Når buzzword betyder bullshit

af Thomas Davidsen

Positivitetsordene har sejret ad helvede til i den politiske retorik, sat sig tungt på virksomhedskulturen og omformet den offentlige sektor. Med det resultat, at dynamikken forsvinder, den kritiske sans svinder ind, og den faglige dømmekraft trues, mener lektor på DPU Steen Nepper Larsen.

Illustration Pernille Mühlbach

Bzzzz … det er lyden af en bi. Og buzz … er et engelsk ord, der betyder summen. »An air of excitement or purposeful activity«, foreslår Google Translate. Det er der, vi starter rent sprogligt, når det handler om buzzwords.

Det er ord med energi og retning i. De sætter bølgebevægelse i tingene og skaber begejstring. Med en behagelig positivt summende lyd ind i øret, som var det en popsang, der vil forføre. Innovation, kreativitet, empowerment, forandringsparathed, branding, team-spirit, inklusion, win-win… fortsæt selv. Vi kender ordene, for vi har hørt dem mange gange før. De kommer sammen med magten og kan rykke organisationer og skabe nye kulturer. De smager lidt af Moderniseringsstyrelse, Kommunernes Landsforening og New Public Management.

Og så er vi allerede i gang med forklaringen på, hvorfor det er blevet op ad bakke for modeordene i Danmark. For ikke at sige: De er kommet i bad standing blandt det, der ligner en majoritet af medarbejderne i specielt den offentlige sektor, hvor buzzwords er blevet synonym med bullshit.

Senest har ordet »robusthed« skabt røre i en andedam, hvor den helt store betændte byld, ifølge lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet Steen Nepper Larsen, handler om medarbejdere, der alt for mange gange har oplevet at føle sig kørt over af en bulldozer med et buzzword klistret på sig.

- Alle disse ord er helt fortjent i fuld færd med at ødelægge deres egen mission ved konsekvent at betyde det stik modsatte, når det kommer til stykket. Hvis der bliver sagt medinddragelse på verdensklasseuniversitetet i Aarhus, så kan man være stensikker på, at de ting, man måske får lov til at sige sin mening om, ikke får nogen indflydelse på de beslutninger, der bliver taget. Det har man sørget for kan lade sig gøre ved at udskifte ordet »medindflydelse« med medinddragelse, fortæller Steen Nepper Larsen.

Kommunikationsaktørerne

Fra slutningen af det 20. århundrede og frem til i dag er der sket en eksplosion i antallet af mennesker, som lever af at være kommunikationsaktører og sprogarbejdere, vurderer han.

- Det er jo efterhånden forsvindende få danskere, der producerer noget materielt. I stedet ser vi en eksplosion af mennesker, der arbejder i branchen, som leverer de næste styrende ord og udtryk. Her stjæler og hugger man med arme og ben, for der er en indædt kamp i gang om at være first mover, som det hedder på nydansk. Et ord som resiliens, der bliver til robusthed på dansk, har turneret ti år i amerikansk selvhjælps- og managementlitteratur, før det kommer hertil. Et helt hold af meget trendbevidste meningsdannere ligger, tilpas mainstream og tilpas småkritiske, på konstant lur efter det nyeste nye. Man tricklæser, hvad der sker i den store verden, og lancerer det så i Danmark, når man spotter et vinderord, siger Steen Nepper Larsen.

Buzzwords hentes fra niveauet over det rent administrative – fra idealernes verden. Det er det, der giver dem en nærmest forheksende effekt, mener han.

- Tag et ord som reform, som man i dag klistrer på hvad som helst. Oprindeligt var ordet forbundet med Georg Brandes og de første kvindesagsforkæmpere, der ville have stemmeret. Det betød »hårdt tilkæmpede rettigheder«. Altså et ord, der pegede på forbedringer og kvalitative forandringer af samfundet.
De tidlige socialdemokrater talte til fordel for radikale reformer af de politiske og økonomiske magtforhold. I dag er der ingen, hverken høj eller lav, som er i tvivl om, at en reform betyder nedskæring. Det sidste nye er, at man kalder ministeriet for effektiviseringer i den offentlige sektor for et Innovationsministerium. Det er det samme trick. Man hæfter et positivt buzzword på en kontroversiel agenda for at tale sit styringstiltag op eller måske endda for at dække over det, siger Steen Nepper Larsen.

Positive fordoblingseffekter

Det er bemærkelsesværdigt, at buzzwords kan bringe så meget konflikt i deres kølvand, når man tager i betragtning, at alle ordene har det tilfælles, at de er positive. Modsat de ord med kant, der førhen definerede tiden, som for eksempel frihed og solidaritet, har vi i dag næsten kun chokoladelækre og behagelige buzzwords som nudging og mindfulness, og hvem skulle kunne have noget imod de ord? Det er netop det, der er problemet med dem, mener Steen Nepper Larsen.

- Positivitetsordene har sejret ad helvede til i den politiske retorik, sat sig tungt på virksomhedskulturen og omformet den offentlige sektor. De sniger sig ind overalt med det resultat, at dynamikken forsvinder, den kritiske sans svinder ind og den faglige dømmekraft trues, siger han.

