Bibliotekernes værdi vises både med ord og tal

af Tine Jørgensen

Formandens leder

Når bibliotekernes fysiske udlån falder, forsvinder behovet for det fysiske bibliotek så?

Det spørgsmål har været fremme på det seneste i forskellige indlæg i blandt andet Weekendavisen og en række lokale aviser. Det kan du læse mere om i dette nummer af Perspektiv.

Når jeg besøger BF’s medlemmer på deres arbejdspladser, ser jeg, hvordan de skaber læring, læselyst og aktiviteter med og for brugerne, og at de møder udviklingen i bibliotekernes opgaver med udgangspunkt i deres faglige kompetencer.

Jeg tror på, at vi gennem den kritiske samtale og debat kan opnå resultater og forandring, men jeg bliver bekymret over tendensen til at basere debatten om fremtidens bibliotek på udlåns- og besøgstal. Effekten af bibliotekets betydning er svær at måle, og i mange år har biblioteket stået uden for store diskussioner om nytteværdi på grund af den generelle opfattelse, at institutionen i sig selv har haft en samfundsmæssig værdi i forhold til dannelse og livslang læring. Den slags er svært at gøre op i et regneark. Det skal ikke være en undskyldning for ikke at undersøge effekten af bibliotekernes tilbud, men måske nærmere en forklaring på, hvorfor regneark aldrig kan stå alene.

Når bibliotekerne desværre ofte holder for i de offentlige besparelser, er det om muligt endnu mere vigtigt at få sat ord og tal på den værdi, bibliotekerne skaber. Derfor er jeg stor tilhænger af, at der arbejdes på at måle effekten af biblioteker. Ikke mindst, fordi kvantitative data som udlån og besøgstal siger alt for lidt om den aktivitet, der foregår. Vi kan ikke leve med konklusioner om bibliotekernes værdi baseret på faldende udlånstal, for så risikerer vi at skære ned på noget, som har grene ind i mange af samfundets funktioner.

Der er heldigvis taget fat i både de kvantitative og kvalitative analyser rundt omkring i bibliotekerne. Fra Roskilde Universitetsbibliotek kom der sidste år en undersøgelse, der viste, at de studerende fik højere karakterer i deres opgaver, når de brugte deres bibliotek og bibliotekar. Og senest læste jeg en evaluering af projektet »Småt Brændbart«, hvori der arbejdes med kvalitativ analyse for at synliggøre effekten af samskabelse mellem biblioteket og lokalsamfundet, forvaltninger, foreninger og frivillige. Det handler om at se på kvaliteten af nye løsninger, skabt ved at kombinere ressourcer, viden og erfaring inden for den eksisterende ramme. 

Min vision som formand for BF er, at medlemmerne lader sig inspirere på tværs af sektorer. Dels for at være mobile i deres arbejdsliv, men også fordi fagligheden og kompetencerne kan udvikles og bringe bibliotekerne med ind i fremtiden – både den digitale og den fysiske. 

Kommentarer (1)

25. maj 2017 kl. 09:37
Min vision er følgende:
1. At bibliotekarer indhenter det efterslæb vi har i at være de suveræne søgeeksperter på internettet. Debatten om fake news ville aldrig være opstået hvis vi for 20 år siden havde opdraget generationerne i at søge godt, effektivt og først og fremmest kritisk på fx Google og alskens databaser.
2. At vi rent faktisk får noget dansk litteratur digitaliseret så vi har noget at arbejde med. Så vi kan uddanne os selv til det nye univers det er at bruge digitalt materiale.
3. At det snart går op for mange flere at litteratur ikke kun er lig med skønlitteratur, men også lig med faglitteratur. Hvor mange konferencer, workshops, avisartikler, messer osv. har vi ikke set at "litteratur=skønlitteratur"?

Skriv en kommentar