Piisst… akademikere betaler sig

af Sabrine Mønsted

Ny undersøgelse slår fast med syvtommersøm, at det er en økonomisk gevinst for små og mellemstore virksomheder at ansætte akademikere. Alligevel har 8 ud af 10 stadig ikke en akademiker på lønningslisten. Spørgsmålet er, hvordan flere akademikere får sparket døren ind til virksomhederne? 


I virksomheden Karlsens A/S (som sælger krydderier) har de ansat cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering Mia Bendtsen. Foto Akademikerkampagnen

Akademikernes A-kasse og Djøf har lavet en undersøgelse med fokus på bundlinjen hos små og mellemstore virksomheder, der har ansat deres første akademiker. På tre år er der i gennemsnit skabt 4-5 nye arbejdspladser, en værditilvækst på 38 procent og en øget chance for virksomhedens overlevelse på sigt.

What’s not to like?

Derfor kan det undre, at 8 ud af 10 af de små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) ikke har en medarbejder med en lang videregående uddannelse ansat. Og det spørgsmål optager fagforeninger, A-kasser og jobcentre i Danmark, hvor ledigheden for akademikere, der dimitterede i januar 2016, et år senere lå på 14 procent, mens dimittendledigheden blandt bibliotekarer og cand.scient.bibl.’ere lå på 32,7 procent i januar 2017.

Undersøgelsen viser et stort potentiale: Hvis 10 procent flere SMV’ere ansatte deres første akademiker, kunne der skabes over 55.000 nye job og en samlet værditilvækst i samfundet på 14,7 milliarder kroner.

»De her tal understreger, at akademikere, specialister og håndværkere er hinandens forudsætninger for at skabe vækst og beskæftigelse i SMV’erne, ikke modsætninger,« siger formand for Djøf Privat Henrik Funder.  

Fordomme begge veje

Men hvad er barriererne så? En af dem er mangel på viden begge veje, mener Kristina Falkvist, chefkonsulent på Akademikerkampagnen, der arbejder for at skabe relationer til SMV’erne.

- Ejerne af de små og mellemstore virksomheder kan ikke umiddelbart se, hvad en højtuddannet kan bidrage med til deres virksomhed, men tænker måske, at en akademiker er én, der sidder i et hjørne og nørder. Virksomhedsejerne driver måske en mindre produktionsvirksomhed og er dygtige fagpersoner, der ikke selv har en videregående uddannelse. De er vant til at ansætte faglærte eller ufaglærte direkte til produktionen, så det med at ansætte en person, hvor strategien er mere langsigtet, ligger ikke lige for, siger hun.

SMV’erne er heller ikke »top of mind« hos de højtuddannede dimittender, der sjældent overvejer at søge i den retning og ikke har øje for, at der kan være spændende opgaver i de mindre virksomheder, for under studietiden og på jobmesser er det ofte de 20 største danske virksomheder, akademikerne møder.

- En magister i dansk eller en cand.scient.bibl. tænker: Jeg har ikke læst markedsføring eller økonomi, så hvor er der lige, jeg passer ind i en produktionsvirksomhed eller i et håndværkerfirma? Men akademikerne har en værktøjskasse med metoder med sig, som også kan bringes i spil ude hos SMV’erne. Erhvervslivet er dynamisk og kræver evner inden for kommunikation og samarbejde, og der er akademikerne som skabt til SMV’erne, fordi de er gode til at se sammenhænge og løse opgaver, der kræver mere end én faglighed, siger Kristina Falkvist.

Der ligger altså et stort arbejde i at få oversat og fortalt om akademikernes kompetencer til arbejdsgiverne og omvendt om opgaver og karrieremuligheder den anden vej.   

- Og vi skal have virksomhederne til at acceptere, at det er en langsigtet investering. Når de ansætter en produktionsmedarbejder eller en HK’er, så er det synligt med det samme, at der flyttes noget fra A til B, hvorimod resultaterne af en ny kommunikationsplan, kundestrategi eller udviklingstiltag tager længere tid.

Som undersøgelsens tal viser, går der i gennemsnit tre år, før man kan se en vækst i virksomhedernes værdi og antal ansatte, men tre år kan være en lang horisont for en direktør i en lille virksomhed.

Kristina Falkvist møder akademikere, der kommer ind i virksomhederne gennem tilskudsordninger, og som er vellidte og anerkendte for deres indsats, men alligevel bliver opsagt, når tilskuddet falder fra, fordi resultaterne ikke viser sig her og nu.    

Spark døren ind

Direktør i Akademikernes A-kasse Michael Valentin understreger, at akademikerne er nødt til – nærmest bogstaveligt talt – at sparke døren ind hos virksomhederne, fordi de fleste af SMV’erne er vant til at klare sig uden akademikernes kompetencer.

- Vores medlemmer er knaldhamrende dygtige, men de får ikke jobbet af sig selv. De skal være modige og nytænkende i deres tilgang og bedre til at sætte ord på det, de kan. Til gengæld får man langt større ansvar og indflydelse fra dag ét i de mindre virksomheder, og vejen til at kalde sig økonomi- eller kommunikationschef er noget kortere end i store de virksomheder, siger han.

Ifølge karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet Nanna Berg er det nødvendigt at lave et stykke opsøgende arbejde.

- Det er sjældent, at SMV’erne ved, hvad de vil have. Som akademiker skal du finde ud af, hvilke arbejdsopgaver du kan løse hos dem, så I taler samme sprog, og virksomheden kan se, hvordan du kan skabe merværdi for dem. Så at søge job i en SMV foregår ikke på traditionel vis, hvor de slår et job op, som du søger. Du skal være opsøgende. Det er et slidsomt træk, men hvis man formår at præsentere sig selv og det, man kan tilføre virksomheden på bundlinjen, så betaler det hårde arbejde sig gerne med en ansættelse i sidste ende, siger hun.

Akademikernes A-kasse og Djøf’s analyse er lavet af Epinion på baggrund af data fra Danmarks Statistik.


Muligheder …

Akademikerkampagnen

Akademikerkampagnen er en netværksorganisation under hovedorganisationen Akademikerne, der blandt andet arrangerer virksomhedsbesøg, der afvikles af konsulenter fra de akademiske a-kasser, fagforeninger, jobcentre og virksomhedsservice i kommuner og på universiteter. I 2015 og 2016 fik 6.000 virksomheder besøg.

Løntilskud

Ordning, der giver private virksomheder mulighed for at modtage løntilskud i seks måneder til ansættelse af en ledig.

Virksomhedspraktik

Praktikordning, hvor virksomheden hverken skal betale løn eller forsikring i en periode.

InnoBooster

InnoBoosterordningen giver SMV’ere mulighed for at få økonomisk støtte til at tænke i innovative idéer.

Landdistriktvækstpilot

I 2016-2019 er der afsat 10 millioner kroner årligt til at understøtte innovationsaktiviteter hos mindre virksomheder i landdistrikterne, der kan søge om midler til at ansætte en person med en videregående uddannelse (en såkaldt landdistriktvækstpilot) og få betalt en del af lønnen i op til to år.


 

Skriv en kommentar