Hold fingrene fra vores bibliotek

af Sabrine Mønsted

Læserbreve og høringssvar fra lokale borgere fik politikerne i Svendborg til at droppe besparelser på kommunens filialer.

Foto Heidi Lundsgaard

En væsentlig brik i spillet om Svendborg Kommunes budget i slutningen af 2016 var den betjente åbningstid på kommunens lokalbiblioteker – en besparelse på 1.050.000 kroner over to år. Alligevel endte politikerne med at lade den uberørt. Hvorfor?

Flere kommunalpolitikere i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget i Svendborg Kommune fortæller, at det var mere end 14 læserbreve i den lokale avis og 23 høringssvar, der fik dem til at tage besparelser på bibliotekerne af bordet. For alle forsvarede den betjente åbningstid i filialerne.

»Det er personalet, der er kulturformidlerne i filialerne, ikke husene eller murstenene i sig selv. (…) Det er personalet, der kan rådgive, hjælpe, inspirere med udstillinger og opslag og ikke mindst arrangere velbesøgte arrangementer,« skrev en bruger fra Ulbølle for eksempel i et læserbrev i Fyns Amts Avis, der også bragte det følsomme emne om land og by på banen: »Det er et eksempel på tankegangen i kommunen om, at Svendborg Kommune er lig Svendborg by, mens oplandet blot er et appendiks,« skrev han.

Nytter det overhovedet?

Men oprøret fra brugerne opstod ikke af sig selv.

Faktisk var holdningen fra mange, at »det nytter alligevel ikke at sige noget til politikerne«.

Det var i september 2016, at den betjente åbningstid på lokalbibliotekerne kom med i spillet om budgettet, da sparekataloget for Svendborg Kommune for 2017 og 2018 blev fremlagt.

- Det var temmelig rystende læsning for medarbejderne på Svendborg Bibliotekerne, siger tillidsrepræsentant i Svendborg Bibliotekerne Jørn Skou, der kalder det en brutal besparelse.

Den største post i kataloget var at spare 1.250.000 kroner på bibliotekerne. At sløjfe personalet på alle kommunens filialer, hvilket ville betyde ren selvbetjening på de seks lokalbiblioteker. Derudover var der en besparelse på 300.000 kroner på bibliotekernes arrangementer – en tredjedel af det nuværende arrangementsbudget – og en række mindre ting såsom betjeningen på Drejø.

Foto fra et af de arrangementer, der ville forsvinde fra filialen i Gudme, hvis den faglige betjening forsvandt. Arrangementerne ville være rykket til hovedbiblioteket i Svendborg.

Biblioteket var ikke blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af sparekataloget. Punkterne var udelukkende opstået på rådhuset ud fra embedsmændenes blik på budgetterne.

Kataloget indeholdt også besparelser på en lang række andre ting i kommunen, og samlet set mere end der egentlig skulle spares, så politikerne havde mulighed for at vælge ud i kataloget.

- Embedsmændenes sagsfremstilling til politikerne om konsekvenserne af besparelserne på biblioteket var egentlig fair nok, siger Jørn Skou.

- Det var en negativ sagsfremstilling, der forklarede, at besparelsen ville betyde, at brugerne af lokalbibliotekerne for eksempel kun kunne få hjælp ved at ringe ind til hovedbiblioteket. På et møde den 12. oktober blev de mindre besparelser taget af bordet. Så den endelige besparelse lød på 1.050.000 kroner på bemandingen og arrangementer.  

Hvornår kommer reaktionen

Kommunens borgere, foreninger og institutioner havde tre uger til at komme med høringssvar fra den 13. oktober til den 3. november. Det skulle gå hurtigt, så budgettet kunne ligge klar den 1. januar 2017.

- Og så ventede vi, siger Jørn Skou. Ventede på reaktioner i forhold til, at filialerne fremover skulle være rene afhentningssteder uden bibliotekarer. Fyns Amts Avis bragte lange artikler om, at sportsforeningernes tilskud til halleje var i fare for at blive beskåret. Men ikke et ord om bibliotekerne.

Det gik op for personalet, at ingen af brugerne anede, at deres bibliotekstilbud lå på huggeblokken i kommunaludvalget og med et pennestrøg kunne blive markant forringet.

- Man skulle lede længe på kommunens hjemmeside efter udvalgsreferater, sparekatalog og så videre. Og hvem gør det af sig selv? Så vi besluttede at gøre brugerne opmærksomme på, hvad der var i spil, fortæller Jørn Skou.

