IVA skal have en skarpere profil

af Sabrine Mønsted

IVA har på fire år haft et markant fald i antallet af nye studerende og oplever høj ledighed blandt de nyuddannede. Løsningen er blandt andet en skarpere profil, mener nyudnævnte institutleder Jens-Erik Mai.

Min ambition er at skabe det institut – den kombination af fag, den prioritering af forskning og internationalt samarbejde – jeg gerne selv vil arbejde på. Når det er opfyldt, så kan jeg forske videre. Det er i virkeligheden helt egoistisk, siger han med et smil. Foto Simon Klein-Knudsen

Jens-Erik Mais smil når øjnene, når han taler om IVA og den udvikling, som han mener, faget har undergået de seneste otte år (og som langt fra er slut). Det var den, der fik ham til at kigge mod Danmark igen efter mere end ti år i USA og Canada, hvor han har været professor på henholdsvis University of Washington og University of Toronto og på sidstnævnte også prodekan på Faculty of Information.

Det er blandt andet navneskiftet i 2010 fra Danmarks Biblioteksskole til Det Informationsvidenskabelige Akademi, der signalerede ønsket om en bredere uddannelse, fusionsplaner med KU og et voksende internationalt samarbejde, som fik Jens-Erik Mai til i 2012 at søge stillingen som professor på IVA og nu stillingen som institutleder.

- Jeg har altid, også i min forskning, interesseret mig for, hvad informationsvidenskaben kan bidrage med til samfundet, hvordan faget udvikler sig, og hvilken forskning vi skal bedrive, siger Jens-Erik Mai. Nu skal teorierne så udføres i praksis.

Markant fald i studerende 

Men med et markant fald i optaget af nye bachelorstuderende på fire år med 213 studerende i 2013 til 140 studerende i 2017 kan det selv i de indbydende, lyse lokaler på Københavns Universitet godt se lidt sort ud for IVA. Jens-Erik Mai kalder det selv den mest presserende og håndgribelige udfordring, han som institutleder står med.

Hans svar på udfordringen bliver at give IVA en skarpere profil – ganske hurtigt. Som studieordningen ser ud nu, vælger de studerende først for alvor retning – enten Kulturformidling eller Informationsvidenskab – på kandidatuddannelsen. Det valg skal de fremover træffe fra dag ét.  

- Nogle studerende har selvfølgelig valgt os, fordi vi netop kombinerer retningerne undervejs, men vi kan se på frafaldet, at for mange studerende har en del fag de to første år, som ikke fanger deres interesse, fordi det er den anden retning, de brænder for. Og vi kan ved forholdsvis små greb skabe to skarpe profiler inden for den nuværende studieordning, siger den nye institutleder.

IVA’s kandidater kan noget særligt

Dimittendledigheden er et andet opmærksomhedspunkt hos Jens-Erik Mai, for den skal ned, mens ansøgertallet skal op. Han er ikke i tvivl om, at der er brug for det, IVA’s kandidater kan, for IVA er ifølge Jens-Erik Mai den eneste af de humanistiske it-uddannelser, der tilbyder kombinationen af hardcore informationskompetencer med sociale og kulturelle aspekter. Og det er netop i kombinationen, at det bliver interessant, mener han.

- Hvad gør det for eksempel ved vores samfund, kultur og måder at udveksle informationer på, at en googlesøgning giver et personaliseret resultat, mens en søgning i et bibliotekssystem giver alle det samme resultat. Et andet eksempel kan være, hvordan vi behandler anonymitet og privathed, når vi besøger sociale medier, museer og biblioteker, siger Jens-Erik Mai.

- På IVA har vi blik for systemernes kulturelle og sociale kontekster og de politiske og etiske overvejelser bag. Og her er det, at bibliotekstraditionen spiller til vores fordel. Biblioteks- og informationsvidenskab har et særligt fokus på, hvordan vi designer og organiserer systemer, platforme og organisationer, der rangerer, søger og formidler informationer, uanset om det er en it-virksomhed, en internetbutik, et museum eller et bibliotek, siger han.

Fra teori til praksis

Perspektiv oplever til tider frustrerede biblioteksledere, der ikke mener, at IVA’s kandidater kan de basale praktiske redskaber, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Skal de ikke kunne det?

- Ja og nej. En akademisk uddannelse skal være brugbar mange år efter, at du har forladt universitetet, så det, du skal have med dig, er principper – at du tænker på en bestemt måde og ser information, organisationer og søgesystemer gennem informations- og vidensorganiseringsbriller. Teori og praksis hænger naturligvis sammen, så vi arbejder også med konkrete redskaber, men det er først på arbejdspladsen, at du kan forvente at lære konkrete systemer at kende, som jo kan blive udskiftet tre år senere. Der har tidligere været en tendens til, at biblioteks- og informationsuddannelserne også internationalt har uddannet lidt for meget i specifikke systemer og procedurer i stedet for principper, koncepter og begreber bag om systemerne, siger Jens-Erik Mai, der erkender, at de tre vigtigste ting, en kandidat fra IVA skal kunne, kan lyde lidt »fluffy«.

