedformålet med bibliotekernes aktiviteter på området.

DBC: Som det er nu, er det et fælleseje mellem Staten ved Kulturministeriet og KL. Staten ønsker at trække sig ud. Det har man gjort gennem mange år. Det kan der være ideologiske grunde til. Til gengæld er der ingen – ingen – faglige og saglige. Trækker staten sig ud, smadrer man dét samarbejdende biblioteksvæsen, der sikrer, at alle – uanset bopæl – har adgang til biblioteksressourcer, der er finansieret af det offentlige.

Musiktilbud: De fysiske samlinger på bibliotekerne forsvinder, samtidig med at der er en usvækket interesse for musik. Et nyt, centralt tilbud er på vej fra DDB, og det må hilses velkomment. Om tilbuddet er det rette svar på bibliotekernes opgaver på området, må tiden vise.


Ny formand

Bibliotekschefforeningens nye formand, Pia Friis fra KoldingBibliotekerne, afløste Mogens Vestergaard fra Roskilde Bibliotekerne (se aktuelt interview med Pia Friis).


Læs mere fra Bibliotekschefforeningens årsmøde: »Hvad skal fylde på biblioteket?«


Kommentarer (1)

25. marts 2017 kl. 11:40
Som forfatter til både bøger i papir- og ebogsformat er der nogle ting omkring videreformidlingen til bibliotekerne, der undrer mig. Den gammelkendte udgivelsesform, hvor et forlag antager et manuskript til udgivelse og så ellers står for alt vedr. bl.a. PR, videresendelse til lektørudtalelser, etc., etc. er meget anderledes end ebogs-udgivelsesformen. Som ebogs-forfatter kan man få sin bog ud via netboghandlerfirmaet SAXO eller måske private blogs.uden nogen form for redaktørgennemgang eller normal antagelsesproces. Hvis man betaler for det, kan man via SAXO præsentere bogen for eReolen samt ebogsforsælgere som f.eks. Mofibo, Riidr, etc.. SAXO har altså ikke gjort andet end at levere platform for udgivelsen, men på en eller anden måde er de alligevel endt i rollen som forlag. Uden dem kan man som forfatter ikke nærme sig eReolen, hvilket jo er ret grotesk. De har jo ikke læst bogen eller bearbejdet den fagligt, sådan som et almindeligt, gammeldags, hæderkronet forlag har gjort. Jeg vil derfor mene, at forfatteren selv bør kunne sende sin bog ind til en uvildig bedømmelse med henblik på optagelse på eReolen.

Skriv en kommentar