Planlægningen på filialerne var på standby op til den endelige afgørelse. - Vi vidste jo reelt ikke, om vi skulle møde op derude efter den 1. januar, siger tillidsrepræsentant Jørn Skou (tv.).

Han og kollegerne var i tvivl om, hvad de kunne tillade sig at sige offentligt som kommunalt ansatte, og hvor meget de måtte blande sig i debatten. Men sagen var for vigtig til at forholde sig passivt.

- Vi må jo ikke være politiske, men det var vigtigt for os at fortælle, hvad de faglige konsekvenser var, hvis man fjernede den bemandede åbningstid fra de små lokalbiblioteker. Så vi vidste, at politikerne traf deres beslutning på et fagligt funderet grundlag, siger Jørn Skou.

Nu var der to uger, til høringsfristen udløb.

- Vi printede sagsfremstillingen fra sparekataloget og hængte det op uden for bibliotekerne, på filialerne, på opslagstavler og så videre og understregede, at alle borgere havde ret til at komme med et høringssvar. Vi talte med brugere på biblioteket, men reaktionen fra mange var: »Politikerne lytter alligevel ikke. Det er nok lige meget, hvad vi gør«.

Artiklen, der vendte situationen

- Vi indså, at vi måtte gøre noget mere aktivt for selv at sætte en debat i gang og få fortalt om konsekvenserne ved at fjerne det faglige personale. Vi måtte tale imod opfattelsen af, at »folk bare kan klare sig selv«, for det kan alle ikke. Og i det hele taget måtte vi gøre opmærksom på, at det her forslag var på bordet.

De besluttede at kontakte lokalavisen.

- Pilen pegede på mig, fordi jeg er tillidsrepræsentant, men jeg overvejede det nøje, da det jo ikke var en faglig konflikt. Men det var et vigtigt budskab, som jeg mente var nødvendigt at få ud.

Tre uger forinden havde en journalist på Fyns Amts Avis skrevet om den nationale undersøgelse af folkebibliotekerne, der viste, at 67 procent foretrækker at bruge deres lokalbibliotek, når det er bemandet, og at der generelt er høj tilfredshed med bibliotekerne.

En del af debatten omkring filialerne handlede om land og by og prioriteringen af aktiviteter i yderområderne. Her foto fra Gudmefyrstens Hal. Østfyn var et centralt handelsområde i midten af jernalderen, og omkring Gudme lå en del store bebyggelser, som har været en fyrste værdig.

- Jeg sendte journalisten en mail, og derfra gik det hurtigt, siger Jørn Skou. Journalisten bad om kilder til artiklen, og Jørn Skou henviste ham til lektor på IVA Carl Gustav Johannsen, der i et interview i Politiken en måned tidligere havde talt om risikoen ved at gøre selvbetjente biblioteker helt bemandingsløse. Og til Bodil Helmert fra Nærdemokratigruppen i Stenstrup, der et år tidligere havde kæmpet for at få et selvbetjent lokalbibliotek, men var blevet lovet, at det ikke skete på bekostning af personalet. 

- Det var midt i efterårsferien, og mange var væk, så jeg pegede også på mig selv, da nogle fra biblioteket skulle fortælle om konsekvenserne set fra vores synsvinkel.

Børn og ældre taber

Journalisten stod næste dag på filialen i Gudme, midt i et efterårsferiearrangement for børn, der netop understregede en af Jørn Skous pointer. Hvis den bemandede åbningstid på filialerne forsvinder, forsvinder arrangementerne også.

- Der er kun arrangementer de dage, hvor der er personale. Uden bemanding i filialerne vil alle arrangementer rykke til hovedbiblioteket. En anden konsekvens er, at den gruppe af borgere, der ikke kan det hele selv, bliver tabt, især ældre og børn. Børn under 12 år har for eksempel ikke adgang til det selvbetjente bibliotek uden en voksen, mens mange ældre ikke vil bruge et sted, hvor det første, der møder dem, er en kortscanner, og de tager ikke turen ind til hovedbiblioteket. Man ved også af erfaring, at folk dropper at stille de spørgsmål, de har, når de skal ringe op fremfor at møde et menneske, siger Jørn Skou.