- Det vigtigste er som sagt kandidaternes tankegang. De skal være gode til at stille spørgsmål for at få nye svar og nå nye steder hen. De skal tænke i design – hvordan laver jeg et system, en udstilling, et nyt website eller en taksonomi – mere end, hvordan bruger jeg det. Og så skal de have et »maker mindset« og kunne stykke løsninger sammen ud fra de muligheder, de har ved hånden, og ikke kun ud fra det, de er blevet undervist i, siger Jens-Erik Mai og tilføjer:

- På fremtidens arbejdsmarked skal du være kreativ, tværfaglig og agil, så du kan omsætte dine kompetencer til forskellige sammenhænge. Det betyder også, at enhver kandidat fra IVA ret hurtigt skal kunne sætte sig ind i og forstå konkrete systemer, siger Jens-Erik Mai som svar på biblioteksledernes frustrationer.   

Bliv noget andet eller luk


Når man spørger de nye studerende på IVA, hvor de ser sig selv på arbejdsmarkedet, svarer fem ud af 100 »på et bibliotek« (ved en uvidenskabelig håndsoprækning ved studiestart i 2017). Men hvad betyder det for en uddannelse, der tidligere har været en specifik biblioteksfaglig uddannelse?

- Hvis tallet var omvendt, altså at 95 ud af 100 havde svaret bibliotek, så ville det være problematisk, for det er ikke uddannelsens fokus længere. Vi uddanner i dag kandidater, der er relevante på biblioteker såvel som i private virksomheder, arkiver, på museer og så videre, siger Jens-Erik Mai.

- Når det er sagt, så er vores unikke kendetegn, at vi er rundet af biblioteks- og arkivtraditionen. Mange af underviserne har gået på Biblioteksskolen inklusiv mig selv, og mange eksempler i undervisningen kommer naturligt stadig fra biblioteksverden. Men det er en global tendens, at biblioteksuddannelserne har fået et ultimatum: Luk eller bliv noget andet. Det var også universitetsledelsernes udmeldinger på både University of Washington og University of Toronto. Så hvis vi gerne vil bibeholde biblioteksundervisning og biblioteksforskning på store internationale universiteter, er vi nødt til at integrere os i et bredere felt og miljø. Men for mig at se styrker det kun biblioteksfeltet at blive en del af noget større, for tingene hænger jo sammen, siger Jens-Erik Mai.

Derfor er der også lavet tre nye labs på IVA’s område på KU, som IVA skal dele med Center for Communication and Computing. Det var tidligere institutleder Per Hasles ide, og det er godt tænkt, mener Jens-Erik Mai, for ved at lægge dem hos IVA får studerende fra andre institutter øje på IVA’s tilbud.

- Hele integrationsøvelsen i fusionen med Københavns Universitet er, at IVA-studerende skal tage valgfag og overbygninger andre steder på Det Humanistiske Fakultet, og at der tilsvarende kommer studerende fra andre studier og tager fag på IVA.

Flere private penge til IVA  

Jens-Erik Mais visioner for IVA på længere sigt er et fortsat stigende internationalt samarbejde med iSchools verden over.

- Vi ser allerede flere internationale studerende, og ansøgerfeltet til for eksempel vores ph.d.er er blevet bredere og mere internationalt, siger han. Og så skal der hentes flere penge hjem til forskning for eksempel gennem Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og private fonde.

- Universiteterne er skåret så meget på budgetterne, at det er nødvendigt, at vi skaffer eksterne midler for at opretholde et sundt forskningsmiljø på IVA, men det er en kultur, som det tager tid at opbygge.  

En tredje vision er at kunne tilbyde flere uddannelser på IVA, så profilerne bliver endnu skarpere ved, at man for eksempel inden for informationsstudier kan fokusere mere specifikt på sociale medier eller digitalisering. 


CV

1992 Bibliotekar DB, Aalborg
1994 Cand.scient.bibl., Aalborg
2000 Ph.d. om indekseringsprocessen, Biblioteks- og informationsvidenskab, University of Texas at Austin, USA
1996 Lektor på IVA
2000 Adjunkt (Assistant Professor), University of Washington, USA
2006 Lektor (Associate Professor), prodekan og fungerende dekan, University of Toronto, Canada
2012 Professor på IVA
2017 Institutleder på IVA




Skriv en kommentar