Biblioteksmedier og kønsrollerne

Synspunkt

Af Steffen Kronborg, bibliotekar, Holte Bibliotek

Da Biblioteksmedier ved udgangen af 2016 præsenterede virksomhedens program for det næste års PR-materialer, kunne man blandt andet læse, at der i maj ville komme en folder med titlen »Sommerlæsning«. Måske ikke den mest revolutionerende nyskabelse fra Biblioteksmediers side, men formentlig ganske anvendelig som en generel inspirationsfolder. Så vidt, så godt.

Da mit bibliotek modtog folderen i starten af maj, var der imidlertid sket en lille, men i mine øjne betydningsfuld ændring i forhold til, hvad der tidligere var meldt ud. Folderen, som er trykt tête-bêche, havde nemlig fået tilføjelserne »mest for mænd« og »mest for kvinder« under hovedtitlen. Og ikke nok med det: I folderen var de enkelte læseforslag nu inddelt i grupper med overskrifter som »Du tager på safari i Afrika«, »Du kører i autocamper tværs over USA« eller »Du leger handymand i sommerhuset« i forbindelse med læseforslagene til mænd – og »Du slapper af ved en pool et sted sydpå«, »Du deltager i et højskolesommerkursus« eller »Du elsker kulturrejser og undgår helst de kendte turiststeder« i dem til kvinder.

Umiddelbart kunne man tro, at det var en uskyldig sommerspøg med selvironiske overtoner, men det benægtede de ansvarlige udgivere bag folderen, da jeg henvendte mig til dem. Folderen er seriøst ment og tænkt som et led i bibliotekernes målrettede formidlingsstrategi. Se, så stiller sagen sig jo noget anderledes. Et seriøst udspil kræver et seriøst svar, og det er sådan, dette indlæg skal forstås.

I Karen Blixens ”Baaltale med fjorten Aars Forsinkelse” (1953) kan man blandt andet læse om forskellen på mænd og kvinder: Mænd gør, kvinder er. Det er ikke min hensigt at tage Blixen til indtægt for et alt for forenklet syn på forholdet mellem mænd og kvinder, men det er tankevækkende at genfinde forestillingen om de handlekraftige mænd og de nydende kvinder i en officiel biblioteksfolder fra 2017, for er det virkelig det budskab, biblioteket gerne ville identificeres med?

Helt overordnet tror jeg faktisk, at der er forskel på, hvad mænd og kvinder generelt læser, selv om læsemønstrene måske ikke fordeler sig så entydigt, som kønsrollefordelingen i folderen lægger op til. Men derfra og til at cementere de traditionelle kønsroller er der et forbandet stort skridt, som jeg tvivler på, at læserne eller biblioteket kan være tjent med. Hvis de stereotype kønsrollemønstre er svære at komme til livs, må vi acceptere, at de eksisterer, men der er næppe nogen grund til at befæste dem yderligere – efter min mening.

Man kunne sige meget mere om folderen med forslag til sommerlæsning, og det håber jeg også, at der bliver gjort, for eksempel hvorfor de enkelte titler bliver rubriceret som særligt egnede for henholdsvis mænd og kvinder, men de overvejelser vil jeg overlade til læseren selv at gå i gang med. Blot vil jeg afslutningsvis tillade mig en stille undren over, hvorfor eksempelvis Didierlaurents herlige lille bog Læseren i morgentoget skulle henvende sig mere til kvinder end til mænd, ligesom jeg heller ikke forstår, hvorfor Lars Myttings Svøm med dem som drukner skulle være mere egnet for mænd end for kvinder. Og så videre. Det enkle svar på disse og lignende spørgsmål er for mig at se det helt indlysende: Eftersom præmissen for opdelingen i mandebøger og kvindebøger er et postulat, bliver resultatet af kønsopdelingen selv et postulat.


Svar: Biblioteksmedier udgiver hvert år et stort antal emnepjecer til brug for bibliotekernes formidling. De udarbejdes med bestemte målgrupper for øje og kan bruges både som et supplement til de biblioteksansattes mundtlige formidling og til de borgere, der benytter bibliotekerne i den ubetjente åbningstid, så borgerne også her kan blive inspirerede.

Emnepjecen, hvis målgruppe og indhold er faldet Kronborg for brystet, er tænkt som en hjælp til de, der bruger bibliotekerne til at læseinspiration til sommerperioden. Alle pjecer indeholder flere redaktionelle overvejelser i forhold til kategorisering og emner, og der vil altid være titler, der kan placeres forskellige steder, ligesom det for eksempel gør sig gældende med DK5 klassifikationssystemet.

Nogle borgere inspireres bedst ved en helt klar alfabetisk opdeling af titler, mens andre lader sig inspirere af »opfindsomme« overskrifter som dem, Kronborg oplister ovenfor. Det er netop styrken ved emnepjecerne, at de alle sammen er forskellige og derved rammer en så bred målgruppe som muligt. 

At Kronborg vurderer, at netop denne ene pjece er med til at cementere de traditionelle kønsroller, må naturligvis, og helt fair, stå for hans egen regning.

Sanne Caft, pjeceredaktør for Biblioteksmedier


Skriv en kommentar