»De selvbetjente biblioteker er en optimal løsning for den ressourcestærke kreative klasse, der selv kan finde ud af at søge, bestille og låne materialer, mens nogle ældre og børn har svært ved at klare hele processen selv,« sagde Carl Gustav Johannsen for eksempel til Politiken den 20. september. Og over for journalisten fra Fyns Amts Avis understregede han den 21. oktober:

»Hundrede procent selvbetjente biblioteker er en ualmindelig dårlig ide. Der er meget få biblioteker i Danmark med total selvbetjening. Ser man på besøgstal og udlånstal, stiger begge dele på biblioteker, der både har selvbetjening og bemanding, mens begge dele falder på biblioteker, der kun har selvbetjening«.

Debatten, der endelig kom

Jørn Skou sidder klar samme aften for at læse den digitale udgave af morgendagens papiravis med følelsen af, at nu kan han ikke gøre mere. Historien om bibliotekerne fylder et opslag midt i avisen. Og så var ventetiden ovre. Debatten var i gang.

Hver dag i de sidste 14 dage af høringsfristen bragte avisen et læserbrev fra biblioteksbrugere, og ud af de mere end 45 høringssvar, der kom til kommunen, var mere end halvdelen protester mod at sløjfe biblioteksbetjeningen. 

I et debatindlæg i Fyns Amts Avis den 28. oktober skriver en bruger: 

»Forslaget er i realiteten en dødsdom over lokalbibliotekerne. For uden bibliotekarfaglig bemanding vil de ikke kunne fungere som det, de er. Lokale kulturelle samlingssteder for børn og ældre«.  

Også formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen skriver den 31. oktober et debatindlæg: »Den nyeste tilfredshedsundersøgelse fra Svendborg viser, at 67 procent af brugerne foretrækker at komme der, når der er personale. Det samme billede tegner sig nationalt. Derfor er det vigtigt at bevare de lokale biblioteksfilialer, som for mange borgere er et af de få lokale kulturtilbud og mødesteder, der er tilbage. Brug i stedet biblioteket og dets personale som drivkraft i lokalsamfundet. Det er en investering i fremtiden,« skrev hun.

- Det var en fantastisk følelse at få en debat om biblioteket, siger Jørn Skou. Debatten gik både på, hvad brugerne konkret kunne miste, og på den mere overordnede debat om land og by og centralisering.

Det nytter

Den 16. november skulle den demokratiske proces stå distancen, hvor EBK-udvalget holdt det afgørende møde. Hele besparelsen på personalet blev taget af bordet og besparelsen på arrangementskontoen sat ned til 200.000 kroner. 

 - Vi troede ikke undervejs, at det ville lykkes at få besparelserne taget af bordet, men konklusionen er, at det nytter at kæmpe. Det nytter at gøre noget og sige sin mening, siger Jørn Skou.

Svendborg Bibliotekerne består af hovedbiblioteket og seks lokalbiblioteker, der er betjent otte timer om ugen. Den selvbetjente åbningstid er fra klokken 7-22.

Flere kommunalpolitikere i Svendborg erkender, at brugeropbakningen til biblioteksfilialerne gennem læserbreve og høringssvar påvirkede deres holdning til forslaget i sparekataloget.

- Det viser, at kommunalpolitikere har brug for, at borgerne gør dem opmærksomme på konsekvenserne af de beslutninger, de skal træffe. Mange ser måske en årsberetning fra bibliotekerne, men de ved i bund og grund ikke, hvad vi laver, og kender ikke til betydningen af det lokalt, siger Jørn Skou.

Biblioteket står tilbage uberørt i denne omgang. Dog med 200.000 kroner mindre på arrangementskontoen end sidste år. Og efter et par måneder, hvor personalet på filialerne ikke vidste, om de var købt eller solgt, oplever Jørn Skou sig selv og kollegerne føle, at de skal bevise, at de gør en forskel lokalt.

 - Vi skal vise, at det betyder noget, at vi er derude, og at der sker noget til gavn for brugerne, og brugerne skal vise, at de gerne vil biblioteket.

Godt TR-arbejde

Chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen kalder det godt »tr-arbejde«, den måde Jørn Skou og hans kolleger greb sagen an på i Svendborg.

- De tænkte strategisk og formåede at få aktiveret brugerne af biblioteket, så effekten blev langt større end, hvis de selv havde skrevet et enkelt læserbrev.

