Viborgprojekt inddrager biblioteket i den åbne skole

af Karoline Back Rasmussen

Bibliotekerne har masser at tilbyde folkeskolerne i den åbne skole. Viborg Bibliotekerne har med projektet StoryLab gentænkt den måde, de formidler litteratur til udskolingselever.

Arkivfoto Jakob Boserup

Viborg Kommune har udviklet en fælles indgang for læringstilbud, nemlig Kulturelt LæringsCenter Viborg (KLC Viborg). Projektet, som fik økonomisk støtte fra blandt andet Kulturstyrelsen, er nu, to år og en masse erfaringer senere, afsluttet. Det har resulteret i en fælles online platform, hvor de eksterne læringstilbud er samlet, blandt andet tilbuddet StoryLab fra Viborg Bibliotekerne. I dette projekt har biblioteket udviklet et forløb som et supplement til udskolingens danskundervisning i samarbejde med en animationspædagog og en installations- og videokunstner tilknyttet The Animation Workshop, Viborgs internationale animationsskole.

Hvert StoryLab-forløb starter med et oplæg fra bibliotekaren om den valgte genre. Eleverne skal herefter skabe deres egne fortællinger i Viborg Bibliotekernes kreative værksted, TestLab – et eksperimentarium, hvor ny, kreativ teknologi testes og afprøves. Her skal eleverne, under vejledning fra en animationspædagog og en installations- og videokunstner, gøre deres fortællinger visuelle og auditive gennem »kikkasser«. Ved hjælp af teknologi som Makey Makey og Scratch gøres historierne interaktive.

I StoryLab arbejdes der blandt andet med genren dystopier. En genre, som mange unge kender i forvejen fra bøger og film, som de læser og ser i deres fritid.

- Dystopi er en fantastisk genre, fordi den har så mange elementer i sig, siger Marlene Lønholdt, der er bibliotekar ved Viborg Bibliotekerne og tovholder på StoryLab.

- For det første tvinges de unge mennesker til at forholde sig til den samtid, vi lever i, og til tendenser, de ser i fremtiden. Der er mange ting, som man kan sætte spørgsmålstegn ved, og som kan vække de unges forestillingsevne og refleksion: »Hvem er jeg, hvad står jeg for, og hvordan bliver min generations fremtid?«

I dag er børn og unge digitalt indfødte, og brugen af medier er en helt naturlig del af deres liv og sociale relationer. De er vant til både at forbruge og producere medieret indhold. Multimodale kompetencer er derfor nødvendige, så de kan forstå mediernes sprog og mestre at sammensætte forskellige medietyper som film, musik, lyd, litteratur, foto og så videre til et budskab, der giver mening.

Bibliotekernes nye rolle

Marlene Lønholdt ser derfor biblioteket som en vigtig spiller i udviklingen af både multimodale kompetencer, men også det, der kaldes »det 21. århundredes kompetencer«. Det er de kompetencer, som eleverne får brug for i en fremtid under hastig forandring: kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation.

Den åbne skole er en oplagt mulighed for bibliotekerne til at nytænke nutidens biblioteker og bibliotekarens faglighed, mener Marlene Lønholdt. Hun ser gerne, at bibliotekerne i fremtiden bliver et rum, hvor der ikke blot fortælles historier, men også sker en samskabelse omkring historieproduktion.

- Vi kan tale ind i den verden, som eleverne kender fra deres fritid, og skabe en streng mellem skolen og fritiden. Og vi kan skabe et rum, hvor eleverne ikke bare tænker »inde i kassen«, der er fyldt med rigtige og forkerte svar og tests og fokus på karakterer. Eleverne skal inspireres til at tænke og skabe selv og samarbejde om et kreativt projekt. På den måde kan vi som bibliotek være med til at understøtte hele dannelsesaspektet, fortæller Marlene Lønholdt.

Et frit læringsrum båret af begejstring for litteratur

Ifølge Lone Engel Westphall, udviklingsleder på Viborg Bibliotekerne og deltager i tovholdergruppen for KLC Viborg, er portalen opstået ud fra et ønske om at brede læringsudbuddet ud og inddrage det, der ligger uden for skolens rammer. Det vil sige mødet med kulturen, foreningerne, virksomhederne med mere, der dagligt er optaget af at skabe værdi for samfundet og borgerne. Og mulighederne i den åbne skole er mange:

- Dels er der den form for læring, som adskiller sig fra den formelle, skolastiske læring, og hvor fagområder rent faktisk bringes i anvendelse og gør nytte hver eneste dag. Som når cykelmekanikeren fikser en cykel, og elever fra 4. klasse får øjnene op for den faglighed, eller når de får mulighed for at udfolde sig i StoryLab med en mangfoldighed af æstetiske udtryksformer, fortæller Lone Engel Westphall.

