Dansk islæt i LIBER

af Sabrine Mønsted

Bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek Bertil Dorch stiller op til bestyrelsen i LIBER – den europæiske sammenslutning af forskningsbiblioteker. Han ser gerne en international debat om forskningsbibliotekets rolle.

Arkivfoto Jakob Boserup

LIBER blev startet i 1971 af en dedikeret gruppe af europæiske forskningsbibliotekarer ledet af franskmanden Jean-Pierre Clavel, bibliotekschef for universitetsbiblioteket i Lausanne. Målet var at give de europæiske universitetsbiblioteker en fælles, stærk stemme i bibliotekssektoren. Bag forkortelsen LIBER står: Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche (sammenslutning af europæiske forskningsbiblioteker). Siden 2009 har organisationen været registreret under hollandsk lov med hovedkontor i Haag. LIBER deltager i mange EU-projekter og laver et stort lobbyarbejde i EU, når det kommer til lovgivning, der vedrører forskningsbibliotekerne, for eksempel ophavsret. Bibliotekschef for SDU og formand for DFFU (Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker) Bertil Dorch stiller op til bestyrelsen.

Hvad er det, LIBER kan?

- Forskning er internationalt, så samarbejdet mellem forskningsbibliotekerne er vigtigt for at løfte åbenheden og redeligheden omkring forskning. I LIBER er det muligt at arbejde for et ensartet fundament for forskningsbiblioteker internationalt, fordi organisationen består af 400 forskningsbiblioteker i mere end 40 lande. Også nationalt kan forskningsbibliotekerne samlet set få langt mere igennem politisk, hvis de internationalt har fælles fodslag.

Hvorfor stiller du op?

- Jeg sidder med i SPARC Europe’s bestyrelse (organisation, der advokerer for åben adgang til forskning og data, red.), hvor vi mest arbejder med Open Access. Det arbejde vil jeg gerne brede ud til også at handle om for eksempel Open Data og Open Science. I LIBER arbejder man med alle områder af forskningsbibliotekernes virke, så det kan supplere arbejdet i SPARC.

En anden bevæggrund er, at jeg stillede op sidste år – lidt som en modreaktion på, at der skulle vælges to nye medlemmer til bestyrelsen, men der var kun opstillet to kandidater. Det betød, at det reelt ikke var et valg. Jeg stillede op, så der kom en egentlig demokratisk proces, og jeg førte en valgkampagne under LIBER’s kongres i Helsinki. Jeg var tæt på at blive valgt og blev efterfølgende opfordret til at stille op igen i år. Det er vigtigt med nordiske repræsentanter i LIBER, og det er længe siden, at der har siddet en dansk repræsentant i bestyrelsen.

Hvad vil du arbejde for?

- Der er mange nye retninger og agendaer i forskningsbibliotekerne. For eksempel hele bevægelsen mod mere åbenhed og redelighed i forskningen. Der findes også »fake news« inden for forskning, så hvis vi skal kunne s,tole på den, er det nødvendigt med åbenhed i alle processer.

Vi skal også finde ud af sammen, hvad der er kernen i forskningsbibliotekernes services? Og hvad man kan forvente af et forskningsbibliotek i dag? Der er nationale regler og reguleringer, men vi har internationalt et fælles fundament, der betyder, at det giver mening at arbejde sammen. Det kan være omkring policy, standarder eller retninger, for eksempel på Open Access-området.

Er der ikke europæiske forskelle, der udfordrer?

- LIBER er den »europæiske union« for forskningsbiblioteker, så der er lige så mange forskelle som i EU og i Melodi Grand Prix, hvor kultur og økonomi spiller ind. Men fundamentet er homogent, fordi de fleste biblioteker har et klassisk dannelsesideal og en fælles europæisk kulturarv. Variationerne handler mere om »dagens tilstand« – økonomiske kriser, politisk fokus og så videre.

Hvad kan løftes internationalt?

- Open Access er et eksempel. Det er en bevægelse i hele Europa, men der er stor forskel på, hvordan det udmøntes, så det kan være svært at navigere i som bibliotek, men forskningen er international, og derfor bør der være fælles fodslag. I Danmark skulle 80 procent af forskningen i dag være Open Access, men det er kun 23 procent. Det er ikke lykkedes, fordi instrumentet ikke er godt nok. Så der er et stort potentiale, hvis vi arbejder sammen om, hvordan vi gør tingene.

Overbibliotekar på Stockholms Universitetsbibliotek Wilhelm Widmark, der sidder i LIBER’s bestyrelse, peger på licens som et område, der er oplagt at samarbejde om for at lægge pres på forlagene. Du har tidligere sagt, at du ikke mener, der er meget at hente økonomisk ved at gå sammen nationalt mod forlagene, men er der det på europæisk plan?

- Ja, hvis vi på tværs af nationale grænser diskuterer os frem til, hvad der er ret og rimeligt, kan det styrke argumenterne, både over for politikerne nationalt og over for de internationale forlag. Det at blive enige om en fælles holdning i LIBER med hensyn til, hvad vi vil og bør acceptere, er et godt udgangspunkt for forhandlinger, så forlagene ikke spiller landene ud mod hinanden. Hvis et bibliotek for eksempel blev blokeret, kan de andre hjælpe. Forlagene er blandt andet begyndt at kræve ejerskab til data, og de står godt i en forhandlingssituation i dag.


Som formand for Danske Fag, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) ser Bertil Dorch en fordel for Danmark, hvis han bliver valgt til LIBER. 
- Jeg kan tage vores arbejde og synspunkter videre i en international kontekst og på samme måde bære ting med tilbage. Potentialet er stort i LIBER, fordi der er så mange mennesker involveret, som kan føre tingene ud i praksis. 
Kilder: LIBER’s hjemmeside, Bertil Dorch. 



Skriv en kommentar