Da de blev klar over, at borgerne ikke vidste, at besparelserne var på bordet, gjorde de flere tiltag. De orienterede brugerne på biblioteket om, at alle har ret til at komme med høringssvar, og de kontaktede pressen. Her valgte de en journalist, der tidligere havde skrevet om bibliotekerne, og han kom på biblioteket en dag, hvor der netop var et arrangement, et eksempel på det, som borgerne ville miste, hvis besparelsen gik igennem.

Du holder dig inden for ytringsfrihedens rammer, når:

  • Det klart fremgår, at det er dine personlige holdninger (at du ikke udtaler dig på vegne af arbejdspladsen)
  • Når der ikke videregives tavshedsbelagte oplysninger
  • Når fakta er gengivet korrekt
  • Når der ikke fremsættes æreskrænkende/urimeligt grove udtalelser

Kilde: Karin Madsen, Chefjurist, BF’s forhandlingsafdeling


Sagt af næstformand i EBK-udvalget Finn Olsen (L) med cirka en måneds mellemrum:

Den 21. oktober i Fyns Amts Avis

»Jeg tror ikke, det ville få antallet af besøgende på bibliotekerne til at falde, hvis der ikke længere var bibliotekarer alle steder. Jeg tror efterhånden, at vi er blevet så selvhjulpne og vant til at klare os selv langt hen ad vejen. Hvis det viser sig, at filialen bliver brugt mindre, fordi der ikke er bibliotekarer, er det et problem, så jeg er også åben over for en kombination.« 

Den 18. november på perspektiv.dk

- Jeg ser det som meget glædeligt, at vi bevarer de små biblioteker, og ikke mindst, at vi bevarer bibliotekarbemandingen, fordi det er bibliotekarerne, der kan hjælpe, vejlede og støtte borgerne. Vi ved jo, at eksempelvis mange ældre har brug for den personlige betjening og hjælp til det digitale.

- Og så er de små biblioteker også vigtige i forhold til at være kulturskabende i lokalsamfundet. Det nytter ikke noget, at man kun prioriterer kæmpebiblioteker i de store byer, siger Finn Olsen, der synes, det var godt, at borgerne protesterede over besparelserne.    


Uddrag af læserbreve bragt i Fyns Amts Avis oktober 2016

”Først et nyt fint bibliotek - ja tak, men et delvist amputeret et af slagsen. Nu foreslås det, at der skal være ingen bemanding! Det kan da ikke være rigtigt? Jeg skriver på vegne af Thurø Pensionistforening, og vi har mange medlemmer, som har meget svært ved at komme til biblioteket i Svendborg.”

Ida von rosen Sørensen, formand for Thurø Pensionistforening

”Endnu engang vil I ramme de ældre, som bruger biblioteket rigtig meget, både til hjælp med IT og med at finde og bestille bøger eller bare få en snak om samme. Jeg håber, at I besinder jer, da der jo også er planer om at spare på dagcentret i Stenstrup, så det er endnu et skridt tilbage i udviklingen for at gøre Stenstrup til et godt sted at bo.”

Alice Top-Rasmussen, formand for Ældre Sagen Egebjerg

”Kære politikere, vi, som bor herude, betaler også skat. Vi har også bogklubber, som gerne vil serviceres og have inspiration. Vi er flittige brugere af personalet og hygger os til arrangementerne, hvor vi møder flittigt op. Dette vil ophøre, hvis vi skal til Svendborg for at deltage.”

Jytte Christiansen, flittig bruger af biblioteket i Gudme

Hvad fik dig til at skrive et debatindlæg?

- Da jeg læste i Fyns Amts Avis, at der lå et spareforslag om at fjerne personalet fra vores lokalbibliotek, blev jeg så harm. Jeg tænkte: »Det kan ikke passe. Vi har alletiders bibliotek, hvor vi får fantastisk hjælp, og politikerne kan ikke flytte det hele til Svendborg«.

Hvad bruger du biblioteket og dets personale til?

- Jeg er med i bogklubben, låner bøger og film og kommer til arrangementerne, for eksempel med bibliotekarer, der fortæller om nye bøger. Jeg deltager i debataftener, der har blandt andet været én fra Eksjugoslavien, som fortalte om at være flygtning og have åbnet egen forretning i Svendborg. Det er jo meget fint, at vi selv kan lukke os ind på biblioteket, men det er slet ikke det samme, siger Jytte Christiansen.

 

Skriv en kommentar