Biblioteket tilbyder et frit læringsrum båret af begejstring for litteratur. Det giver nogle helt andre muligheder end læring i et klasseværelse. Men tilsammen gør de to læringsformer børn og unge mere vidende og kompetente, mener Lone Engel Westphall.

En gave til eleverne

Line Barbara Pedersen, der er pædagogisk konsulent ved Børn & Unge i Viborg Kommune og projektleder på KLC Viborg, ser det som en gave til eleverne, at både skolerne og bibliotekerne har fået øjnene op for potentialerne i de eksterne læringsrum. Eleverne forbereder sig på skolen og bringer denne viden i anvendelse uden for skolen. Det skaber mulighed for en helt anden sammenhæng og læringsproces.

De eksterne læringsrum byder på et andet indhold og en anden tilgang, end skolerne gør, og det giver derfor eleverne en større variation og flere perspektiver i forhold til de fagområder, som de arbejder med i deres dagligdag, mener Line Barbara Pedersen.

- Lærere er generalister med en bred faglighed og eksperter på undervisning og didaktik. Bibliotekerne kan med bibliotekarerne tilbyde både elever og lærere specialister, der brænder for litteratur. Det virker ofte meget inspirerende for eleverne at møde ildsjæle, deres specialviden og dybe passion for lige netop deres fag. Det kan for eksempel give eleverne lyst til at dykke mere ned i litteraturens verden, siger Line Barbara Pedersen.

Men også for lærerne er der en stor værdi i at supplere undervisningen med en anden faglighed. Mange lærere oplever, at det for eksempel er svært at sætte sig ind i nye it-værktøjer. Og hastigheden af den teknologiske udvikling kan gøre det svært – måske ligefrem uoverskueligt – for nogle lærere at følge med. Her kan bibliotekerne bidrage med en specifik faglighed, merviden og nye kompetencer, som støtter lærerne, så de tør inddrage nye genrer og værktøjer i deres undervisning.

- Det er skønt at se, at biblioteket ser sig selv som en ressource i den åbne skole, og at skolerne spiller med i form af sparring om udvikling af tilbud og forløb. For i samskabelsen i en praksisnær sammenhæng med skolerne ligger der en stor værdi, som i den grad højner den samlede oplevelse og læringen for både elever og lærere, slutter Line Barbara Pedersen.


Gode råd til andre biblioteker om den åbne skole

  • Forhold jer meget konkret til skolernes hverdag. Skræddersy et tilbud, så lærerne kan se, hvordan det passer til de faglige mål i deres fag. Det er derfor en god idé at inddrage en lærer i udviklingen af et forløb, så det bliver vinklet mest optimalt til deres behov.
  • Hold fast i din faglighed som bibliotekar – byd ind med det, der appellerer til elevernes lyst og interesse.
  • Deltag i kurser, hvis du mangler kompetencer inden for teknologi og animation.
  • Inviter andre kulturinstitutioner med i samarbejdet for at få adgang til kompetencer, som biblioteket ikke har.
  • Spring ud i det!

Marlene Lønholdt arbejder for eksempel med disse bøger i StoryLab

  • Suzanne Collins: The Hunger Games (da. Dødsspillet)
  • Veronica Roth: Divergent
  • Kiera Cass: The Selection (da. Udvælgelsen)
  • Teri Terry: Slettet
  • Lauren Oliver: Delirium
  • Cecilie Eken: »Terra« (novelle)
  • Eirik Newth: Fremtiden (fagbog)


Fra vision til praksis

- Bibliotekerne skal rykke op i dannelsespyramiden og give børn de kompetencer, der skal til, for at de kan give deres mening til kende i et demokratisk samfund. Sådan sagde professor og dr.phil. Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet i forrige nummer af Perspektiv. Hendes vision for bibliotekerne er, at de påtager sig opgaven med at give børn ytringsmuligheder, hvilket ikke kun handler om at kunne bruge teknikken, men i høj grad også om dannelse, at skabe ny viden og nye oplevelser og evaluere andres frembringelser.

Projektet fra Viborg er netop et eksempel på, hvordan bibliotekerne arbejder med at give børn kompetencer som kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation.


 

Skriv en kommentar