Fortæl ikke, hvad jobbet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for jobbet!

af Jo Brand

Bibliotekerne modtager gerne over 100 ansøgninger, når de slår en stilling op. Højst seks bliver kaldt til samtale. Skal det være dig, så læs med her, hvor tre chefer fortæller om den gode og den mindre gode ansøgning.

Illustration Pernille Mühlbach


Hvad er en god ansøgning?

Jesper Betak Lund, relationschef, Køge Bibliotekerne: Det er en ansøgning, hvor ansøgeren forholder sig til de ting, der bliver efterspurgt i jobopslaget. Hvor ansøgeren skriver, hvad han eller hun helt konkret kan bidrage med i forhold til det, stillingen efterspørger, og sætter det i forhold til det, ansøgeren arbejder med i sin nuværende stilling eller har lavet tidligere.

Inge Kring, publikumschef, Silkeborg Bibliotekerne: En god ansøgning har et højt refleksionsniveau, stråler af dedikation og faglighed og er samtidig kort.

Lene Holmstrøm, leder af Hovedbiblioteket, Rudersdal Bibliotekerne: Den gode ansøgning lægger vægt på, hvad man kan bidrage med, i modsætning til, hvad man godt kunne tænke sig, og hvad man synes, man er god til.

 

Hvad er svaghederne ved de ansøgninger, I modtager?

Inge Kring: Der er rigtig mange, især de unge, der forholder sig mere til sig selv og det, de kan, end til opslaget. De formår ikke at demonstrere en forståelse af, hvad der bliver efterspurgt, og hvad de kan byde ind med i den kontekst. I stedet fortæller de, hvad de kan, og hvad de har erfaring med. På den måde får man fornemmelsen af, at de ikke sætter sig ordentligt ind i stillingens konkrete opgaver, og at der ikke er lagt samme umage i ansøgningen, som vi har lagt i at lave stillingsopslaget. Det er ikke, fordi jeg har indtryk af, at der er tale om standardansøgninger, hvor samme ansøgning bliver sendt ud til flere. Det er mere et indtryk af, at de forholder sig til biblioteket generelt og ikke til det konkrete stillingsindhold. Der er lige rigeligt af dem, der bare elsker litteratur!

Lene Holmstrøm: Der er mange, der skriver i bedste mening, at de for eksempel brænder for det klassiske bibliotek og bogen. Jeg savner holdninger og refleksioner hos de nyuddannede i forhold til fremtidens bibliotek og de nationale strategier. Når der endelig er luft i budgettet til at ansætte, har vi høje forventninger og vil gerne have fat i nogle kompetencer, vi ikke allerede har.



Inge Kring, publikumschef, Silkeborg Bibliotekerne

 

Hvad kan ansøgerne helt konkret gøre bedre?

Jesper Betak Lund: Ansøgerne skal helt konkret fortælle, hvordan deres kvalifikationer kan komme i spil til stillingen, så vi, der sidder på den anden side, ikke skal tolke. Hvis stillingen for eksempel indebærer, at man skal arbejde med frivillige, og har ansøgeren erfaring med at arbejde med frivillige på Roskilde Festivalen, er det ikke nok bare at skrive, at man har gjort det. Man skal skrive, hvad den erfaring helt konkret kan bruges til i forhold til den stilling, man søger. Hvis man ikke kan beskrive det i teorien, hvordan skulle man så kunne gøre det i praksis?

Lene Holmstrøm: Man skal læse opslaget grundigt og sætte sig ind i det. Tjek virksomhedsplaner, gå ind på vores og kommunens hjemmeside, og læs om politikken på området. Hos os er der for eksempel fokus på vores bibliotekspolitik, borgerinddragelse og samskabelse, og det kan man som ansøger forholde sig til, hvordan man vil arbejde videre med. På den måde viser man, at man evner at reflektere.

 

Hvor mange og hvilke andre ansøgere konkurrerer man med?

Jesper Betak Lund: Vi får omring 100-120 ansøgninger hver gang, hvoraf vi har fem-seks til samtale. Hvem ansøgerne er svinger lidt afhængigt af stillingen. Når for eksempel projektledelse er en del af jobbeskrivelsen, er der en del ansøgere med anden baggrund end fra bibliotekerne, blandt andre journalister og folk med erfaring fra andre kulturelle brancher.

Inge Kring: For nylig fik vi 180 ansøgninger til en stilling som bibliotekar/kulturformidler på et lokalbibliotek samt 85 ansøgninger til to stillinger som læringsbibliotekar. To tredjedele af ansøgerne til begge stillinger var fra ikke-bibliotekarer, især unge humaniorakandidater. Vi ansatte to nyuddannede bibliotekarer samt en kandidat i medievidenskab med bibliotekserfaring. Vi er optaget af at få flere fagligheder i spil, som tilsammen giver en skarpere kant på vores ydelser og tilbud.

Lene Holmstrøm: En af de sidste bibliotekarer, vi ansatte, var en musikformidler, og der fik vi omkring 100 ansøgninger både fra bibliotekarer og cand.mag.er. Og det er meget normalt. Når der er tale om lederstillinger, er der markant færre: omkring 30.

