Fra infoskærme til oplevelser

af Anette Lerche

Den digitale formidling spiller en stadig større rolle i bibliotekerne. Gribskov Kommune har netop taget et system i brug, der gør det muligt at samarbejde på tværs af institutioner i kommunen.

Foto Gribskov Kommune

Et nyt bibliotek med færre hyldemeter til at præsentere bogforsider betød, at den digitale formidling kom i fokus, da biblioteksleder i Gribskov Kommune Vibeke Steen skulle indrette Gillelejes nye bibliotek i Kulturhavn Gilleleje.

Biblioteket skulle finde en ny måde at formidle det, der stod på hylderne. Derfor tog Vibeke Steen kontakt til en række leverandører og bad om en digital løsning.

Og i december 2016 kunne Gribskov tage et nyt system i brug, hvor infoskærme på reolerne viste bogforsider af de bøger, der rent faktisk var hjemme på biblioteket, og hvor brugerne kunne læse bagsidetekster på touchskærmene. Desuden har Gribskov fået et system, der formidler de elektroniske ressourcer, uden at medarbejderne skal opdatere det løbende. Og endelig gør systemet det muligt for biblioteket at formidle i samarbejde med andre institutioner i kommunen, så museer, arkiv, musikskole og bibliotek kan berige hinandens formidling. 

- Min drøm var touchskærme, hvor man klikkede sig ind på et tema, eksempelvis 1930’erne, og så kunsten, lokalområdets historie, musikken og litteraturen fra den periode formidlet for både børn og voksne. Og det er nu muligt, siger Vibeke Steen.

Samarbejde på tværs

At etablere samarbejder på tværs i kommunerne kræver opsøgende arbejde og gode samarbejdsrelationer. Gevinsterne er, at institutionerne synliggøres, at formidlingen løftes, og at kommunen kører med et enkelt system, hvilket betyder færre udgifter samlet set til it. Og netop den slags kommer vi til at se mere af, vurderer Peter Lautrup fra Cordura, der har arbejdet med digital formidling, især i museumsverden, i mange år og stået for arbejdet med at gøre Vibeke Steens ønsker til en digital løsning til virkelighed.

I bibliotekerne har det især været de betjeningsløse biblioteker, der gjorde arbejdet med digital formidling aktuelt, og udviklingen går mod, at de digitale muligheder udnyttes mere og mere. Peter Lautrup mener, at Kulturhavn Gilleleje er et godt eksempel på, hvordan den digitale formidling løbende udvikles.

- Tendensen er, at bibliotekerne i en virkelighed, der bliver mere og mere netbaseret, søger efter at have en fortsat berettigelse i kulturlivet. Fornyelsen kommer blandt andet i form af samarbejder med arkiver, turistbureauer, museer og lignende. Alle institutionerne har en fælles interesse i forhold til formidling, siger han.

- I Kulturhavn Gilleleje har vi udviklet et system, hvor touch- og infoskærme formidler den rette information på passende steder. Så hvis man står ved en reol og klikker på touchskærmen, kan man se, hvilke bøger der er hjemme, og få inspiration – altså kontekstspecifik information. Det samme sker, hvis man står i en kø ved en skranke, eller hvis man går rundt på biblioteket og har god tid, for så møder man skærme, der eksempelvis formidler fortællinger om Gillelejes historie, siger Peter Lautrup.

Tre niveauer

Systemet er lavet sådan, at biblioteket og de øvrige samarbejdspartnere både kan dele og lave indhold separat, og Peter Lautrup vurderer, at selv om der er mange biblioteker, der arbejder med digital formidling, så er Gilleleje langt fremme med dette system, netop fordi de tværinstitutionelle løsninger er tænkt ind.

Han peger på, at udviklingen i den digitale formidling ved bibliotekerne kan inddeles i tre niveauer, som han kalder »den direkte formidling«, »den kontekstafhængige formidling« og »den oplevelsesorienterede formidling«.

Den direkte formidling tog bibliotekerne især i brug i forbindelse med etableringen af betjeningsløse biblioteker, og den indebar digital formidling på infoskærme og touchskærme. Den direkte formidling udvikles løbende, især med fokus på det transformative bibliotek, der handler om at gøre formidlingen i biblioteket afhængig af, hvem der befinder sig på biblioteket og hvornår. I den kontekstafhængige formidling – som man ser i Gilleleje – sker formidlingen transformativt, på tværs af institutioner og med en central indholdsstyring. Det tredje niveau er den oplevelsesorienterede formidling med fokus på spil, virtual reality og avanceret digital interaktion.

- Der er mange biblioteker, der ser på, hvordan de kan tage de forskellige niveauer i brug. Den oplevelsesorienterede tilgang kender vi allerede fra museumsverden, hvor den har været brugt de sidste ti år i form af eksempelvis spil, interaktion med kroppen, mobile apps og lignende. Alt sammen nye måder at formidle på, siger Peter Lautrup.

Denne tilgang kan med fordel overføres til biblioteksverden, som gerne vil facilitere oplevelser, og som har en kulturel formidlingsopgave indbygget i sit DNA, mener Peter Lautrup.

- Man kan eksempelvis forestille sig, at hele læringsopgaven, hvor bibliotekerne spiller en rolle i form af digital dannelse, kalder på oplevelsesorienteret digital formidling. Eksempelvis hvordan man opdager fake news, eller hvordan en filterboble fungerer.

Kulturhavn Gilleleje danner rammen om Gilleleje Bibliotek, Gribskov Arkiv, Museum Nordsjælland og Gilleleje Bio, der nu i fællesskab formidler og genbruger data.
Axiell har i samarbejde med bibliotheca og Cordura leveret den nye løsning. 


Digital formidling i Randers

I Randers har man arbejdet med digital formidling i de selvbetjente biblioteker. Det handler om at formidle nye materialer og arrangementer til de brugere, der kommer på bibliotekerne, når der ikke er personale. Helt konkret bruges data om borgerne til at formidle til de brugere, der er i biblioteksrummet. De data, der bruges, er alder og køn, men samtidig bruges informationer fra de bøger, der afleveres, til at formidle relevante materialer, og endelig registreres det, hvis der er mange brugere i et bestemt område.

- Vi har otte »modes« i vores system, så hvis der er mange i børnebiblioteket eller i skønlitteraturområdet, reagerer systemets infoskærme på det og viser eksempelvis børnearrangementer eller de nyeste krimier.

Og skærmene påvirker brugerne, fortæller Henrik Secher Nielsen, der er projektleder i Randers.

- Vi har testet det ved at hive nogle titler frem fra lageret og så kørt reklamer for dem på skærmene, og inden for en uge var otte ud af ti lånt ud, og det var ellers nogle titler, der stod ret stille.

I Randers er infoskærmene tænkt som et supplement til personalet, og langt fra som en erstatning.

- Men vi har en brugergruppe, der ofte kommer på biblioteket, når der ikke er personale, fordi de bruger biblioteket som en webshop, hvor de bestiller hjemmefra og så henter materialerne, og her giver skærmene og systemet os mulighed for at gøre noget ekstra for denne gruppe.



Skriv en kommentar