Når man bruger så mange ufarlige betegnelser om arbejdskulturen, får det nogle meget uheldige konsekvenser, vurderer Steen Nepper Larsen. 

- Ordenes egentlige formål er at få os alle sammen til at rette ind efter en ny ledelsesfilosofi, der styrer ved hjælp af ansattes lidenskab og engagement. Søg efter en bog på nettet, og du får kastet andre bøger i hovedet, der ligner den. Køb en vare på nettet, og du bliver tilbudt andre varer, der, hvis det første produkt kunne vække dine lidenskaber, måske også kan opfylde en lille drøm. Hele samfundet bliver drevet i retning af det positive ved hjælp af disse fordoblingseffekter, siger Steen Nepper Larsen.

Fire hovedkategorier

Positive betegnelser for noget, der i virkeligheden er negativt, har gjort stor skade på tilliden til forvaltningerne, ledelsen og konsulenterne, mener psykolog og forfatter Dorthe Birkmose. Hun har i årevis gjort det til sin hobby at notere ned, når hun ser et nyt buzzword. Disruption er det, som sidst er føjet til en liste, som hun kan inddele i fire hovedkategorier:

Kategori 1. Nyopfundne ord: Ord, som ikke findes, før de bliver opfundet til et bestemt strategisk formål. Eksempel: Nudging. 

- Det er et af de helt store nye modeord, som betyder et kærligt puf i den rigtige retning. Arbejdsløse skal i arbejde, handicappede skal være selvhjulpne, overvægtige skal tabe sig, utilfredse skolelærere skal rette ind efter den nye folkeskolereform. Og de skal alle sammen have et lille puf, hvis det ikke kører på skinner.
Det hele hedder nudging – et tilsyneladende uskyldigt lille ord, der så bliver spændt foran en agenda, som i bund og grund handler om, at man i langt højere grad vil kunne styre borgerne i den retning, man finder samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, siger Dorthe Birkmose. 

Kategori 2. Skævvredne fagbegreber: Rigtige faglige begreber, som bliver sprogligt tvistede med store praktiske konsekvenser, fordi de bruges med et manipulerende formål. Eksempel: Robusthed.

- Den idé, at robusthed er en personlig kompetence, der kan trænes, kommer direkte fra den positive psykologi. Dens udlægning af robusthed kolliderer med seriøse forskningsresultater, som entydigt peger på, at menneskers robusthed opstår i en kontekst. Du kan ikke gøre dig selv robust, men vi kan gøre hinanden robuste ved at hjælpe hinanden. Det springer man let og elegant henover, når man introducerer robusthed som det nye buzzword. Her bliver den positive psykologis udlægning den gældende, fordi den passer som fod i hose med konkurrencestatens grundlæggende filosofi om, at det er den individuelle medarbejder, der skal kunne levere i forhold til nogle givne arbejdsvilkår. Dermed slipper man for at diskutere arbejdsforholdene, siger Dorthe Birkmose.

Kategori 3. Klicheer. Eksempler er der nok af: Nye vinde blæser; vi skyder bolden til hjørne; vi plukker de lavesthængende frugter først; vi asfalterer vejen, imens vi går – et marked for vrøvl slet og ret, mener Dorthe Birkmose.

- Uforståelige klichéer bliver til kommunale mantraer. »Længst muligt i eget liv« er et slogan, flere kommuner har lagt ud på deres hjemmeside. Det er jo nonsens, og så alligevel ikke helt, for sigtet er igen klart: »Længst muligt i det liv« betyder »klar dig selv – for du får ingen hjælp«, siger Dorthe Birkmose.

Klichéer lukker muligheden for dialog, hvis man vil tale om noget svært, mener hun.

- Al reel samtale stopper, hvis man får en kliché som »vi skal alle sammen køre længere på literen« slynget i hovedet. Det er et særdeles effektivt retorisk trick til at skabe tavshed. Og man kan bruge klicheerne til hvad som helst, for de kan betyde alt muligt, siger Dorthe Birkmose.

Kategori 4. Synonymtricks: Man lader, som om to forskellige ord er identiske. Eksempel: Vi har ikke problemer, men udfordringer.

- De to begreber – problemer og udfordringer – er radikalt forskellige. Et problem er et udtryk for en vanskelig situation, hvor der umiddelbart ikke er nogen løsning. En udfordring er derimod et udtryk for en vanskelig situation, hvor man skal yde noget ekstra, og hvor man godt ved, hvad der skal ydes.
Synonymtricket gør det svært at tale ordentligt sammen. Vi kan ikke vide, hvad vi taler med hinanden om, hvis begrænsninger kaldes muligheder, vanskeligheder kaldes ressourcer, forringelser kaldes innovationsmuligheder, besparelser kaldes effektiviseringer, og manglende ledelse kaldes selvledelse, siger Dorthe Birkmose.

 

Skriv en kommentar