For nylig havde vi også slået to stillinger op som kontorassistent. Der var tale om 15 timer om ugen og laveste lønniveau, alligevel fik vi 115 ansøgninger, også fra bibliotekarer og akademikere, især humanisterne får vi mange ansøgninger fra. De har det svært på jobmarkedet.



Jesper Betal Lund, relationschef ved Køge Bibliotekerne

 

Hvor meget skal ens kvalifikationer passe på det, der står i opslaget, før man søger?

Jesper Betak Lund: Man skal matche kravene om uddannelse og de ting, der er et must i opslaget.

Vi har lige haft et opslag, hvor vi søgte én med erfaring inden for projektledelse og arrangementer. Som ansøger kan man godt søge stillingen, selvom man ikke har det, men når vi går igennem ansøgningerne og indsnævrer feltet, er det dem, der har kompetencerne, der kommer til samtale. Til gengæld kan man godt have sin erfaring fra et andet sted en folkebiblioteket. Det kan måske ligefrem være en fordel, fordi man så kan komme med en skæv vinkel, som kan inspirere os andre.

 

Hvad virker ellers godt?

Jesper Betak Lund: Det er også udslagsgivende, at folk skriver på en måde, hvor deres personlighed skinner igennem, så vi kan fornemme, om personen vil passe ind i den gruppe, de skal indgå i.

Inge Kring: Der er mange, der er meget kreative i deres opsætninger. Man skal selvfølgelig ikke falde for form, men er der styr på den, og kan man på den måde formidle sin kreativitet og sit drive, så får den ansøgning mere opmærksomhed. Jeg har også oplevet, at nogle har sendt videoer med, og de har fungeret fint. Det betyder ikke, at alle skal gøre det, for vi kan ikke se alle videoer, hvis alle laver dem, men det er et forfriskende pust.

 

Hvordan tackler man perioder med arbejdsløshed eller stress i sin ansøgning/sit cv?

Jesper Betak Lund: Vi kigger jo på huller i cv’et, så det er vigtigt, hvordan ansøger forholder sig til det. Har man for eksempel brugt en periode med ledighed til at tage en uddannelse, kan det være et plus. Men har man været længe væk fra arbejdsmarkedet, bliver det svært. Vi kan også mærke det på ansøgningerne: Når folk har været ledige i et års tid, bliver ansøgningerne ofte meget standardiserede, og ansøgerne har sværere ved at koble deres erfaring fra tidligere med det, der efterspørges.

Inge Kring: Med ærlighed kommer man længst. Og hellere skrive, at man har været ledig, end prøve at dække over det. Der kan jo være mange grunde til, at man har været ledig i en periode. Har en person været nede med stress, trækker det ikke ned – det må det heller ikke – det kan enhver komme ud for. Men det er nok noget, vi vil berøre i samtalen under gennemgang af cv'et.



Lene Holmstrøm, leder af Hovedbiblioteket, Rudersdal Bibliotekerne

 

Hvordan tackler man manglende erfaring?

Jesper Betak Lund: Omkring en tredjedel af de ansøgninger, vi får, er fra nyuddannede, og markant flere i de perioder, hvor folk bliver færdiguddannet. Og de skal tænke over, hvad de har lavet tidligere, der kan være relevant i forhold til den konkrete stilling. Har du været ansvarlig for teamet af flaskedrenge i Rema 1000, så brug det til at fortælle, hvordan du vil indgå i det team, du skal arbejde i.


Skal – skal ikke

Skal man ringe arbejdsgiver op før samtalen?

Lene Holmstrøm: Man kan som arbejdsgiver hurtigt fornemme, om ansøger har noget konkret at spørge om. Har man ikke det, vil jeg foretrække, at de lader være med at ringe. Der er for eksempel nogle, der ringer og spørger, »hvad vil du gerne have, at jeg lægger vægt på i ansøgningen«, og så svarer jeg som regel, »det vil jeg lade dig om«, fordi jeg vil vide, hvad ansøgeren selv lægger vægt på. På den måde får jeg et indtryk af ansøgeren. Ni ud af ti ringer for at gøre opmærksom på sig selv, men man skal som ansøger huske, at folk har en travl hverdag. Men selvfølgelig er det fair at ringe, hvis man for eksempel har nogle helt konkrete spørgsmål til stillingen, som opgaveomfang og aftenvagter, eller om man kan få lov til at afslutte et projekt, man er i gang med, inden man starter.

 

Skal man sende billede med?

Inge Kring: Ja. Det betyder noget, at man lige får et billede af personen. Men bare et portræt, ikke noget alt for privat med mand, børn og hund.

 

Skal man skrive private oplysninger?

Jesper Betak Lund: Ja, det er fornuftigt at skrive. Jeg vil gerne vide, om folk har familie, børn, er politisk aktive, kulturinteresserede og så videre. Det siger noget om personens kompetencer og energi. Jeg synes, man skal holde det private ude af selve ansøgningen, men skrive det i cv’et.




Skriv en kommentar