Det vigtigste var at sikre fagets overlevelse

af Anette Lerche

I 2008 blev Per Hasle rektor på Danmarks Biblioteksskole. Med ham voksede antallet af ansøgere, uddannelsen fik nyt navn og fusionerede med Københavns Universitet. Nu skal Per Hasle hellige sig forskningen, mens professor Jens-Erik Mai bliver ny institutleder på IVA.

Arkivfoto Jakob Boserup

Siden du blev rektor for den daværende biblioteksskole i 2008, er der kommet en konkurrerende uddannelse på SDU, IVA fik sit navn, øgede sit optag, nedlagde Aalborgskolen, flyttede til og fusionerede med KU. Hvilke af de mange forandringer har betydet mest?

- At vi fik vendt det faldende ansøgertal og løftet forskningsniveauet. Det er forudsætningen for, at vi ikke bare er blevet sløjfet. Vi fik bragt os i en styrket position, hvor vi selv kunne vælge, med hvem og hvornår vi ville fusionere. Den anden ting, jeg vil nævne, er fusionen, hvor vi i dag står med en velfungerende institution, der sikrer faget fremadrettet.

Da du blev rektor, troede du så på, at du ville lykkes med at vende det faldende optag?

- Jeg må indrømme, at da jeg havde været på posten i tre måneder, stod jeg foran spejlet og stillede mig selv spørgsmålet: Ville biblioteksskolen kunne overleve? Der var gode ting at bygge på, men det krævede, at der skulle ske rigtig meget.

Hvad fik vendt ansøgertallet?

- For det første at vi slog dørene op og indgik samarbejdsaftaler med både Aalborg og Københavns Universitet, der gjorde, at vi fik studerende fra andre miljøer, og at vores studerende fik flere muligheder. Der var også fremragende forskning før 2008 og relationer til omverden, men biblioteksskolen var et lukket miljø, og jeg tog initiativ til, at vi blev mere åbne. Vi har haft en lang tradition for at involvere os med bibliotekssektoren, men nu deltog vi også i øget omfang i andre udadvendte aktiviteter som for eksempel videnskabscafeer, Forskningens Døgn og Danskernes Akademi – samt som nævnt flere aktiviteter med andre universiteter.

For det andet var vi igennem en proces med rebranding og navneskifte, hvor vi også ændrede den indre organisation. De ansatte ydede ekstra for, at institutionen kunne overleve, og det gav en synlig effekt med en stor stigning i ansøgertallet. Den er stagneret nu, men ligger stadig langt over de dårlige tal fra perioden før.

Da du blev rektor, fremhævede du tre kernekompetencer i uddannelsen. Informations-, biblioteks- og kulturkompetence. Vil du nævne de tre samme i dag?

 - Ja, men lidt tøvende, for i dag vil vi ikke tale om en separat bibliotekskompetence, selvom relationen til bibliotekerne nu som før er vigtig. Man kan sige, at den kompetence, vi tilbyder bibliotekerne, simpelthen hviler på informations- og kulturkompetencen, og det er en udvikling, der stemmer med bibliotekernes egen udviklingsretning. De er ikke bogudlånsvirksomheder på samme måde længere, fordi det er bredere kultur- og informationsaktiviteter, der tegner deres vej frem. Vores tilgang passer godt med den udvikling.

Da den nye bibliotekaruddannelse på SDU kom i 2009, skyldtes det, at initiativtagerne mente, at IVA ikke var tæt nok på bibliotekssektoren. Er relationen mellem sektoren og uddannelsen blevet styrket eller svækket med dig som rektor?

- I de første år var hovedopgaven at få en bredere profil for at kunne tiltrække studerende, der ikke nødvendigvis ville være bibliotekarer. Vi skulle på fuld omgangshøjde med de gode universitetsinstitutter. Da det var vel gennemført i 2013/14, intensiverede vi relationen til sektoren igen, og jeg synes klart, at den er blevet styrket. Uddannelsen på SDU har ikke trukket studerende fra os. Vi har faktisk et vældig godt samarbejde og ser dem ikke som fjendtlig konkurrence. Hvis jeg skal være lidt kæk på falderebet, så var et ofte anført argument for at etablere uddannelsen på SDU galt afmarcheret – nemlig at der var brug for en mere praktisk og professionsrettet uddannelse. I dag er det, man søger i sektoren, jo også litteraturformidlere, antropologer og meget andet ud over cand.scient.bibl.er, fordi bibliotekerne er steder, hvor der er brug for generelle kompetencer i stedet for snævre bibliotekskompetencer. De, der ønskede sig en genetablering af en professionsuddannelse, tog fejl, det viser udviklingen tydeligt. Men i øvrigt mener jeg, at SDU gør det godt, så det er blot en historisk observation.

Hvordan ser du fremtiden for IVA og instituttets kandidater?

- IVA’s fremtid og store potentiale – og det gælder for mig at se også bibliotekerne – ligger i digitaliseringen. Det er helt klart, at kandidater fra IVA, især hvis de specialiserer sig i informationskompetencefeltet, kan ansættes i it-job. Der er nogle, der stejler, hvis man kalder IVA en it-uddannelse, men du bliver som informationsspecialist helt klart velkvalificeret til de mange it-job, der blomstrer frem. Så for mig er det digitalisering og det at få digitalisering og kultur til at spille samme. På det konkrete plan er vi med i et stort landsdækkende projekt om formidling i museumsverdenen, hvor man bruger det digitale stadig mere. Vi har også meget at byde på i forhold til at få kulturfeltet tænkt ind i den måde, man udvikler it. Hvis jeg skal give mit bedste råd med til den nye institutleder, så er det, at vi skal skærpe vores digitale profil, både så vi opgraderer det i studierne og forskningen, og så vi tydeliggør det for vores omverden.


Per Hasle

Per Hasle har tidligere været forsknings- og studieleder på Aalborg Universitet, stået bag en ny uddannelse i Informationsarkitektur og været i spidsen for Center for Persuasive Design. Han blev rektor på Danmarks Biblioteksskole i 2008. Han fratræder stillingen som institutleder på IVA den 1. september 2017, men fortsætter som professor, hvor han blandt andet skal forske i tidslogik – den logik, der er i informationer over tid. 



Skriv en kommentar